Når hun havde menstruation, tog hun otte piller og arbejdede videre. For Clara er det anderledes

Hvordan var Claras barndomshjem?

Jacqueline: Vi flyttede til Hornbæk, da Clara skulle starte i skole. Det er en lille by med 3.500 indbyggere og et enkelt stoplys. Vi ville gerne tættere på vandet og lade Clara vokse op i en mindre by, for her er du nødt til at opføre dig ordentligt og kunne sameksistere med andre.

Clara: Det har været et kæmpe privilegie og med til at give mig ro. Jeg har tidligt lært, at jeg kan bruge naturen til at regulere mit nervesystem.

Jeg er vokset op i det roligste, mest kærlighedsfulde hjem, og har altid kunnet mærke, at I har haft det sjovt. Det var en meget fri opdragelse, jeg måtte rode alt det, jeg ville, gå klædt, som jeg ville, og har altid været med jer rundt.

Hvordan var din mor sammenlignet med andre mødre, du kendte?

Clara: Jeg var helt klart mere sammen med min far. Vi har ofte talt om, at du ikke kunne have arbejdet, som du gjorde, hvis han ikke trådte til, som han gjorde. Men jeg tror ikke på, at det kun er en ulempe at være fysisk mere væk, så længe man er til stede, når man er der – og det var du.

Jacqueline: Jeg blev chef for Unique, da Clara var 10 måneder, og jeg har helt klart haft travlt, men jeg kan godt lægge mit arbejde fra mig. Jeg engagerede mig f.eks. rigtig meget i Claras fodboldtræning fra 1. til 9. klasse, og så arbejdede jeg, når Clara sov.

Clara, hvordan har det præget dig, at du altid har haft en mor, som var kendt?

– Det gjorde bl.a., at jeg rejste til London fra Danmark, da jeg blev student. Jeg ville gerne ind i modebranchen, og jeg ville gerne gøre det på en måde, hvor jeg ikke blev sammenlignet med min mor. Jeg ville gerne have min egen identitet og integritet i det. Det er en kæmpe myte, at man har det lettere, når ens forældre “er noget”. Jeg har skulle åbne alle døre selv.

Jacqueline: Det forstår jeg godt, men jeg synes jo ikke, at der er noget galt i at bruge sit netværk. Uanset om du er slagterens eller præstens søn, er du jo nødt til at have et talent. Det har Clara. Men vi har da haft et par vanvittige situationer, hvor jeg har haft lyst til at træde til, men hvor Clara insisterede på at klare det selv.

Clara: Jeg arbejdede på et tidspunkt for en chef i London, der var ligesom Meryl Streep i “The Devil Wears Prada”. Jeg fik stress og nærmest nervesammenbrud og kunne ingenting til sidst. Men jeg ville alligevel ikke have, at min chef skulle have en sur mor med indflydelse i røret. Jeg har altid haft behov for klare grænser.

Hvad har I lært af hinanden?

Jacqueline: Jeg har klart lært at tage nogle chancer, når det handler om at scoute modeller. Det var Clara, der kom hjem fra London og opfordrede Unique Models til at tænke diversitet ind i form at bl.a. hudfarve og kropstyper. Hun så behovet, før det opstod.

Clara: Du er meget “no bullshit”, hvor jeg kan være en smule konfliktsky. Men hvad har jeg ikke lært af dig? Jeg har lært, hvordan jeg begår mig i samfundet, betaler moms, hvordan jeg agerer i relation til andre, alle mine værdier. Du er min klippe, jeg står i evig gæld til dig.

Hvor er I forskellige?

Clara: Jeg vil gerne arbejde mindst muligt, forstået som “work smarter, not harder”. Det var derfor, jeg blev selvstændig. Jeg har altid hellere ville have frihed end penge. Hvis jeg har menstruation, skal jeg ikke arbejde så meget.

Jeg går til gengæld sjældent ud og spiser, køber stort set aldrig nyt tøj og har nogle gange lidt svært ved at betale husleje.

Jeg ved godt, jeg ikke kan have det liv, jeg lever, hvis jeg også vil have en Gucci-taske og købe en flaske på Søpavillionen. Jeg er heller ikke i modebranchen, fordi jeg elsker tøj og mode, men fordi jeg vil gøre en forskel for minoriteter.

Jacqueline: Jeg har arbejdet, siden jeg gik i 9. klasse og fire uger hver sommerferie i gymnasiet. Jeg har stor respekt for Claras generation, men jeg er født ind i, at man arbejder. Jeg har altid sagt til mine børn, at hvis man vil bo i et stort hus i Hellerup, skal man blive forsikringsagent, jurist eller kirurg.

Hvis man vil leve som Clara og ikke kan betale husleje af den grund, må man bo i telt. Der er ikke nogen, der kommer og redder dig. Jeg gør i hvert fald ikke.

Hvornår kan I blive irriterede på hinanden?

Jaqueline: Jeg kan godt rulle med øjnene, når Clara taler om menstruation og energier. Jeg fødte Isabel, mens jeg var på arbejde og gik aldrig rigtigt på barsel. Og havde jeg menstruation, tog jeg otte piller og arbejdede videre.

Når det er sagt, har det har været vigtigt for mig at skabe en fleksibel arbejdsplads, så mine ansatte kan være de forældre, de gerne vil, og gå på arbejde med ro i maven.

Clara: Jeg har en anden sensitivitet, som jeg har lært at værne om. Du har et ekstra gear, som jeg ikke har, og jeg behøver det heller ikke.

Artiklen blev udgivet i femina uge 19, 2023.