Hver gang, det bliver min fødselsdag, tænker jeg: Er det nu? Det er et kæmpe pres

Skal man som kvinde have ret til at få frosset sine æg ned på statens regning?

Det mener Lotte Kofoed, der er rådmand og formand for Kultur og Fritid på Frederiksberg for SF.

I et opslag på X problematiserer hun, at det koster op mod 60.000 kroner at få frosset sine æg ned. Et privilegium alle ifølge Lotte Kofoed ikke har råd til.

Hvorfor er det problematisk, at det koster op mod 60.000 kroner at få frosset sine æg ned?

- Det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er problematisk for mig. Men det er det for en masse kvinder, og når nu vi har muligheden, så synes jeg, at vi skal prøve at gøre den tilgængelig for så mange som muligt.

- Vi ved ikke, hvor mange der ville tage imod det her tilbud, hvis det var gratis, eller man kunne modtage tilskud, men jeg er sikker på, at det ville have en positiv betydning. Det ville betyde, at kvinder måske kunne slappe lidt mere af og finde frem til de gode argumenter for og imod, så man ikke hele tiden har den her stressfaktor hængende over hovedet, at man ikke ved, hvornår vinduet lukker helt.

Den praksis, Lotte Kofoed henviser til, kaldes social freezing, hvilket betyder, at kvinder af forskellige sociale grunde får udtaget æg til senere anvendelse.

I stedet for at opfordre kvinder til social freezing, bør vi så ikke i stedet gøre det mere attraktivt for kvinder at få børn tidligere ved for eksempel at gøre barselsreglerne bedre eller give mere økonomisk kompensation til studerende, som vælger at få børn?

- Da jeg var studerende, var der mange, der sagde, at jeg skulle få børn, fordi jeg så både ville have bedre tid og få diverse tilskud, men for mig har det aldrig handlet om min indkomst. For mig handler det om, at jeg er enormt bange for at tage det forkerte valg. Jeg har ikke lyst til at få børn lige nu, og det har jeg aldrig haft, men jeg er bange for at komme til at fortryde. Så det handler om at holde muligheden åben.

- Det kommer hurtigt til at handle om, at jeg bare gerne vil feste eller sidde på en café og vente, til jeg er klar, men sådan er det jo ikke. Det er et spørgsmål om køn og privilegier, og hvor man personligt er i livet. Jeg har et privilegium, nogle kvinder ikke har, fordi jeg har økonomien, mens mænd har det privilegium, at deres vindue for at få børn ofte er længere end kvinders. Hvorfor skulle vi ikke udvide det vindue, når nu vi har muligheden?

Men er det noget, staten skal blandes ind i?

- Hvis staten går ind og giver 40, 50, 60.000 kroner i tilskud og tilsvarende får en samfundsborger, som kommer til at betale skat i 40 år, så synes jeg, at det er en god investering. Vi kan jo ikke vide, om det er et tilbud, som mange kvinder ville benytte, men ligesom vi forsøger at gøre det mere attraktivt for kvinder at få børn, mens de er studerende, så er det her bare et andet tiltag, som ifølge mig er nødvendigt, hvis vi gerne vil have, at kvinder får børn og gerne vil gøre noget ved de lave fertilitetsrater.

Lige nu ser vi store besparelser på mange velfærdsområder. Hvorfor mener du så, at social freezing bør være en prioritet?

- Kvinders fertilitet bliver ofte negligeret og overset. Man får at vide, at man bare kunne være gået i gang tidligere, eller at man bare kan få børn selv, men jeg synes ikke, at argumentet med, at bare fordi man har et valg, så skal man ikke have hjælp, holder.

- Vi hjælper også mange andre mennesker, der har taget et valg, som for eksempel rygere. Det er selvfølgelig sat på spidsen, men det provokerer mig at få at vide, at man bare skal tage sig sammen og finde en at få børn med, fordi så anerkender man slet ikke hele det sociale aspekt eller det pres, der ligger på mange kvinder i forhold til at få børn.

Hvad er det for et pres?

- Det fylder mere og mere i hverdagen, jo ældre jeg bliver. Og hver gang det bliver min fødselsdag, tænker jeg: Er det nu? Skal jeg gøre det selv? Har jeg lyst til at få børn? Hvornår ved man, at man er klar? Hvornår ved man, om man skal trykke på knappen? Det fylder rigtig meget, og man står enormt alene med det.

Du siger, at du godt selv kan betale, så hvor bør grænsen gå i forhold til, hvem der skal have tilskud?

- Jeg synes, at det bør være sådan, at dem, der ikke har råd, bør få muligheden for social freezing. Jeg har svært ved at sige, hvor grænsen præcist skal gå, men vi har en masse andre ting, som også er indkomstbestemt, så jeg tænker, at man sagtens kan lægge sig i slipstrømmen af det.

- Derudover synes jeg også, at der bør komme mere oplysning om det. Jeg har kun hørt om det, fordi folk i mit netværk har fortalt om det.

Bør der være en øvre aldersgrænse for, hvornår man kan få frosset sine æg ned?

- I Danmark kan man blive insemineret, indtil man er 46 år, men æggene er jo kvindernes egne, og vi ser flere og flere over 46 år, der søger mod udlandet, når der ikke er flere muligheder her. Jeg vil ikke være dommer over andre kvinders egne æg, ligesom jeg selv ønsker at bestemme over mine æg og min krop, men for mit eget vedkommende, har jeg bestemt, at min grænse går ved 46 år.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: