Samfund
9. april 2023

Iran sætter kameraer op for at overvåge og straffe kvinder

Hvis en kvinde ikke bærer hijab, vil hun modtage en besked fra myndighederne med en advarsel om konsekvenserne af ikke at iføre sig passende påklædning ifølge Irans love.
Af: Rita Gunnarsdóttir Dam
Iran demonstration
En kvinde klipper sit hår af under en demonstration i Istanbul - oven på Mahsa Aminis død.

Foto: Dilara Senkaya/Reuters/Ritzau Scanpix

Iranske myndigheder er begyndt at sætte overvågningskameraer op i det offentlige rum for at overvåge kvinder og registrere om de bærer tørklæde.

Det sker i forsøget på at sikre, at kvinderne overholder Irans regler om korrekt, islamisk beklædning.

Det skriver Reuters, der henviser til en udtalelse far det statslige, iranske nyhedsbureau Mizan.

Hvis en kvinde ikke bærer hijab, vil hun modtage en besked fra myndighederne med en advarsel om konsekvenserne af ikke at iføre sig passende påklædning ifølge Irans love.

Efter 22-årige Jina Mahsa Amini døde i politiets varetægt har der været demonstrationer i Iran – og rundt omkring i verden – hvor kvinder har klippet deres hår og brændt hijabber i protest mod drabet.

Tiltaget med overvågningskameraerne kan være en måde skrue tiden tilbage til før protesterne, som begyndte for mere end et halvt år siden.

– Flere og flere kvinder begyndte at bevæge sig rundt uden tørklæde, og det blev sværere for regimet at tvinge tørklædet tilbage, men brugen af videoovervågning kan måske gøre netop det. Spole tiden tilbage til før protesterne, siger forfatter og kandidat i mellemøststudier Shahin Aakjær. til TV 2.

De iranske kvinders frihedskamp kommer ikke uden omkostninger.

Femina update har tidligere skrevet, at flere tusinde iranere er blevet anholdt i forbindelse med de mange protester i landet.

Omkring 450 kvinder sidder fængslet i Qarchak for at have medvirket til demonstrationer.

Læs mere om:

Læs også