Samfund
25. juli 2023

Liv Martine deler sin tvivl: Er det dumt at vise sønnerne på Instagram?

Den tidligere vinder af Den store bagedyst og momfluencer Liv Martine kan ikke regne ud, om konsekvenserne ved at have børnene med på sin platform er for store.
Af: Signe Fage
Liv martine

Foto: Gregers Overvad

Flere steder er diskussion om børn på Instagram begyndt. Er det okay, eller har børn ret til privatliv?

En af dem, der virkelig overvejer for og imod at fjerne sin børn fra sociale medier, er influenceren Liv Martine, hvis job består af at lave kommercielle samarbejder på sine sociale medier, som også involverer hendes to sønner.

De bekymringer snakker hun om i et interview med Berlingske, for hun overvejer nemlig helt at fjerne drengene fra sin platform med over 140.000 følgere.

– På den ene side har jeg lyst til at dele hele min kamerarulle og vise til hele verden, hvor fantastiske de er. Men samtidig er der en stemme inden i mig, som fortæller mig, at det ville være meget dumt at gøre, siger hun.

Ingen ansigter

Liv Martine har dog fra start valgt, at sønnernes ansigter ikke bliver vist på kanalen, men hun har alligevel oplevet, at drengene er blevet genkendt, hvilket kan føles underligt.

– Der findes også de momfluencere, som pumper deres børn ud for fulde gardiner. Det er ikke noget for mig, men jeg ved godt egoistisk set, at billeder med børn skaber langt flere likes og kommentarer, og det ville få min profil til at vokse, fortæller hun til mediet.

Liv Martine er gift med Mads Niemann. De er bosat i Nordjyallnd og har to drenge sammen.

Liv Martine er gift med Mads Niemann. De er bosat i Nordjyallnd og har to drenge sammen.

Foto: Dan Mariegaard

Derfor overvejer hun nu, om drengene skal fjernes helt og om det er et ”egoistisk motiv”, der ligger bag hendes nuværende deling af sine sønner på sociale medier.

Hun frygter dog heller ikke, at hun ikke kan forblive influencer uden drengene på dine kanaler. Som hun fortæller, klarede hun det fint som influencer, inden hun fik børn.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også