Nej, vi har ikke ligeløn i Danmark. Her er de hårde facts

Der er mange danskere, der tror, vi allerede har ligeløn i Danmark. Det oplever jeg, når jeg læser med – og deltager i – debatter om ligestilling. Argumentet lyder ofte noget i stil med: "Kvinder kunne jo bare vælge nogle bedre betalte jobs, så ville de have lige så mange penge som mænd!”

Men det er desværre langt fra sandheden.

For selv når kvinder vælger de ”bedre betalte jobs”, bliver de ikke betalt det samme som mænd.

Det fortæller forskningen os gang på gang.

Et nyt studie publiceret i det velansete tidsskrift nature Human Behavoir har foretaget komparative analyser på statistisk materiale i 15 økonomisk veludviklede lande herunder Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland og 10 andre.

Ifølge medforfatter og lektor Lasse Folke Henriksen fra CBS finder de at:

”Der faktisk ikke er lige løn for lige arbejde i et eneste af de 15 lande,”

Hvordan hænger det lige sammen?

Her skal vi holde tungen lige i munden.

I Danmark har vi en generel, gennemsnitlig lønforskel mellem mænd og kvinder på 18 procent, viser studiet.

Det betyder, at en gennemsnitlig dansk kvinde får 18 procent færre lønkroner ind på kontoen, sammenlignet med en gennemsnitlig dansk mand.

Måske endnu mere chokerende finder de også, at kvinder bliver betalt 7 procent mindre for at udføre præcis det samme arbejde på samme arbejdsplads som deres mandlige kollegaer. Det man på engelsk kalder within-job pay inequality.

Det betyder altså, at tallene er renset for de forskelle, der opstår som følge af alder, uddannelse og deltid, i deres sammenligning af mennesker i præcis samme job – eneste forskel: køn.

Så fortællingen om, at kvinder bare kunne få sig et bedre job, holder altså ikke vand.

Faktisk viser undersøgelsen også at det er hele 40 procent af det samlede løngab i Danmark, der skyldes, at kvinder får lavere løn i samme arbejde som mænd, selv når de har samme jobfunktioner.

Og det er langt fra den første, og nok ej heller sidste undersøgelse, der konkluderer dette.

Forskning og lønstatistikker fra fagforeninger fortæller den samme historie.

Det Nationale Forskningsinstitut for Velfærd kalder denne ”within-job pay inequality” for den uforklarede del af lønforskellen – altså den der ikke kan forklares ud fra nogle målbare faktorer i statistiske beregninger, som f.eks. erfaring, uddannelse, arbejdstid eller human kapital.

Ifølge Djøf er der blandt chefer i den private sektor en uforklaret lønforskel 8,0 procent, i mændenes favør. Det svarer til ca. 93.000 kroner om året.

Mellem privatansatte mænd og kvinder i ikke- chefjobs er den 6,8 procent. Det svarer til ca. 54.000 kroner om året.

Uligelønnen starter allerede blandt de studerende, hvor de kvindelige studentermedarbejdere har et uforklaret løngab i deres timeløn på 3,1 procent i forhold til mandlige studentermedarbejdere. Det svarer til en årlig lønforskel på ca. 3.800 kroner.

Og det er da også juristerne vi skal se til for at få øje på den allerhøjeste lønforskel mellem mænd og kvinder, som akkumuleres til hele 9 millioner kroner over et helt liv.

Blandt ingeniører er den 4 procent ifølge Ingeniørforeningen IDA.

Institut for Menneskerettigheder konkluderer faktisk også at jo højere uddannelsesniveau, jo større er forskellen på kønnenes disponible livsindkomster. Og ifølge kommunernes løndata får kvinder i en magisterstilling i gennemsnit 8.000 kroner mindre årligt end deres mandlige kolleger.

Lønforskellen gør sig også gældende, når man tager højde for anciennitet, viser tallene.

Men hvorfor?

Forskere har selvfølgelig forsøgt at besvare dette spørgsmål i årevis, faktisk siden kvinderne kom på (det lønnede) arbejdsmarkedet. Disse undersøgelser handler blandt andet om børn, barsel og bias.

Ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet kan hele 80 procent af løngabet faktisk forklares ud fra børn.

Det er også det man kalder ”the child penalty” eller the ”motherhood penalty”. Altså straffen for at blive mor.

Samme undersøgelse konkluderer, at når kvinder bliver mødre, står de over for en nedgang i lønnen på hele 20 procent i forhold til deres forventede lønniveau uden børn. En lønnedgang som de aldrig indhenter igen. Og her skal det tilføjes, at fars løn er upåvirket.

Årsagen til dette er kompleks.

En del af forklaringen er, at Danmark er det land i Norden, der er længst bagud med hensyn til forældrenes fordeling af barsel.

Kvinder tager forsat 90 procent af den samlede barsel. I Island og Sverige tager fædrene omkring 30 procent af barslen og de norske fædre tager cirka 20 procent.

Og det er ikke kun skidt for ligelønnen, men også for den fremtidige fordeling af omsorgsarbejde og huslige arbejdsopgaver, som i forvejen tynger kvinder mest.

Kvinder bruger nemlig en hel time mere på husholdningsarbejde end mænd hver dag. Det svarer til en ekstra arbejdsdag om ugen, som bliver brugt på at lave mad, handle ind, gøre rent, vasketøj osv.

Og den forskel bliver kun større, når man får børn, ifølge en undersøgelse fra VIVE.

Hvordan kan det lade sig gøre at underbetale kvinder? Er det ikke ulovligt?

I kommuner og regioner opstår løngabet igennem det såkaldte kvalifikationstillæg, som forhandles lokalt. Det viser en ny undersøgelse fra Cevea.

Forskellen mellem mænd og kvinders tillæg er ca. 952 kroner om måneden – i samme stilling. Så selv om mange tror, at lønforskelle kun eksisterer i den private sektor, er det altså langt fra virkeligheden.

Dette er i tråd med Beskæftigelsesministeriets konklusioner, hvor de finder en uforklaret lønforskel mellem mænd og kvinder generelt i den regionale sektor på 6 procent.

I den private sektor er tallet 9 procent for den uforklarede lønforskel.

Hvad kan vi gøre ved det?

For at rette op på uligeløn er første skridt at blive bevidst om, at den eksisterer. Vi er nødt til at ødelægge den dårlige stemning. For en stund. Spred budskabet om uligeløn, og referer til al den gode forskning der findes på området. Det gør det lidt lettere at tale om, og dernæst ændre.