Journalist fyret efter forhold til Kennedys nevø
Foto: Stefani Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix
Den 31-årige amerikanske journalist Olivia Nuzzi, der har skrevet om politik for New York Magazine, har mistet sit job.
Det er nemlig kommet mediet for øre, at hun har haft et forhold til politikeren Robert F. Kennedy Jr.
Det skriver The Guardian.
Forholdet er et problem, da Robert F. Kennedy Jr. er en del af den republikanske valgkamp, som Olivia Nuzzi har dækket.
Derfor gik hun for godt en måned siden på orlov, mens sagen blev undersøgt.
Selv om hendes arbejde ikke har vist nogen tegn på bias eller forkerte udsagn, er forholdet altså ikke foreneligt med New York Magazines etiske regler. Derfor er "samarbejdet stoppet".
- Nuzzi er en unik og talentfuld skribent, og vi har været stolte over at udgive hendes arbejde i næsten otte år som vores Washington-korrespondent.
- Vi ønsker hende det bedste, skriver mediet om afskeden.
70-årige Robert F. Kennedy er nevø til den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy.
Politikeren stillede tidligere i vagkampen selv op som republikanernes præsidentkandidat, men har siden trukket sin kampagne og støtter nu Donald Trump.
Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.