FØDSELSKULTUR
14. januar 2021

Hvidovre Hospital ville sende førstegangsfødende hjem efter otte timer. Men det får de ikke lov til

Hvidovre Hospital ville gerne have sendt førstegangsfødende kvinder med ukomplicerede forløb hjem otte timer efter fødslen fra april, men det blev onsdag afvist af sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.
Af: Katrine Rosenbæk
https://imgix.femina.dk/media/article/shutterstock_648631438.jpg

Foto: Shutterstock

Førstegangsfødende kvinder, der har termin til april eller senere og er sat til at føde på Hvidovre Hospital, kan ånde lettet op.

Onsdag afviste sundhedsudvalget i Region Hovedstaden hospitalets anmodning om at sende kvinderne og deres familier hjem blot otte timer efter fødslen, hvis de har ukomplicerede forløb.

I stedet har de mulighed for at blive på hospitalet, der huser landets største fødeafdeling med 7.000 fødsler årligt, i op til to dage.

Hvidovre Hospital begrundede blandt andet deres anmodning med, at nedlukningen af deres barselsafsnit på grund af coronavirussen i foråret 2020 havde givet dem gode erfaringer, som de nu ville omsætte til en permanent ordning.

De henviste også til andre hospitaler, hvor de ambulante fødsler, som de kaldes, allerede er udbredte. For eksempel på Rigshospitalet, hvor de fødende sendes hjem fire-seks timer efter fødslen.

https://imgix.femina.dk/drupalidanmarkerjegfoedt_4.png

At blive mor forbindes ofte med en fortælling om lykkerus og betingelsesløs kærlighed, men i efteråret og vinteren har hundredvis af kvinder fortalt en anden historie.

Den handler om at føle sig magtesløs og opleve svigt i et sundhedssystem, hvor man ikke fik den omsorg og forberedelse på moderskabet, som man havde brug for.

I en række artikler går femina tæt på moderskabet og fødslen og forsøger at finde svar på, hvorfor så mange kvinder oplever utrygge fødsler.

Det gør vi, fordi danske kvinder fortjener en værdig og tryg start på moderskabet.

Men sådan bliver det ikke på Hvidovre Hospital, og det glæder Ninna Thomsen, som er direktør i Mødrehjælpen. Organisationen har i de seneste måneder kørt en kampagne for en tryg fødsel, der indtil videre har modtaget 27.000 underskrifter, 1.200 vidnesbyrd og sat skub i debatten om den danske fødselskultur.

- Det er vigtigt, at forslaget bliver afvist, for det skaber stor utryghed hos de fødende kvinder, og vi kan ikke se det som andet et spareforslag. Det handlede ikke om kvalitet, siger Ninna Thomsen.

LÆS OGSÅ: To jordemødre siger fra: Hvis vi ikke bliver mødt værdigt, når vi skal føde, er det et overgreb

Det fremgår af den anmodning, som Hvidovre Hospital har sendt til regionen, at hospitalet forventede at kunne spare 3,3 millioner kroner på at sende de førstegangsfødende med ukomplicerede forløb tidligt hjem.

- Derfor er det en god nyhed, at udvalget siger fra over for det, men det er stadig den melding, der er på Rigshospitalet, hvor kvinderne skal tage hjem fire-seks timer efter fødslen. De 1.200 vidnesbyrd, vi har modtaget, fortæller os også, at fødeområdet ikke fungerer i dag. Vi kommer ikke til at slippe den dagsorden, siger Ninna Thomsen.

Barselstilbud handler ikke kun om tiden efter fødsel

Ifølge hende er det blandt andet vigtigt, at kvinderne får lov at blive på hospitalet efter fødslen, så de kan få hjælp til at etablere amning og ”lande” efter en fødsel. Hun frygter også, at personalet ikke når at opdage de kvinder, der kommer til at tage hjem med en efterfødselsreaktion.

- Man taber nogle på gulvet, hvis man sender dem hjem for tidligt. Det er også udtryk for, at man ser fødslerne på linje med alle andre opgaver på et hospital, hvor man sender folk hjem, så snart det kan lade sig gøre. Man er nødt til at anerkende, at det at føde et barn vender op og ned på alt, siger Ninna Thomsen.

Men når Hvidovre Hospital nu har mulighed for at beholde kvinderne på barselsafsnittet efter fødslen, skal de også sikre sig, at de rent faktisk har plads til dem, og at der er personale nok til at hjælpe dem, mener Ninna Thomsen.

LÆS OGSÅ: "Efter fødslen følte jeg mig magtesløs. Jeg følte ikke, at jeg kunne tage vare på min datter"

Den bekymring deler Lis Munk, som er Formand for Jordemoderforeningen.

- Jeg ved, at Hvidovre Hospital kæmper med de fysiske rammer, fordi de har så mange fødsler, siger hun.

Hun minder også om, at barselstilbud ikke kun handler om tiden efter fødslen.

- Det handler også om, at man i graviditeten har en bedre fødselsforberedelse, hvor man forbereder kvinderne mere på, hvordan det er at blive nybagt mor, hvordan de første timer er, og hvordan amningen fungerer. Det dur ikke, hvis du skal starte fra scratch der, siger hun.

"Det vil jeg ikke lægge navn til"

Christoffer Buster Reinhardt er formand for Region Hovedstadens sundhedsudvalg og politisk leder for Det Konservative Folkeparti i Region Hovedstaden. Ifølge ham var der bred enighed fra udvalgets medlemmer om at afvise Hvidovre Hospitals anmodnng: alle udvalgets medlemmer svarede nej.

- Der skal være et godt tilbud om en god start på familielivet. Det er et vigtigt tilbud, for det er her, du får mulighed for at stille gode og dumme spørgsmål, du får amning i gang, og du lærer barnet at kende, siger Christoffer Buster Reinhardt.

LÆS OGSÅ: De kvinder, der føder i dag, er vant til at præstere: "Det bliver en konkurrence i moderskabet"

Men følger der også ressourcer med til, at hospitalet har kapaciteten til at beholde kvinderne og deres familier? Hvidovre Hospital skriver selv, at de kunne spare 3,3 millioner kroner ved at sende kvinderne tidligt hjem.

- Det er op til hospitalet selv at finde de ressourcer. Vi taler om et hospital, der har et milliardbudget, så man bør kunne finde de penge. Politisk ønsker vi ikke at stå på mål for at give så dårligt et tilbud i livets allervigtigste fase, når man lige er blevet forældre. Det vil jeg ikke lægge navn til.

Men hospitalet skal altså selv finde pengene?

Ja, det er op til dem at prioritere det i første omgang, siger Christoffer Buster Reinhardt.

femina.dk arbejder på at få en kommentar fra Hvidovre Hospital.

Moderskabet og MeToo - et overblik

13. august 2020: femina.dk bringer interview med Olga Ravn om hendes roman ”Mit arbejde”. Den handler om hendes efterfødselsdepression og moderskabet. Hun kalder selv romanen for et frihedsbrev for hende selv og andre mødre.

4. september 2020: Olga Ravn udgiver ”Mit arbejde” og modtager flere hundrede beskeder fra kvinder, der har følt sig ensomme og utilstrækkelige som mødre. Efter udgivelsen skriver Olga Ravn et debatindlæg i Politiken med titlen: ”Den tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for at bringe nye børn til verden”. I mellemtiden har MeToo-debatten fået fat i Danmark og sat kvinders rettigheder på dagsordenen.

6. oktober 2020: Olga Ravn fortæller i et interview med femina.dk, at hun har modtaget flere end 300 beskeder som reaktion på Politiken-debatindlægget. ”Der er meget ubearbejdet traume”, siger hun.

8. oktober 2020: Mødrehjælpen lancerer et manifest for en tryg fødsel. De ønsker blandt andet gratis fødselsforberedelse i små hold, gratis hjælp døgnet rundt til at komme godt i gang med amning og gratis hjælp til alle familier med psykiske efterveer. I et interview med femina.dk fortæller direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, at der på det tidspunkt er 10.000 underskrivere, og at flere end 500 har indsendt deres fødselsberetning. ”Jeg synes, voldsomheden er slående,” siger Ninna Thomsen.

17. november 2020: En gruppe jordemødre bakker op om Olga Ravn og de kvinder, der oplever svigt i den danske fødselskultur i et debatindlæg i Information. De fremhæver, at strukturel sexisme også eksisterer i den danske fødselskultur. Allerede i 2015 protesterede jordemødre i et fælles opråb, og i 2016 forlod Morten Hedegaard Rigshospitalet i protest efter at have været fødselschef på stedet i 14 år. Han mente, der var for få hænder og for lidt tid til de fødende.

December 2020: Hvidovre Hospital melder ud, at alle førstegangsfødende med ukompliceret graviditet og fødsel skal sendes hjem otte timer efter fødslen. Regeringen og dens støttepartier samt Alternativet bliver enige om finansloven for 2021. Selvom det fremgår af regeringens forståelsespapir, at den vil forbedre de fødendes forhold, er de fødende ikke nævnt i finansloven. Over 27.000 har nu underskrevet Mødrehjælpens manifest, og 1.200 har sendt deres vidnesbyrd til dem.

Januar 2021: Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden afviser Hvidovre Hospitals anmodning om at sende førstegangsfødende med ukomplicerede forløb hjem efter otte timer.

Læs mere om:

Læs også