Jalal er en minoritet i en minoritet: ”Loven kan ikke beskytte mig”

Hvis du bliver udsat for vold eller trusler, udelukkende fordi du er af anden etnisk herkomst, så er det en hadforbrydelse, der kan straffes ekstra hårdt.

Men hvis det samme sker på baggrund af din kønsidentitet, er du ikke tilsvarende beskyttet.

Selvom det er et alvorligt emne, så griner Jalal Arabi lidt, når han fortæller, hvorfor det ligger ham så meget på sinde.

For han har en slags fuld plade i minoritets-banko: Han er muslim, transkønnet og har palæstinensiske rødder.

Faktisk blev han først klar over, at hans kønsidentitet ikke er en del af paragrafferne om hadforbrydelser, da han hørte om et forslag, der vil have det ændret.

– Jeg forstår ikke, hvorfor ingen har været opmærksomme på det her før nu. Det er pissevigtigt.

I foråret blev Jalal et kendt ansigt, da han medvirkede i DR3-dokumentaren ”Macho”. Han beskriver selv, at han inden da bare var en mand, der passede ind i mængden med rækkehus, kæreste og hund. Nu kender hele landet til hans historie.

– Da jeg valgte at træde frem offentligt og sige: ”Jeg er transkønnet”, så åbnede jeg også muligheden for, at folk kunne have en holdning til, den jeg er. Både de positive holdninger, som jeg har mødt rigtig mange af, men desværre også de negative.

– Jeg er blevet råbt ad på gaden, men jeg har heldigvis aldrig oplevet fysiske overfald. Men hvis jeg skulle blive udsat for det på et tidspunkt, så bliver jeg da rimelig bekymret, når jeg får at vide, at jeg ikke er beskyttet af loven på baggrund af mit køn.

Som en offentlig person har Jalal også kunne bruge sin platform som ambassadør for initiativet Beskyt Minoriteter. De har stillet borgerforslaget om ændring af lovgivningen for hadforbrydelser.

Alle minoriteter skal beskyttes bedre

På lidt over fem måneder har borgerforslaget fået alle 50.000 underskrifter, som kræves, før det kan fremsættes i Folketinget. Og det er ikke kun Jalal og andre, der frygter had på baggrund af kønsidentitet, som har nået en milepæl.

Det sidste punkt i borgerforslaget handler om at beskytte mennesker med et handikap mod hadefulde ytringer.

Som loven er nu, er de nemlig kort sagt kun beskyttet i bestemmelsen vedrørende fysiske hadforbrydelser.

Forslaget lægger også op til, at minoriteter generelt skal være bedre beskyttet.

Dina Hashem, som er jurist og stifter af borgerforslaget, forklarer, at alt for mange sager går tabt i systemet og sjældent når til en domstol. De sager, der rent faktisk når til domstolen, bliver i overvejende grad ikke dømt som en hadforbrydelse.

– Der er noget, der ikke stemmer overens med alle de sager, vi hører om, og hvor få der kommer for domstolene.

– Vores kæphest er at få det, man kalder et delmotiv indført i lovens ordlyd. Det er en betegnelse for, hvis der er en anden årsag sammen med had, som kan forklare gerningspersonens motivation for at begå overfaldet. En situation kan godt udvikle sig til at blive en hadforbrydelse, selvom den måske startede som en almindelig konflikt.

Hele initiativet blev startet som en faglig modvægt til den offentlige debat om hadforbrydelser.

Dina Hashem har juraen i ryggen og sammen med Cecilie Fjeldberg Hjarsen og Melisa Tas, der begge har en sociologisk baggrund, gik de sammen om at undersøge, hvordan man kunne løse problemstillingen.

– Vi er trætte af den måde, man debatterer hadforbrydelser på. Man får folk til at fortælle deres personlige og traumatiske historie frem for at rent faktisk finde løsninger. Det burde være nok i sig selv at sige: ”Der er et problem med lovgivningen.”

Forud venter et såkaldt foretræde for Folketingets retsudvalg, hvor Beskyt Minoriteter skal tale deres sag.

Borgerforslaget har allerede mødt masser af politisk opbakning fra både højre- og venstrefløjen.

Blandt støtterne er Enhedslistens Rosa Lund, der under EM fik trykt sin egen landsholdtrøje med budskabet.

Budskabet er også blevet delt vidt og bredt på sociale medier, hvor kendte personer som sangerinde Iris Gold, model og skuespiller May Lifschitz og sangerinde MØ har understreget vigtigheden af at sætte fokus på hadforbrydelser.

Så Dina Hashem er optimistisk.

– Det har været meget overvældende at få støtte fra alle sider. Det er en fælles sag, og alle er involveret. Men det er vigtigt at understrege, at ingen af de nuværende eller ønskede grupper er tilstrækkeligt beskyttet, før delmotivet bliver eksplicit anerkendt i lovgivningen.

Jalal Arabi har også et budskab til politikerne på Christiansborg. Han føler sig ikke tryg, som lovgivningen er nu.

– Det handler meget om trygheden i at kunne have nogen bag sig, hvis der sker noget. Ikke bare for mig personligt, men for alle transkønnede. For jeg ved, at nogen har oplevet langt mere, end jeg har.

– Og jeg synes, det er skræmmende, at der ikke kan blive taget hånd om det, med den lovgivning vi har nu.