Langt flere kvinder end mænd tager denne medicin. De siger, det skyldes hormoner. Men det er ikke hele svaret

Det er over to år siden, at Janne Birch begyndte på antidepressiv medicin efter en hård skilsmisse. Og selv om hun gerne ville stoppe på medicinen i dag, kan hun ikke.

Abstinenserne, hun oplevede, da hun forsøgte at trappe ud, var nemlig alt for voldsomme, fortæller 47-årige Janne Birch i den første artikel af en serie, hvor femina update sætter fokus på antidepressiva og de abstinenser, flere oplever, men fortæller, de aldrig blev informeret om inden.

Det er i langt højere grad kvinder, der risikerer at få abstinenser, idet dobbelt så mange kvinder får udskrevet antidepressiv medicin sammenlignet mænd.

Men hvorfor forskellen mellem kønnene er så stor, ved vi stadig ikke med sikkerhed, på trods af at det har set sådan ud de seneste 40 år, fortæller Maria Semkovska, der er forsker og lektor ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet.

En af de mest gængse forklaringer, man støder på i dag, er, at det skyldes hormoner.

Men det er en alt for letkøbt forklaring - for der er simpelthen slet ikke forsket nok i det, siger Maria Semkovska, der måske er en af dem, der kommer til at gøre os klogere på, hvorfor kvinder er så overrepræsenteret i depressionsstatistikkerne.

Hun har for nylig modtaget en pris for sin forskning og en bevilling fra Lundbeckfonden på fem millioner kroner til at forske videre og blandt andet kortlægge kønsforskelle ved depression.

Og Maria Semkovska har altså i sinde at kigge på andet end hormonelle forskelle:

– I Danmark er der en undersøgelse, der viser, at depression hos piger mellem 15 og 19 år er tredoblet siden begyndelsen af årtusindeskiftet, hvor det blot er steget en smule hos drenge og mænd på samme alder. Så vi kan ikke sige, at det er noget med fysiologien, for pigerne i 2020 er ikke biologisk anderledes end pigerne i 2000, siger Maria Semkovska

Ifølge hende bør vi i stedet kigge på socialisering og kønsrolleforventninger.

– En del af det handler om, hvordan implicitte forventninger til de forskellige kønsroller kan være mere krævende for kvinder. Der stilles højere krav til piger og kvinder, der sammenligner sig med hinanden på sociale medier. Hvordan andre ser ud til at have det perfekte liv, perfekte karakterer, perfekt familie, perfekt job, fortæller forskeren og fortsætter:

– For mænd er socialiseringen oftest centreret omkring karriere, mens det for kvinder nu er både karriere og parforhold, studier og privatliv. Så det er en del af hypotesen.

Men når det nu har været sådan i årevis, at kvinder er mere deprimerede end mænd, hvorfor ved vi så ikke mere om årsagsforklaringer?

– Det er jo det, der er et glimrende spørgsmål. Når der er forsket i kvinder og depression, er der kun blevet fokuseret specifikt på fødselsdepression.

Men det er i Maria Semkovskas optik langt fra tilstrækkelig forskning:

– Selv om vi fjerner de tilfælde af hormonelle ændringer forbundet med graviditet, er der stadig langt flere kvinder end mænd, der bliver deprimerede. Og det er også en del af grunden til, at jeg skal til at udføre den forskning. For faktisk ved vi ikke så meget.

Forskeren drager en parallel til forskning i kørselssikkerhed.

I 20 år foregik forskningen nemlig kun med mandlige mannequiner. Og i 20 år forstod man ikke, hvorfor flere kvinder end mænd brækkede deres ribben i forbindelse med ulykker.

– Det tog dem 20 år at indse, at deres mannequiner aldrig havde kvindelige træk. Måske det samme gør sig gældende, når det kommer til forskning i depression. Når folk siger, "‘ja, det er nok hormoner," hvorfor så lave mere forskning?

Inden for behandlingen af depression er der kun sket få fremskridt de seneste 20-25 år, fortæller Maria Semkovska. Og et flertal af patienterne får stadig tilbagefald inden for et år efter en vellykket behandling - eller kommer sig aldrig helt med de tilgængelige terapier.

– Den medicin og de terapiformer, vi har fundet, er kun effektive til et vist punkt. Og det skyldes nok, at forskningen tager udgangspunkt i den “gennemsnitlige” person. Det, lægerne gør, er, at de ordinerer dig den første anbefalede medicin, som er den første anbefalede medicin baseret på gennemsnit, ikke til din specifikke situation, siger hun.

I en undersøgelse udgivet af National Library of Medicine peger man på, at en del af problemet, er, at 80 procent af den psykiatriske medicin udskrives af praktiserende læger ved korte lægebesøg, nogle gange til personer, som måske ikke kvalificerer sig til en depressionsdiagnose, men i stedet lider af livets almindelige op- og nedture.

Blandt andet derfor mener lektor og forsker Maria Semkovska også, at tilgangen bør blive mere specifik på det enkelte individ.

– Så jeg tror, det næste skridt er, hvordan vi kan gøre det mere personligt baseret på, det kan være køn, men også personlige omstændigheder. For eksempel får nogen voldsomme bivirkninger af medicinen, så måske kan den psykologiske behandling faktisk være bedre.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: