Når Signe Hegestand møder kvinder i sin klinik, er de ofte overbeviste om, at de er problemet

Når Signe Hegestand møder kvinder i sin klinik, er de ofte overbeviste om, at de er problemet.

– Jeg har virkelig haft mange klienter, der tror, at de er forfærdelige mennesker, siger Signe Hegestand, der er psykolog med speciale i psykisk vold.

– Der er nogle, der tror, at det er dem, der er udøverne, fordi de har fået at vide, at de er psykisk syge, de har borderline, at de er fucking crazy.

Den psykisk voldelige partner, har overbevist dem om, at det er dem, der har et problem.

Signe Hegestand har arbejdet med området de sidste syv år, skrevet en bog om psykisk vold og så har hun holdt en TEDx-talk om emnet.

Psykisk vold er et paraplybegreb, der dækker over flere former for magtudøvelse.

I alt har 17 sager om psykisk vold kørt ved retten, siden loven trådte i kraft i 2019. Ud af dem er 12 personer blevet straffet. Det viser et svar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Retsudvalget.

Til sammenligning viser tal fra det kriminalpræventive råd, at omkring 2,5 procent angiver at de har været udsat for psykisk vold.

I 2022 blev otte personer dømt for psykisk vold, mens tre blev frifundet. Året før blev fire dømt og en frifundet, mens der i 2020 og 2019 kun var en sag, der nåede til retten. Den sag endte med frifindelse.

Den psykisk voldelige partner har forskellige strategier til at kontrollere sin partner.

Det kan være at isolere partneren fra deres omgangskreds og gøre dem afhængige af voldsudøveren. Kontrollen kan spænde over kontrol med offerets mobil, økonomi, computer, sociale medier og fritidsaktiviteter.

– Det kan også være helt ned i, hvad du må med din påklædning eller med dit udseende,” siger Signe Hegestand.

– Psykisk vold handler i bund og grund om magt og kontrol.

Fra psykisk vold til partnerdrab

Selv om psykisk vold ikke efterlader synlige mærker, går det hårdt ud over ofrene, der kan være nedbrudte efter flere års psykisk vold.

Ofte er offeret forvirret over egne grænser og oplevelser. Det skyldes, at udøveren typisk vil overbevise partneren om, at de følelsesmæssige og faktuelle oplevelser personen har, ikke er rigtige.

Det kan stå så slemt til, at offeret fuldstændig mister sig selv. I en grad, hvor selv det at tage ned og købe ind er umuligt, fordi offeret ikke længere kan mærke, hvad de selv har lyst til.

Begrebet “gaslighting” er blevet kendt de seneste år og er en form for psykisk vold, der går ud på at forvirre offeret.

– Hvis din partner flirter eller har en affære, kan partneren begynde at beskylde dig for at gøre det. Når et andet menneske er meget stålsikker, vil de fleste begynde at blive i tvivl, siger Signe Hegestand.

Og netop forvirring er ét af de tegn, man skal holde øje med hos sig selv, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man selv er udsat for psykisk vold.

– Noget, de fleste ofre beskriver, er en følelse af, at have mistet sig selv.

Der er også flere tegn, man skal være opmærksom på, hvis man mistænker, at én man kender, kan være udsat for psykisk vold.

Ét af de første kan være, at ens bekendte trækker sig fra relationen, bliver mere indesluttede og generelt ligner en skygge af sig selv. Udefra kan personen virke depressive, angst og måske også udvikle spiseforstyrrelser.

– Man kan opleve, at de forsvinder, fordi hele tiden er i gang med at tilpasse sig sin partner og gøre dem tilfredse.

Det har den funktion, at vedkommende bliver mere isoleret og afhængig af sin psykisk voldelige partner.

En teknik, den psykisk voldelige partner bruger, er, det man kalder “splitting.” Det går ud på at skabe konflikter mellem partneren og deres relationer til familie og venner.

– Det kan være, at udøveren siger, at “din veninde lagde an på mig,” og så mister man den kontakt, men i virkeligheden er det løgn.

Den psykiske vold er et kontinuum, hvor det ultimative, der kan komme ud af det, er fysisk vold, seksuel vold og i værste tilfælde partnerdrab, forklarer Signe Hegestand.

En forbrydelse uden beviser

Men hvordan kan det være, at så få sager ender med en dom?

Det, mener Signe Hegestand, skyldes, at vores retssystem ikke er gearet til sagerne.

– Hvordan skal vi definere psykisk vold? Hvordan beviser du en forbrydelse, der ikke efterlader nogle mærker?

Der findes to forskellige definitioner på psykisk vold: den socialfaglige og den juridiske.

Bestemmelsen i straffeloven gælder psykisk vold mellem ægtefæller, samlever, forældre, søskende, plejeforældre eller andre personer med en nær tilknytning til ofrets husstand, f.eks. en tidligere ægtefælle.

Den socialfaglige definition, som er den, der benyttes af blandt andet medarbejdere på krisecentre og socialrådgivere, er bredere end den juridiske.

Blandt andet derfor påpegede jurister, at sagerne kunne blive svære at bevise, da lovparagraffen om kriminalisering af psykisk vold trådte i kraft i 2019.

Og så er der en samtale, vi mangler at tage. For selv om det kan være svært at snakke om, er der en klar kønsfordeling i ofre og udøvere af psykisk vold.

- Vi ved, at begge køn er lige psykisk voldelige, men mænd er "farligere" i deres adfærd - de bliver mere fysisk voldelige - i den farlige ende af skalaen fx begår drab. Men at det gør mænd også ift andre mænd.