Marte fik altid en klump i maven, når hun afleverede sin søn. Så traf hun et utraditionelt valg

Da Marte Larsen og Andreas Larsen fik deres første barn i 2016, var de begge studerende i Danmark.

Marte læste til jordemoder og Andreas var medicinstuderende.

Langt de fleste børn i Norge og Danmark starter i børnehave kort efter, at barselsorloven er slut.

Marte og Andreas følte derfor en slags forventning fra samfundet om, at de skulle gøre det samme, så de kunne studere og arbejde videre.

– Vores søn, Ian, startede i børnehaven, da han var 16 måneder gammel, og jeg havde hele tiden en klump i maven.

– Jeg følte, at han ikke trivedes i børnehaven, og at det var forkert at aflevere ham der hver morgen, fortæller Marte.

Fra andre fik hun at vide, at "det er meget værre for moderen end for barnet", "giv det bare lidt tid" og "det er bare sådan det er".

– Jeg tænkte, at det ikke kunne passe, og at der måtte findes alternativer.

– Ian var 3,5 år, da jeg endelig erkendte, at jeg ikke ville mere. Han var fuldstændig udtryksløs, når jeg afleverede ham i børnehaven, og jeg følte ikke, at det var i orden.

– Så sendte jeg en besked til min mand og skrev, "nu har jeg afleveret ham i børnehaven for sidste gang", fortæller Marte.

Dengang havde de begge arbejde på et sygehus, og parret bestemte sig derfor for at få hverdagen til at gå op ved at skifte vagter og arbejde forskellige dage.

– Det føltes meget bedre. Han savnede slet ikke børnehaven, og han var glad for ikke at skulle gå der, siger hun.

Efter studierne flyttede parret hjem til Stavanger og fik en datter, der hedder Vibe.

Begge begyndte til sidst at arbejde i deres hjemby, men de valgte alligevel at beholde børnene, der nu er 3 og 7 år, hjemme fra skole og børnehave.

– Nu bytter vi mellem, hvem der er hjemme. Min mand er på arbejde 2-3 dage om ugen som læge, og jeg arbejder 2 dage om ugen. Vi har valgt at hjemmeunderviste, og det gav mening for os i forlængelse af at børnene ikke har gået i børnehave. Vi praktiserer frilæring eller unschooling, forklarer hun.

Marte får ofte kommentarer som "Hey, er det lovligt ikke at sende børnene i skole?", men det er helt lovligt at have hjemmeundervisning i Norge.

Giver den frihed, vi ønsker

– Vi elsker at have børnene hjemme, for det vigtigste for os er den frihed og tid, vi har sammen som familie. Vi ser læring som noget andet end det, skolen gør, og vi tror på, at børn er født nysgerrige og lærevillige, hvis vi giver dem tid til det, siger Marte.

Når de skal lære deres søn at regne, siger de ikke, "nu skal vi have matematik". I stedet for siger de for eksempel: "Nu skal vi spille yatzy", og lader ham regne resultatet ud.

Hvis de skal øve sig på engelsk, ser de typisk en engelsk film, eller snakker om hvad ting i naturen hedder på engelsk.

1-2 gange om året kommer en medarbejder fra kommunen hjem til dem for at snakke om undervisningen. I Norge er der nemlig ikke skolepligt, men der er undervisningspligt.

Ser du nogle ulemper ved hjemmeundervisning, for eksempel det sociale aspekt?

– Nej, både vi og børnene elsker det. Vores søn har mange venner, der går på skolen, men han har i øjeblikket ikke lyst til selv at gå der, siger hun.

Marte, Andreas og børnene bor i et flergenerationshjem med Andreas' forældre – 40 minutter uden for Stavanger. De betalte 2,5 millioner norske kroner for deres andel af boligen, og det giver dem en månedlig udgift, som de formår at dække med to deltidsjob.

– Hvis man vil leve på denne måde, er det muligt at finde løsninger ved at spare, leve billigt og bo billigt, så man har mulighed for at leve det liv, man ønsker, siger hun.

Hvor længe er det tilladt at fortsætte hjemmeundervisningen i Norge?

– Det er tilladt at blive hjemmeundervist i hele folkeskolen, og så søger man ind på videregående uddannelser uden karakterer. Men det er langt ude i fremtiden, og vi vil hele tiden vurdere, hvad der er bedst for os og børnene, siger Marte.

Fandt et fællesskab

Da familien flyttede tilbage til Norge i 2022, oprettede Marte en Facebook-gruppe for at komme i kontakt med andre, der har børn derhjemme. I dag er der over 160 familier i gruppen, som har deres børn hjemme i Stavanger, og som gerne vil udveksle erfaringer med andre i samme situation.

– Der er mange, der har deres børn hjemme fra børnehave og skole, men der er ikke mange, der taler om det, siger Marte.

Marte driver Instagram-kontoen @Jordmorliv, hvor hun giver et indblik i hverdagen og de utraditionelle valg, familien træffer.

Familien medvirker også i den norske serie "Familiekoden", som handler om anderledes måder at opdrage børn på. Serien følger ni familier i Norge og har premiere i januar 2024.

– I Norge er der undervisningspligt, ikke skolepligt. Det er forældrenes ansvar at sikre, at deres børn får den grundskoleundervisning, de har krav på. Det kan forældre gøre ved at have deres børn i folkeskolen, i en privatskole eller gennem privat hjemmeundervisning. Privat hjemmeundervisning betyder, at forældrene selv er ansvarlige for den praktiske oplæring af deres egne børn

Det fortæller Hanna Hilt, der er leder af "Norsk Hjemmeundervisningsforbund".

Der var 247 hjemmeunderviste børn registreret i Norge sidste år.

Det tal er dog ikke helt retvisende, for der kan være forskel på den måde, hvorpå kommunerne indberetter tal om privat hjemmeundervisning og delte løsninger.

– Hjemmeundervisning skal svare til den offentlige folkeskole, selv om der er metodefrihed, forklarer Hilt.

Denne artikel blev første gang bragt af kk.no. Dette er en oversat version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: