“I min verden er hun en af de største helte”

Lise Nørgaard blev født i 1917 – direkte ind i patriarkatets verden. Hun var sin egen helt fra starten. Et trodsigt barn. Og sådan blev hun ved med at være frem til sin død 1. januar 2023.

Hun blev 105 år.

– Lise Nørgaard er danmarkshistorie i sig selv, og i særdeleshed har hun spillet en stor rolle i kvinders danmarkshistorie som en tidlig, moderne kvindesagsforkæmper.

– I min verden er hun en af de største helte, fortæller historiker og forfatter Gry Jexen, der blandt andet står bag bogen 'Kvinde kend din historie'.

Da Lise Nørgaard blev født, havde kvinderne først lige fået stemmeret, fortæller hun. Der var ingen kvinder i folketinget, og de havde generelt ikke mange rettigheder på det tidspunkt.

Men Lise Nørgaard var ikke interesseret i den klassiske husmorrolle, der ventede hende, og som hendes far inderligt ønskede, at hun skulle vokse op og passe ind i.

Hun ville noget andet.

Hun ville være journalist og sige sin mening. Selv kaldte hun sig for en ’kultiveret rappenskralde.’ Hun havde dannelsen i orden og kom fra en borgerlig familie, og samtidig betød det mindre for hende, hvad andre tænkte om hende, når det kom til hendes drømme og ambitioner.

– Lise Nørgaard blev ved med at insistere på at være en selverhvervende, udøvende og skrivende kvinde, samtidig med hun var mor til fire børn, fortæller Gry Jexen.

I sit eget liv forsøgte hun at få et klassisk ægteskab til at fungere, men det lykkedes ikke, og der fandtes ingen gylden middelvej dengang, forklarer Gry Jexen.

Lise Nørgaard besluttede derfor at forlade sin mand og sine børn og forsøge at starte forfra – noget, der blev opfattet ekstremt voldsomt for en kvinde at gøre på det tidspunkt.

– Hun så ikke så andre muligheder for at få lov til at udleve sine faglige drømme.

– Jeg tror, hun har haft et intellekt og nysgerrighed, der gjorde, at hun personligt ikke kunne affinde sig med at være hjemmegående, og den følelse har senere udviklet sig til at være en større samfundskritik og mere konkret kvindekamp.

Som journalist blev Lise Nørgaard en del af mændenes verden. Da hun arbejdede på Politiken fra 1949 og frem, var hun én ud af kun tre kvinder.

Hun skrev historier om kvindefrigørelse, om fri abort – og hun turde stikke næsen frem.

– Hun har været åben omkring, at hun skulle tage nogle tæsk i forhold til nedværdigende kommentarer og sexisme. Men hun accepterede, at Rom ikke blev bygget på én dag.

– Jeg elsker hende, fordi hun var en del af den generation af kvinder, som gjorde oprør mod patriarkatet igennem sit eget liv, siger Gry Jexen.

Samtidig havde Lise Nørgaard altid selverkendelse, når hun blev konfronteret med ikke at have været den bedste mor ifølge tidens normer. Hun vidste godt, der var noget, hun kunne have gjort anderledes.

Men det var, hvad der skulle til, for at hun kunne bryde ud af de gammeldags kønsnormer.

Lise Nørgaards professionelle karriere kulminerede i 1978, hvor successerien ’Matador’, som hun står bag, første gang blev vist.

Og netop med ’Matador’ har Lise Nørgaard skrevet danmarkshistorie med plads til andre perspektiver end den hvide mands, siger Gry Jexen.

– Hun har gennem fiktionen formidlet danmarkshistorie, som mange familier kan spejle sig i. Både mænd og kvinder.

– Kvinder og mænd har lige store roller i serien, og kvinders rolle i samfundet får en meget stor plads i serien, selv om den ikke har haft stor magt i offentligheden.

Ifølge hende har Lise Nørgaard igennem hele sit liv kæmpet det, hun kalder den ’subtile kvindekamp’.

– Man skal se hende som et gedigent fyrtårn, der har været der igennem mange af kvinders frigørelsesperioder.

– Hun har ikke nødvendigvis stået forrest med bannerne foran Christiansborg, men hun var en gennemgribende stemme med tyngde i.

Gry Jexen kalder det unikt, at en kvinde fra den periode har fået lov til at få en stemme.

– Hun har masseret sin vej ind i systemet, fra da hun var en lille pige. Hun har ikke taget ét opgør, ikke råbt op i én bestemt periode. Hun har råbt op, fra hun var fem til 105.

I 100 år har Lise Nørgaard sagt sin mening om alt muligt, og hun sagde selv, at hun havde en mening om alt.

– Jeg synes også, vi skal slå et slag for, at hun har haft så stor betydning, at der allerede inden hendes død blev opført en statue af hende.

– Jeg er rigtig glad for, at Lise Nørgaard som en af få kvinder selv nåede at opleve den anerkendelse, hun fortjente. Mange kvinder får den først senere, siger Gry Jexen.

Lise Nørgaard sov ind søndag aften den 1. januar efter kortvarig sygdom, oplyser hendes familie.

– Vi har alle nydt godt af hendes kærlighed, livserfaring, kloge råd og positive og humoristiske tilgang til tilværelsen. Vi er taknemmelige for at have fået lov at have haft hende i vores liv så længe, og hun efterlader et stort savn, siger hendes datter Bente Flindt Sørensen blandt andet i en pressemeddelelse.

Lise Nørgaard bliver bisat fra Sankt Pauls Kirke i København lørdag den 14. januar. Hun efterlader sig tre børn og flere børnebørn og oldebørn.