Mænd, grib ind: vi kan alle hjælpe med at standse seksuelle krænkelser

Siden Naser Khader endnu en gang blev anklaget for overgreb, har der igen været debat om kvinders ansvar for at sige fra. På Twitter blev Brian Mørk udsat for massiv kritik, efter han havde foreslået at “træne vores døtre til at være klare i spyttet”.

Lad mig lige slå det fast: Ansvaret for grænseoverskridende adfærd og overgreb ligger alene på den, der udøver. Nogle gange kan offeret yde modstand, men som det er videnskabeligt belyst og snart gentaget til døde, er det en naturlig reaktion at fryse i situationen.

Når det sker, kan man kun håbe på, overgrebspersonen indser, at det, de er i gang med, ikke er i orden. Hvis man er alene. Anderledes ser det ud, hvis der er andre til stede. I mange situationer er der også andre, der kan gøre noget. Os, der overværer det.

Man skal vide, hvordan man griber ind

Jeg har selv flere gange overværet kvinder, der så ud til at have en ubehagelig aften. Den ene gang gik jeg over og konfronterede manden, hvilket resulterede i en invitation til at komme med udenfor. Det takkede jeg pænt nej tak til.

En anden gang forsøgte en kvinde ihærdigt at ignorere tre mænd, der lige så ihærdigt forsøgte at fortælle hende, hvad de syntes om hende - først var hun flot, senere var hun nogle mindre pæne ord. Her overvejede jeg igen, om jeg kunne gøre noget.

Jeg kunne risikere at få tæsk ved at konfrontere mændene. Jeg kunne sætte mig ved siden af hende og starte en samtale, men ville hun så tro, jeg var endnu en creep? Eller, jeg kunne forsøge at få øjenkontakt med hende for at prøve uden ord at fortælle, hun havde en allieret. Men jeg anede ikke, hvordan jeg skulle gøre det.

Jeg handlede ikke hensigtsmæssigt nogen af gangene. Derfor besluttede jeg mig også for at finde ud af, hvad man kan gøre. For man kan gøre en forskel.

Distrahér, konfrontér, involvér

Det er ikke unormalt, der bliver grebet ind, når der er konflikter i det offentlige rum. Faktisk griber fremmede ind i ni ud af ti konflikter på gaden. Og det er vigtigt at forberede sig på, hvad man kan gøre, så man ikke udsætter sig selv for fare.

På mange amerikanske universiteter har de bystander intervention-programmer, der engagerer de studerende i at gribe ind. Det gør de ud fra principperne distrahér, konfrontér, involvér. Der er nemlig mange måder at gribe ind.

Hvis der er andre til stede, så få dem med til at gribe ind sammen med dig. Hvis det virker sikkert, kan du afbryde situationen, for eksempel ved at spørge overgrebspersonen om noget uskyldigt, som hvad klokken er eller hvor den nærmeste hæveautomat er. Eller, du kan lade som om, du kender den person, der oplever et overgreb og starte en samtale.

Kender du dem, der opfører sig grænseoverskridende, kan du måske konfrontere dem mere direkte. Sige til dem, at det ikke er i orden.

Der er mange grader af grænseoverskridende adfærd fra den småsexistiske kommentar til trusler og vold. Den måde, man griber ind, skal være proportionel med det, man griber ind over for. Og ved at have forberedt sig, kan man bedre finde den mest passende og sikre måde.

Det handler nemlig ikke om at være en ædel ridder, der udsætter sig selv for fare, men at gribe ind, så situationen ikke eskalerer. Distrahér fra situationen, konfrontér krænkeren, involvér nogen, der kan hjælpe. Og ikke mindst: Reagér.

Vi kan alle gøre noget

I Dansk Mandesamfund har vi søgt konkrete eksempler på, hvad folk har gjort, da de overværede krænkelser, og hvad de ville ønske, der var blevet gjort, da de var blevet udsat for noget, hvor ingen greb ind. Til inspiration for fremtidige handlinger. Svarene var meget forskellige.

En viste den udsatte, at han var klar til at hjælpe, hvis det skulle eskalere, så hun var mere sikker i selv at håndtere situationen.

En sagde fra i private sammenhænge, når snakken tog en nedladende retning, og en ville ønske, hendes leder havde reageret, da en kollega tog fat om hendes hofter bagfra og gned sig mod hende.

En ringede til forældrene til den dreng, der havde sendt hans veninde truende beskeder, og fortalte, hvad deres søn havde gjort.

En mand ville have ønsket, nogen havde spurgt ind til ham, efter han var blevet befamlet af nogle kvinder til en julefrokost.

Det er blot eksempler på de mange situationer, hvor der blev gjort en forskel eller eksempler på, hvad man kunne have gjort.

Er det alle, der kan gribe ind? Nej. Men måske kan man være den, der tager sig af dem bagefter. Er det sikkert, man kan gribe ind, hvis bare man har forberedt sig? Naturligvis ikke. Også i de situationer kan man fryse.

Men har vi forberedt os på situationen, øger vi chancen for, at vi kan gøre en forskel, og at vi kan gøre det på en måde, der ikke optrapper konflikten. Om det er i byen, til firmaets julefrokost eller blandt vennerne.