"Læbestift-bitch": Kvinder bliver lagt for had på de sociale medier. Blot fordi de er kvinder

”Kassedame” og ”en faderløs hore” er Finlands 35-årige statsminister, Sanna Marin, blandt andet blevet kaldt på det sociale medie Twitter.

Det er desværre ikke første gang, at Sanna Marin har modtaget hadefulde kommentarer baseret på sit køn.

Det viser en ny undersøgelse af omfanget af hadefulde og nedværdigende kommentarer rettet mod kvindelige politikere i Finland på Twitter.

Undersøgelsen konkluderer, at kvinder i høj grad bliver ramt af had på de sociale medier, udelukkende fordi de er kvinder.

Her er det ligegyldigt, om den politiske diskussion handler om covid-19, immigration eller EU-politik. De sexistiske kommentarer dukker op uanset hvad.

Det er Institut for Menneskerettigheder også kommet frem til i dets danske undersøgelse.

- Der er stor forskel på, hvad mænd og kvinder oplever, når de er aktive i den politiske debat. For kvinders vedkommende går chikanen direkte på deres køn og krop, og for mænds vedkommende handler det om deres politiske holdninger.

- Vi har også påvist, at de hadefulde kommentarer oftere er rettet mod kvinder, siger Lumi Zuleta, der er specialkonsulent på området for ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder.

Hvorfor kvinder bliver udsat for mere had end mænd på de sociale medier, har Lumi Zuleta ikke et bud på, men hun synes, det er meget tankevækkende, at undersøgelsen viser, at det forholder sig sådan.

- Det udstiller et nedværdigende syn på kvinder i samfundet, som vi måske ikke havde forestillet os, var der.

Helt almindelige mennesker

Da forskerne startede med at lave undersøgelsen, havde de en teori om, at det var fremmede magter, der igennem falske konti spredte misinformation i de nordiske demokratier, men undersøgelsen viste, at det ikke var tilfældet.

Det er helt almindelige mennesker bag skærmene, som sidder og skriver hadefulde kommentarer til kvinder, og det overrasker ikke Lumi Zuleta.

- Det handler om, at det er en nem omgang at sidde bag tastaturen og skrive hadefulde beskeder uden tanke på, at der sidder et rigtigt menneske i den anden ende.

- Vi har talt om digital dannelse i mange år, men det er, som om det ikke er lykkedes os at knække koden endnu til, hvad det egentlig vil sige.

Den hårde tone

Debatten om tonen på de sociale medier foregår også herhjemme.

For nylig stod deltagerne i ”X Factor” frem og fortalte om de mange hadefulde beskeder, de modtog.

- Det er mega noieren at stille sig op på en scene. Det er der ingen tvivl om. Men det er næsten mere det, der kommer bagefter, jeg frygter, siger deltager Nikoline Steen Kristensen i klippet herunder.

Det fik blandt andet Mette Frederiksen til at kommentere den hårde tone på de sociale medier i en spørgetime.

Hun påpegede, at det er en vigtig diskussion, der skal gøres noget ved, men hun havde ikke et præcist svar på, hvad løsningen skal være.

Et demokratisk problem

Når det kommer til kvinder i politik, kan konsekvensen af de nedværdigende kommentarer være, at de holder sig væk fra debatten og helt trækker sig.

- Det er et demokratisk problem, hvis det ender med, at der er færre kvinder, der har lyst til at stille op i politik, fordi de ikke har lyst til at stå model for den type chikane og had, som er meget personlige angreb.

Undersøgelsen konkluderer også, at kvindehadet på de sociale medier, der især rammer kvinder i magtfulde positioner, har udviklet sig til et globalt fænomen.

Det er især på grund af anonymiteten ved de sociale medier, som Twitter, der gør det endnu lettere at sprede hadet til kvinder.

- Det er svært at styre de sociale medier. Omfanget er stort, og det kan florere hurtigt. Du står ikke ansigt til ansigt med den person, der kommer med hadefulde kommentarer. Derfor har du ikke samme mulighed for at tage dialogen.

- Det er på alle tider af døgnet, at hadet finder sted. Du kan ikke lukke af for det. Det er der konstant.

Ifølge Lumi Zuleta er det svært og komplekst at finde en løsning.

Mange af de hadefulde kommentarer er ikke ulovlige og kan derfor ikke håndteres med lovgivning, men hun peger på, at det er vigtigt, at vi får en kollektiv erkendelse af, at det er et demokratisk problem.

Hun mener, at vi skal starte med at diskutere problemet og synliggøre konsekvenserne.

- Det er rigtig vigtigt, at vi får de personlige historier frem og får fokus på, at konsekvensen i sidste ende er, at det dræber de politiske ambitioner, kvinderne har. Og hvor står vi så i vores repræsentative demokrati?