Mens moralpolitiet rygtes ude, henretter regimet den første demonstrant. Har regimet mistet sit ståsted?

Iran har gennemført den første henrettelse i forbindelse med de store protester, der startede for tre måneder siden efter Jina Mahsa Aminis død. Det er den 23-årige Mohsen Shekari, der torsdag morgen mistede livet.

Han fik sin dødsdom, da han som demonstrant blokerede en hovedvej i Teheran og efterfølgende sårede en soldat fra Basij med en manchet-kniv.

Vi har talt med Claus Velling Pedersen om den seneste udvikling i Iran. Han er Iran-ekspert og lektor i persisk på Københavns Universitet.

Hvad viser denne dødsdom om regimet?

”Man kan sige, at der er kommet lidt forskellige meddelelser ud fra forskellige steder i regimet i løbet af de sidste to uger. Nogle har været at sætte hårdt mod hårdt, mens andre har været mere kompromissøgende. Dødsdommen antyder, at de som er villige til at sætte hårdt mod hårdt inden for regimet, er dem, der kommer til at bestemme vejen frem,” siger Claus Valling Pedersen

Han forklarer, at der i processen ikke er tale om en ”fair” rettergang set fra vores synspunkt. De får ikke lov til selv at vælge en forsvarer, ofte er forsvareren ikke til stede.

Der er kun en anklager, som i nogle tilfælde er den samme som dommeren.

”Dødsdommene har til formål at standse protesterne og skabe frygt blandt demonstranterne.”

Claus Valling Pedersen forventer, at der vil komme flere henrettelser af demonstranter, medmindre regimet vil se, om den første henrettelse får demonstranterne til at stoppe deres protester.

På den anden side har moralpolitiet, som har været med til at arrestere flere tusind iranere, været praktisk talt usynlige i gadebilledet de sidste to ugers tid, fortæller han.

Kan vi være sikre på, at moralpolitiet er lukket ned?

”Det er et fuldstændigt uafgjort spørgsmål. Det er ikke blevet bekræftet af nogen, og nogle iransk tv-kanaler har været ude og sige, at det ikke passer. Det er heller ikke bekræftet af Justitsministiet eller Indenrigsministeriet. Heller ikke præsidenten har bekræftet. At ingen har sagt noget om det, er i sig selv også sært.”

Hvor kommer det så fra?

”Ja, det må du nok sige. Jeg ved det ikke. Jeg kunne godt tro, at det kom fra et sted i regimet, fordi nogle ønsker at tilfredsstille demonstranterne. Men fra hvem specifikt? Det er lidt henne i det uvisse.”

Flere medier skrev tidligere på ugen om, at det var den Irans chefanklager, Mohammad Jafar Montazeri, der havde udtalt, at moralpolitiet var blevet opløst:

”Moralpolitiet er blevet opløst, men den dømmende autoritet fortsætter med at tage hånd om de sociale udfordringer,” har Montazeri ifølge DPA udtalt til den iranske avis Shargh.

Claus Valling Pedersen er dog skeptisk omkring denne udmelding. Han har ikke selv kunne finde frem til førstehåndskilden.

”Jeg tvivler på, at moralpolitiet forsvinder. Det kan være et signal fra regimet at tage dem af gaden. Jeg tror, regimet har haft svært ved at finde sine ben at stå på de sidste 14 dage.”

Selv hvis Montazeri har sagt det, så betyder det ikke, at der vil ske de store ændringer i, hvordan regimet pålægger forbud på den iranske befolkning, inklusive tørklæde-påbudet.

”Montazeri har udtalt, at påklædningsforbuddet vil blive håndhævet. Hvis ikke det er af moralpolitiet, så er det nogle andre, der gør det i stedet,” siger Claus Valling Pedersen og fortsætter:

”Man har på ingen måde opgivet fra regimets side at tvinge eller have påbud om den særlige påklædning, som kvinder og unge skal have på.”

Er der blevet rykket nogle grænser for de iranske borgere indtil videre?

”Der er ikke blevet rykket nogle grænser ift. påbud om påklædning på den måde. Man kan godt sige, at de yngre generationer selv har rykket nogle grænser, for hvad de gør i offentligheden, men regimet har ikke rykket sig.”

I denne uge har der også været en tre-dages strejke, hvor butiksejere i bazaren og arbejdere inden for oliesektoren, transport og arbejde med petrokemi er udeblevet fra arbejdet.

Har strejken haft en indflydelse?

”Nok ikke helt som ønsket. Uden at nedtone effekten af strejken, så har den haft den samme effekt, som protesterne har haft hele tiden. Det bliver ved med at presse regimet, og det viser et tydeligt signal fra de civile, at de ikke vil have det her system længere,” siger Claus Valling Pedersen.

De iranske protester har de sidste 14 dage været svære at finde ud af for mange. Der er blevet spredt mange fake news, og flere eksperter har givet udtryk for den forvirring.

”Jeg har også udtalt mig, at jeg var forvirret. Min forvirring afspejler muligvis den forvirring, der er i regimet. Der er kommet mange forskelligartede budskaber ud fra regimets side.”

”Vi er 5.000 kilometer væk, det er svært at finde ud af helt præcist, hvad der foregår. Jeg har nogle kilder, der er anonyme, som også siger forskellige ting. I øvrigt er Iran jo et meget lukket land, hvad angår nyheder ud fra Iran, da internettet er lukket ned det meste af tiden,” siger Claus Valling Pedersen.

Mindst 475 mennesker har mistet livet i forbindelse med protesterne i Iran, skriver AP, med henvisning til menneskerettighedsaktivister i Iran.

Ifølge nyhedsbureauet er over 18.000 personer blevet anholdt af myndighederne i løbet af protesterne.