Ida har prøvet alt fra piller til energifelter: “Det er en jungle at finde det, der passer til en”

“Ida, det er altså virkelig ikke særlig godt. Skal vi ikke finde på noget andet?” Siger lægen og sætter sig ned foran 31-årige Ida. Hun har været på p-sprøjten længe nu. Lægen er bekymret for, om det er for længe. Hvis det er tilfældet, vil hun kunne få problemer med knogleskørhed i fremtiden.

Han har taget folderen med. Den som man også får med hjem efter seksualundervisningen i folkeskolen. De er der alle sammen. Klassikerne. P-pillen, hormonspiralen, kobberspiralen, alle dem med, der starter med P. Og selv om lægen ikke kan fortælle Ida noget, som hun ikke ved, går hun og lægen dem alle igennem.

“Det der har jeg prøvet. Det der har jeg også prøvet. Jeg gider ikke mere. Har prøvet. Jeg gider ikke have de der spiraler op. Jeg gider ikke have noget af det!”

Den nu 34-årige Ida Mark Sannemann bruger ikke nogen form for hormonel prævention. Flere og flere kvinder tager samme beslutning. Senest viste tal fra sundhedsdatastyrelsen at særligt brugen p-pillen falder.

Samme tendens møder overlæge Charlotte Wilken-Jensen dagligt.

- Jeg kan mærke, at der er færre kvinder, der efterspørger p-pillen end tidligere. Derudover oplever jeg, at ’hormon’ er blevet et negativt ord – både i medierne og blandt kvinder. Men hormoner er ensbetydende med liv. Vi kan ikke leve uden et godt sæt hormoner.

Charlotte Wilken-Jensen er overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital og faglig leder hos Sex og Samfunds præventionsklinik. Hun forklarer, at mange kvinder faktisk har en forkert opfattelse af, hvad hormonprævention gør ved kroppen.

- Når vi eksempelvis indtager p-pillen, som indeholder kunstige hormoner, der ligner vores naturlige, så får ikke ekstra hormoner i kroppen. Vi stopper den naturlige hormonproduktion, hvilket ikke er usundt. Det har bivirkninger hos nogle, som bestemt ikke er elskværdige, men det finder man kun ud af, om man får, hvis man har prøvet dem.

De mange muligheder

Da Ida var 15 år gammel, startede hun på p-pillen. Hun tænkte hverken på bivirkninger, eller hvad pillerne gjorde ved hendes krop. De var bare enormt svære at huske. Hun kunne huske at tage dem dagligt i en fire-fem dage, hvorefter hun ville glemme dem i to. Ida blev derfor enig med sin læge om, at det var uholdbart. Hun skulle prøve noget nyt efter tre år på pillerne.

Det blev det lille hudfarvede plaster – p-plastret. Man sætter det på et sted på kroppens bare hud, hvor det har sin faste plads i en uge, hvorefter man skal skifte til et nyt plaster. Det gør man tre uger i streg, hvorefter man holder en uges pause og får sin menstruation. Ida var god til at huske plastret og fulgte anbefalingerne om at skifte plastrets placering, men hendes hud blev irriteret.

Efter et år valgte hun at prøve noget nyt. Ida var interesseret i p-sprøjten, og den fik hun. Det var en god løsning for hende. I sprøjten findes samme hormon, som man kan finde i minipiller, nemlig gestagen. Den helt store fordel ved sprøjten er, at den kun skal gives hver 3. måned.

- Jeg var sindssygt glad for p-sprøjten, fordi den gav mig en frihed fra at tænke på prævention hele tiden.

Syv år. Det var så lang tid Ida var på den, før hendes læge sagde til hende, at hun måske skulle overveje en anden løsning. For der er en del bivirkninger forbundet med sprøjten. Særligt efter længere tids anvendelse kan den øge knogletabet fra skelettet og give knogleskørhed.

Det var et nederlag for Ida, at hun skulle til at starte på noget helt nyt efter så mange gode år på sprøjten. Hun troede, hun havde fundet den perfekte løsning. Nu skulle starte fra scratch endnu engang.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke har det ideelle præventionsmiddel, der både er ufarligt, sikkert, billigt tilgængeligt, som stopper med at virke den dag man stopper med at bruge det og som øger ens livskvalitet på alle områder, siger Charlotte Wilken-Jensen.

Men ifølge Charlotte Wilken-Jensen bliver der forsket på området. Der er sker hele tiden noget nyt, men det går desværre ikke så stærkt længere. Man håber på et gennembrud ligesom man fik med p-pillen til kvinder i 60-erne.

Manden har det nemmere

Ida pegede ned i folderen med de mange præventionsformer. P-ringen blev det denne gang. En lille plastikring, der sættes op vaginalt og som udskiller hormoner. Den kom dog heller ikke uden problemer, for Ida oplevede, at den irriterede hendes underliv, og var hun sammen med en mand, kunne han mærke den. Det sagde han i hvert fald.

P-ringen måtte lade livet efter bare tre måneder. Og Ida gik tilbage på p-pillen.

15 år havde Ida nu brugt på jagten efter den perfekte prævention. Hun var frustreret. Villig til at prøve alt. Så hun gik til sin clairvoyant.

Clairvoyanten fortalte Ida, at det vil være godt for hende, hvis hun hoppede af de hormonelle præparater. “Men hvad skal jeg så?” Spurgte Ida.

“Du kan bare bygge en barriere af energi. Det er lige så nemt som at trække vejret.”

Der gik præcist 14 dage, fra Ida stoppede på pillen, til at hun blev gravid.

Shit.

Hun skulle ikke have det barn. Så hun fik en abort og gik tilbage på det, hun kendte – nemlig p-pillerne. Ida kunne godt se, at det var lidt smånaivt af hende at tænke, at et energifelt kunne slå biologien.

Men når Ida tænker på, hvor meget tid og energi hun har brugt på prævention, kan hun godt synes, at mænd har det uretfærdigt nemmere.

- Jeg har været sindssygt træt af, at det er noget, jeg skal tage stilling til grundet mit køn. Mænd har det bare lidt nemmere på den front. En mand kan tage kondom på, og så påvirker det ikke hans hormoner.

Charlotte Wilken-Jensen har beskæftiget sig med området i 35 år – også internationalt. Her har hun oplevet mange steder i verden, hvor der hverken er adgang til fornuftige præventionsmidler eller en legal abort. Spørger man hende, skal man prøve at se lysere på de mange muligheder, vi har i dag.

- Der er ikke et alternativ til ikke at bruge prævention. Så i stedet for at synes, det er enormt hårdt og uretfærdigt, skal man være taknemmelig over, at der i dag findes så mange forskellige præventionsformer, man kan teste individuelt, siger Charlotte Wilken-Jensen.

- Som det ser ud nu, har mænd ikke andre muligheder end kondomet for at beskytte sig selv og sin partner mod en graviditet. På den måde er de lidt undskyldt.

Man forsker også i, om man kan lave en p-pille til mænd. Hertil fortæller Charlotte, at de forskere, hun har talt med, siger, at man ikke er særlig langt med den. Vi skal nok på den anden side af 2030 før, vi kan regne med den løsning.

Prøv med nysgerrighed

I dag har Ida fravalgt den hormonelle prævention. Hun holder øje med sin cyklus på appen Flow. Den fortæller hende, hvornår hun har ægløsning, og dermed hvornår hun skal være ekstra varsom. I de perioder bruger hun så kondom med sin partner. Metoden har Ida brugt de sidste syv måneder, og det er hun tryg ved.

- Jeg er helt klart blevet mere bevidst om, hvad jeg gør ved min krop, hvordan den reagerer, og hvad der fungerer for mig. Det kan jeg mærke, at flere i min omgangskreds også er blevet. Vi har nok påvirket hinanden på den måde. Vi stiller flere spørgsmål til, hvad vi bruger.

Ifølge Charlotte Wilken-Jensen er appen en fin løsning, hvis man lever et meget regelmæssigt liv og dermed får en sikker cyklus. Det vil sige, at man sover lige mange timer hver nat, samme sted, samme temperatur. Men der skal ikke mange variationer til i ens liv, før det har en effekt på ens cyklus. Psykiske påvirkninger, fysiske påvirkninger som vægttab og vægtøgning kan også give usikkerheder. Ved gennemsnitligt brug er den nær 90 procent sikker, hvortil p-pillen og hormonspiralen ligger mellem 98-99 procent.

Når man skal vælge prævention, er Charlotte Wilken-Jensens bedste råd til kvinder, at man skal have undersøgt og dannet sig et billede af, hvilke muligheder der er, og hvad man kunne tænke sig at prøve. Det handler om at være åben og lytte og have mod til at eksperimentere.

- Vi må ikke glemme, at rigtig mange kvinder finder en præventionsform, der virkelig fungerer godt for dem. Men det er et meget individuelt spørgsmål. Det er fint at have en skepsis over for, hvad man begynder at bruge, for man kan ikke forudsige, hvad der fungerer bedst. Det skal øge ens livskvalitet at bruge prævention – ikke det modsatte.