Samfund
25. februar 2021

Louise mistede sit spædbarn: ”Når man kommer ud for det værst tænkelige, er der ikke nogen hjælp”

I november mistede Louise Holm Jacobsen og Daniel Hugo Sørensen deres lille datter. Efterfølgende fik de ikke den støtte, de havde brug for. Derfor har de nu lavet et borgerforslag, der skal sikre at familier, der mister et barn, får den rigtige hjælp.
Af: Sofie Guldager Larsen
https://imgix.femina.dk/2021-02-25/Louise_0.jpg

Foto: Privat

Det værste man som forældre kan forestille sig, skete for Louise Holm Jacobsen og Daniel Hugo Sørensen, da de mistede deres otte måneder gamle datter i en ulykke i hjemmet.

I dagene efter ulykken, følte Louise, at hun ikke levede.

- Du eksisterer bare. Du holder op med at leve, du overlever kun. Når man i forvejen har et andet barn, så gør man alt hvad man kan, men i dagene efter, så er det bare tomt.

Da Louise fik sit andet barn i februar sidste år, kom der en sundhedsplejerske hjem til dem, men da de mistede deres barn, kom der ikke nogen forbi og gav dem den støtte, de havde brug for.

- Man kan vitterligt ingenting, ud over at sidde og kigge ud i luften og have det rigtig dårligt. Men samtidig så vælter det ind i din e-boks om, at din barsel stopper, fordi dit barn ikke er her længere, siger hun.

Lige efter parret mistede deres barn, fik de et nummer på en socialrådgiver fra Rigshospitalet, og hende ringede de til for at finde ud af, hvordan sorgorlov fungerede.

https://imgix.femina.dk/2021-02-25/Barn_6.png

Sorgorlov

I sommer blev regeringen og alle Folketingets partier enige om at udvide retten til sorgorlov, så begge forældre har ret til at holde orlov i seks måneder.

Der er ret til barselsdagpenge under fraværet, som forældrene selv skal sørge for at søge.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Derudover fik parret et nummer på en psykolog, som de kunne snakke med på Rigshospitalet.

- Vores datter lå på Riget, så der havde vi ikke lyst til at være. Vi brød os ikke om at komme det sted, og især ikke imens hun stadigvæk var der.

Derefter hørte de ikke mere fra det offentlige.

- Der er så meget hjælp at hente i vores samfund, men når man kommer ud for det værst tænkelige, så er der ikke nogen hjælp.

Sundhedsplejerskerne bakker forslaget op

I Louises og Daniels borgerforslag lægger de op til, at det er sundhedsplejersken, som skal fungere som et bindeled mellem forældrene og det offentlige.

Det skal være sundhedsplejersken, fordi sundhedsplejersken kender familien og hjemmet i forvejen.

- Jeg manglede en, der kunne sætte system i de tilbud, der findes, og som ikke havde mange følelser involveret, siger Louise.

Sundhedsplejerskerne støtter forslaget og synes det er en god idé, at det netop er dem, der skal give støtte til familierne.

- Vi kender i forvejen de fleste familier, og vi er uddannet til at have de svære samtaler og snakke med folk, der har mistet, siger Dorte Fisher, som er næstformand i Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

Der er forskel på kommunerne, i forhold til hvilken hjælp forældrene, der har mistet et barn, bliver tilbudt. Nogle kommuner vælger at sende en sundhedsplejerske ud til familierne, andre gør ikke.

- Det ville være godt, hvis det blev ens i alle kommuner, så man kan regne med, at der kommer en sundhedsplejerske ud, hvis man mister sit barn, siger Dorte Fisher.

Sundhedsplejerskerne har også kontakt til kommunen og ved hvilke tilbud, der findes til at få hjælp. De kan også hjælpe med at ringet til de forskellige tilbud.

- Mange kan tænke, at man selv kan ringe op, men når man kommer ud for så stort et traume, så lukker verden ned for en.

Dødsfald blandt spædbørn

I 2020 døde 194 spædbørn fra 0-1 år.

Til sammenligning døde der otte børn, som er fyldt et år.

I tallene indgår ikke dødfødte børn, men kun børn, der har været levende før dødsfaldet.

Kilde: Danmarks Statistik

Vigtigt at få den rette hjælp

Louise og Daniel havde heldigvis et stærkt netværk og en familie, som hjalp dem til at få hjælp, især da Louise efter noget tid begyndte at få det rigtig dårligt.

- Min chef var sød og sagde, at jeg var nødt til at snakke med nogen, så hun hjalp mig med at finde en krisepsykolog.

- Og vores familie hjalp os med at få en familieterapeut, så vi kunne få hjælp til at tackle vores søns sorg.

Men det er alle dem, som ikke har ressourcerne til selv at få den rette hjælp, som Louise og Daniel tænker på med deres borgerforslag.

- Vi tænker på alle dem, som ikke har et stort netværk og som ikke får rakt ud, som i værste tilfælde kan ende med få PTSD eller gå helt ned med flaget, fordi de ikke er blevet grebet, siger Louise.

Den største sorg

I organisationen Forældre og Sorg er de dagligt i kontakt med mange forældre, som har mistet deres barn.

Direktør Birgitte Horsten fortæller, at de heldigvis oplever, at mange af forældrene får den støtte, som de har brug for.

Hun understreger, at det er vigtigt, at forældre får så meget støtte, som de overhovedet kan få.

- At miste sit barn er den største sorg, man kan føle, og mange af forældrene er i højrisikogruppen for at udvikle kompliceret sorg, siger hun.

Forældre og Sorg tilbyder gratis terapeutiske samtaler til forældre, der har mistet deres barn. De arbejder blandt andet tæt sammen med hospitalerne for at sikre at alle forældre, der mister et barn, bliver henvist til dem.

Rørt over den store støtte

Borgerforslaget blev oprettet 14. februar og har allerede fået 65.000 underskrifter, og er dermed over grænsen på 50.000, der forpligter Folketinget til at tage forslaget op.

Den store opbakning er kommet bag på Louise og Daniel.

- Det er enormt rørende at se, der er så mange der støtter og vil hjælpe os. Også folk, der ikke selv har mistet et barn, men som kan se ,at det simpelthen ikke kan være rigtigt.

De ønsker ikke at uddybe, hvordan deres datter mistede livet. For det handler ikke om, hvordan man mister sine børn, men hvad der sker bagefter.

- Det handler om, når det sker, så skal der være den rigtige hjælp.

Læs mere om:

Læs også