Folketingsvalg
2. november 2022

Hvad skete der på valgaftenen? Her er dit overblik

Det, der føles som verdens længste valgkamp, er forbi, og vælgerne har stemt. Hvordan fordeler mandaterne sig nu?
Af: Katrine Rosenbæk
mette

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Folketingsvalget er overstået, og femina giver dig her et overblik over, hvad der skete på valgaftenen.

Selvom det lyder som en kliché, så var der faktisk spænding til allersidste øjeblik.

I løbet af aftenen så det nemlig ud til, at rød blok ville gå betragteligt tilbage. Omkring kl. 21.45 lå de til blot 80 mandater. Og imens så Moderaterne – med Lars Løkke som galionsfigur – ud til at ville få en helt central nøglerolle.

Lars Løkke nåede da også at holde en tale, der mindede om en sejrstale. Imens røg de cigarer hos partiet, der var blevet spået en nøglerolle i regeringsdannelsen efter valget. Men så forsvandt Løkke – ifølge TV 2 skulle han have gemt sig bag lukkede døre i flere timer.

For rød blok endte nemlig med at få flertal.

Blodbad

I dag bliver stemmerne fintalte, men da de var optalte i nat, kunne Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og SF tælle til 87 mandater.

Men for at danne regering skal man som bekendt kunne tælle til 90, og det kan de også, hvis de medregner de tre nordatlantiske mandater fra Færøerne og Grønland.

Blå blok derimod fik kun 72 mandater, og Moderaterne endte på 16 mandater.

Det skriver DR, hvor deres politiske ekspert Jens Ringberg også kalder Mette Frederiksen for valgets vinder.

Socialdemokratiet endte også med det bedste valg i 20 år med sine 27,5 procent af stemmerne – svarende til 50 mandater.

Hos TV 2 vurderede politisk kommentator Noa Redington også, at Mette Frederiksen var aftenens vinder:

- Det eneste, man kan sige med sikkerhed, er, at Mette Frederiksen også er statsminister, når forhandlingerne er slut, sagde han.

Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne fik også et godt valg med 14 mandater, Liberal Alliance gik fra 4 til 14 mandater, og Moderaterne fik 16 mandater.

Hvem taber?

Til sådan et valg hører sig også en taber, og ved dette valg er der faktisk flere ifølge Jens Ringberg: Både Venstre og Konservative.

For det er gået meget ned ad bakke, siden Søren Pape annoncerede sit statsministerkandidatur i august, hvor de lå til 16 procent af stemmerne.

Partiet endte på kun 5,5 procent af stemmerne, hvilket giver dem 10 mandater. To færre, end de har haft den forgangne regeringsperiode.

Venstre mister 20 mandater og ender med at få 23 mandater stemt ind. Det kalder Jens Ringberg for ”et blodblad”.

Og så er der de Radikale. Som blev mere end halveret. De går fra 16 til 7 mandater.

- Det er jeg ked af. Det er mit ansvar, at valgkampen ikke gik bedre, og det ansvar tager jeg på mig, sagde Sofie Carsten Nielsen på valgaftenen.

Men ikke desto mindre kan partiet nu ende med at få en nøglerolle, og til partilederdebatten i nat, havde blå blok med Lars Løkke også travlt med at bejle til Sofie Carsten Nielsen. Med hendes 7 mandater kan de mønstre flertal.

Tabere kan man også kalde DF, Frie Grønne og Kristendemokraterne for. DF gik 11 mandater ned til 5, mens de to sidstnævnte ikke klarede turen over spærregrænsen.

Enhedslisten mistede fire mandater og ender på 9, og Alternativet går et mandat op til 6 mandater. SF går også et enkelt mandat op og lander på 15.

Læs mere om:

Læs også