Nu skal de gravide og fødende kvinder have rettigheder, og din underskrift kan hjælpe dem på vej
Foto: Lise Åserud/NTB/Ritzau Scanpix
Nu er det nok.
Fremtidens gravide og fødende kvinder skal have ret til at få hjælp til amningetablering og ikke føle sig nødsaget til selv at betale for privat rådgvining.
Kvinderne og deres partnere skal også have ret til fødselsforberedelse i mindre hold i stedet for at stuves sammen med 100 andre i et auditorium. Og de skal have ret til at overnatte på fødestedet og ikke sendes hjem blot få timer, efter de har født.
Sådan lyder tre af de i alt seks krav, som stilles i et nyt borgerforslag om rettigheder til fødende og gravide, der er forfattet af foreningen Forældre og Fødsel.
Borgerforslaget kommer, efter at fødselsområdet er blevet debatteret i flere måneder, hvor især de fødende kvinder har sagt fra over for uværdig behandling og manglende omsorg.
LÆS OGSÅ: Moderskab er også kvindekamp, og fødslen er frontlinjen
Birgitte Halkjær Storgaard, som er jordemoder og forkvinde for foreningen Forældre og Fødsel, fortæller, at borgerforslaget er skrevet for at sikre kvinderne ”et minimum af rettigheder”.
- I dag er man ikke sikret nogen rettigheder eller en ordentlig kvalitet i tilbud gennem graviditet, fødsel og barsel, fordi regionerne kan forvalte Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som de har lyst til og jordemødre til, siger hun.
At blive mor forbindes ofte med en fortælling om lykkerus og betingelsesløs kærlighed, men i efteråret og vinteren har hundredvis af kvinder fortalt en anden historie.
Den handler om at føle sig magtesløs og opleve svigt i et sundhedssystem, hvor man ikke fik den omsorg og forberedelse på moderskabet, som man havde brug for.
I en række artikler går femina tæt på moderskabet og fødslen og forsøger at finde svar på, hvorfor så mange kvinder oplever utrygge fødsler.
Det gør vi, fordi danske kvinder fortjener en værdig og tryg start på moderskabet.
Fødselsforberedelse er for eksempel mange steder reduceret til et auditorieoplæg for flere hundrede mennesker, og det er ikke mange år siden, Hvidovre Hospitals fødeafdeling skar en jordemoderkonsultation væk på grund af mangel på jordemødre, forklarer Birgitte Halkjær Storgaard.
Det tilbud, du får som gravid og fødende i dag, vil variere alt efter din bopæl.
- Det er dybt problematisk, at ens postnummer skal afgøre, hvilken kvalitet af omsorg og behandling man får som gravid og fødende. Man skal selvfølgelig have lige adgang til sundhed, uanset hvor man bor, siger Birgitte Halkjær Storgaard.
Hun mener også, at det er ”rigtig ærgerligt”, at de tilbud, der er i dag, ikke giver kvinder og børn den bedst mulige sundhed. Forskning viser for eksempel, at fødselsforberedelse er enormt sundhedsfremmende, men det er ikke en rettighed i dag.
De seks rettigheder, der fremsættes i borgerforslaget
1. Ret til fødsels- og forældreforberedende undervisningsforløb i små hold efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
2. Ret til kontinuerlig jordemoderstøtte under graviditeten, fødslen og den første tid efter fødslen, i form af Kendt Jordemoderordning, hvor man følges af et mindre team af jordemødre gennem hele forløbet.
3. Ret til at vælge mellem fødsel i hjemmet, på en fritstående jordemoderledet fødeklinik eller på hospital.
4. Ret til at vælge mellem at overnatte på fødestedet efter fødslen og få den støtte og omsorg, der er behov for, for at blive klar til at tage hjem eller at tage hjem med ret til opfølgende hjemmebesøg.
5. Ret til individuel og personlig hjælp fra fødestedet hele døgnet til at komme godt i gang med amning, herunder overlevering fra fødested til sundhedsplejerske.
6. Ret til koordineret og sammenhængende støtte og behandling ved komplicerede forløb, fysisk som psykisk.
Hvorfor er det vigtigt, at kvinden har en god oplevelse som gravid og fødende, føler sig tryg og får den omsorg, der igen og igen bliver efterlyst i debatten?
- Fordi hun bærer oplevelsen med sig resten af sit liv, og den betyder noget for, hvordan kvinden knytter sig til barnet, og hvordan hun bliver som mor, siger Birgitte Halkjær Storgaard.
Oplevelsen betyder også noget for, hvordan kvinden reagerer, hvis hun bliver gravid igen, og hvordan hun er som ægtefælle og kollega.
For skal hun sygemeldes på grund af en efterfødselsreaktion, går det ud alle aspekter af kvindens liv, forklarer Birgitte Halkjær Storgaard.
- Det handler også om, at man kan se tilbage på den dag og huske den med stolthed. Ens narrativ om sin fødsel er jo også med til at præge sit barn, siger Birgitte Halkjær Storgaard.
I kvindernes vidnesbyrd går følelsen af at mislykkes med sin fødsel igen, og det narrativ samt den skyld og skam, der følger med, ønsker Birigtte Halkjær Storgaard flyttet fra kvindernes skuldre.
I stedet skal kvinderne tage fra fødegangen med en oplevelse af, at de blev lyttet til, at de blev hørt og mødt som menneske.
Det skal de seks rettigheder, som er beskrevet i borgerforslaget, bidrage til.
Hvis borgerforslaget opnår 50.000 underskrifter, bliver det drøftet i Folketinget. Du kan skrive under her.
Moderskabet og MeToo - et overblik
13. august 2020: femina.dk bringer interview med Olga Ravn om hendes roman ”Mit arbejde”. Den handler om hendes efterfødselsdepression og moderskabet. Hun kalder selv romanen for et frihedsbrev for hende selv og andre mødre.
4. september 2020: Olga Ravn udgiver ”Mit arbejde” og modtager flere hundrede beskeder fra kvinder, der har følt sig ensomme og utilstrækkelige som mødre. Efter udgivelsen skriver Olga Ravn et debatindlæg i Politiken med titlen: ”Den tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for at bringe nye børn til verden”. I mellemtiden har MeToo-debatten fået fat i Danmark og sat kvinders rettigheder på dagsordenen.
6. oktober 2020: Olga Ravn fortæller i et interview med femina.dk, at hun har modtaget flere end 300 beskeder som reaktion på Politiken-debatindlægget. ”Der er meget ubearbejdet traume”, siger hun.
8. oktober 2020: Mødrehjælpen lancerer et manifest for en tryg fødsel. De ønsker blandt andet gratis fødselsforberedelse i små hold, gratis hjælp døgnet rundt til at komme godt i gang med amning og gratis hjælp til alle familier med psykiske efterveer. I et interview med femina.dk fortæller direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, at der på det tidspunkt er 10.000 underskrivere, og at flere end 500 har indsendt deres fødselsberetning. ”Jeg synes, voldsomheden er slående,” siger Ninna Thomsen.
17. november 2020: En gruppe jordemødre bakker op om Olga Ravn og de kvinder, der oplever svigt i den danske fødselskultur i et debatindlæg i Information. De fremhæver, at strukturel sexisme også eksisterer i den danske fødselskultur. Allerede i 2015 protesterede jordemødre i et fælles opråb, og i 2016 forlod Morten Hedegaard Rigshospitalet i protest efter at have været fødselschef på stedet i 14 år. Han mente, der var for få hænder og for lidt tid til de fødende.
December 2020: Hvidovre Hospital melder ud, at alle førstegangsfødende med ukompliceret graviditet og fødsel skal sendes hjem otte timer efter fødslen. Regeringen og dens støttepartier samt Alternativet bliver enige om finansloven for 2021. Selvom det fremgår af regeringens forståelsespapir, at den vil forbedre de fødendes forhold, er de fødende ikke nævnt i finansloven. Over 25.000 har nu underskrevet Mødrehjælpens manifest, og over 1200 har sendt deres vidnesbyrd til dem.
Januar 2021: Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden afviser Hvidovre Hospitals anmodning om at sende førstegangsfødende med ukomplicerede forløb hjem efter otte timer. 30.000 har nu underskrevet Mødrehjælpens manifest, og over 1.200 har sendt deres vidnesbyrd til dem.
Februar 2021: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldes i samråd om fødselsområdet. SF, Enhedslisten, de Radikale, Venstre og Konservative kræver handling på området. Foreningen Forældre og Fødsel skriver et borgerforslag, der skal sikre gravide og fødende rettigheder.