Samfund
9. oktober 2024

Kamala Harris gæster "Call her daddy": Er det propaganda?

30-årige Alex Cooper er under beskydning for at hive vicepræsident Kamala Harris ind i sin vanvittige populære podcast "Call her daddy"
Af: Alberte Ravn Skoglund
Social media influencer and podcaster Alex Cooper adjusts her sunglasses while preparing to deliver the ceremonial first pitch at Fenway Park, Wednesday, June 26, 2024, in Boston. (AP Photo/Charles Krupa)

Foto: Charles Krupa/AP/Ritzau Scanpix

Godt nok er Alex Cooper vant til at interviewe store stjerner såsom Miley Cyrus, Hailey Bieber og Megan Fox, men alligevel er hendes seneste gæst i podcasten "Call her daddy" lidt udover det sædvanlige.

Det er nemlig ingen ringere end præsidentkandidat Kamala Harris.

Og selvom snakken normalt falder på sex, forhold og alt derimellem, så er det nogle helt andre emner, som den 30-årige vært diskuterer med politikeren.

Her går emnet blandt andet på kvinders ret til fri abort, men det lader til, at ikke alle er fan af den dagsorden.

Flere kritiserer nemlig podcasten, der har flere millioner lyttere per episode, for at blive for politisk. Det skriver New York Post.

- Jeg er så skuffet. Det her føles som propaganda og for at få hende til at virke som "generation z", kommenterer en bruger på Alex Coopers Instagram-opslag, hvor hun teaser for interviewet.

- FÆRDIG. Det her var min yndlingspodcast. Jeg væmmes 100%, skriver en anden.

- En af mine yndlingspodcast, og nu lytter jeg aldrig igen, skriver en tredje.

Der er dog også dem, der tager podcastværten i forsvar.

- Tænk at være en kvinde, som følger en anden kvinde, der har skabt en podcast for interessen om kvinders sundhed, og så bliver sur over, at hun interviewer en kvinde, som muligvis bliver den første kvindelige præsident i USA, skriver en bruger, mens en anden takker værten:

- De her kommentarer er vanvittige. Tak Alex for at bruge din platform!

I august skiftede "Call her daddy" fra Spotify til SiriusXM - en aftale, der eftersigende sikrede Alex Cooper intet mindre end 125 millioner dollars.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også