Nu vokser presset på Magnus Heunicke. Fem partier efterlyser handling på fødselsområdet

Debatten om fødselsområdet har nu fundet sin vej ind på Christiansborg, hvor både Enhedslisten, SF, de Radikale, Konservative og Venstre bakker op om, at regeringen er nødt til at handle på den kritik, der længe har lydt.

I løbet af de seneste måneder har femina bragt adskillige artikler om kvinder, som ikke kun er taget fra fødegangen med en nyfødt, men også med alvorlige psykiske efterveer som angst og PTSD.

Erfarne jordemødre har sagt, at hvis vi ikke bliver behandlet ordentligt, når vi føder, er det overgreb på linje med dem, vi ser i MeToo-debatten, mens de yngre jordemødre på fødegangen fortæller om arbejdsuger på 50-60 timer og 12 timers vagter, hvor de når at tage imod tre børn.

Imens har 30.000 underskrevet Mødrehjælpens manifest for en tryg fødsel, og flere end 1.200 har sendt deres vidnesbyrd til dem. Senest har 1000 jordemødre sagt fra over for urimelige arbejdsvilkår i et åbent brev til Sophie Hæstorp, regionrådsformand i Region Hovedstaden.

At blive mor forbindes ofte med en fortælling om lykkerus og betingelsesløs kærlighed, men i efteråret og vinteren har hundredvis af kvinder fortalt en anden historie.

Den handler om at føle sig magtesløs og opleve svigt i et sundhedssystem, hvor man ikke fik den omsorg og forberedelse på moderskabet, som man havde brug for.

I en række artikler går femina tæt på moderskabet og fødslen og forsøger at finde svar på, hvorfor så mange kvinder oplever utrygge fødsler.

Det gør vi, fordi danske kvinder fortjener en værdig og tryg start på moderskabet.

Den massive kritik har nu fået Enhedslisten og SF til at kalde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd om de fødendes vilkår, som også er nævnt i regeringens forståelsespapir.

SF har netop udsendt et nyt fødselsudspil, og det er pointer fra det, sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen vil tage med til samrådet.

De vil blandt andet kræve bedre fødselsforberedelse, at førstegangsfødende ikke bliver hjemsendt efter fire timer, som det er tilfældet på Rigshospitalet, og bedre ammehjælp.

- Det er skønne spildte kræfter, hvis man reparerer på det i stedet for at gøre det godt fra starten, siger hun med henvisning til de mange familier, der får en dårlig start på familielivet.

- Det er både smertefuldt for familien, men også dyrt for samfundet på den lange bane, siger hun.

LÆS OGSÅ: Petra og Steffanie er jordemødre: "Det er fødsel på fødsel på fødsel, så vi kan ikke holde til at føle med dem alle"

Hos Enhedslisten er man også bekymret for de langsigtede konsekvenser af en mangelfuld svangreomsorg, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund.

- Kvindernes vidnesbyrd er udtryk for en dybt, dybt ulykkelig udvikling, hvor vi kan se, at hvis vi ikke får grebet ind nu, vil det få store konsekvenser, både for den start børnene får i livet og for forældrene.

Derfor bliver regeringen ifølge ham nødt til at tilføre regionerne flere midler øremærket til området.

- Jeg ved ikke, hvor mange samråd jeg allerede har siddet til, hvor jeg gentagne gange har hørt, at det er regionernes ansvar, men det er jo at skubbe ansvaret fra sig. Det her er et nationalt ansvar og dermed også Folketingets ansvar, siger han.

Stigende ulighed

De samme toner lyder fra sundhedsordfører hos de Radikale, Stinus Lindgreen.

- Det her er ikke noget, man kan alene kan løse i regionerne. Der bliver nødt til at komme nogle penge fra regeringen, siger han.

Han fremhæver også, at de fødendes vilkår er nævnt i regeringens forståelsespapir, og at det derfor ”er givet”, at området skal på finansloven.

Hos Venstre bakker familieordfører Marlene Ambo-Rasmussen også op om et tiltrængt eftersyn på et område, hvor det har stået ”galt til længe”.

- Det er desværre kun en række historier, der er kommet frem, siger hun.

Imens advarer Konservatives sundhedsordfører Per Larsen mod den stigende ulighed, der opstår, når flere søger mod private tilbud som en indikator på, præcis hvor galt det står til.

- Det er fint med private tilbud, men det offentlige bør kunne tilbyde et tilfredsstillende graviditets- og fødselsforløb. Der er store problemer på fødeområdet, konstaterer han.

Der er endnu ikke sat en dato for samrådet.

femina arbejder på at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om den samlede kritik.

Moderskabet og MeToo - et overblik

13. august 2020: femina.dk bringer interview med Olga Ravn om hendes roman ”Mit arbejde”. Den handler om hendes efterfødselsdepression og moderskabet. Hun kalder selv romanen for et frihedsbrev for hende selv og andre mødre.

4. september 2020: Olga Ravn udgiver ”Mit arbejde” og modtager flere hundrede beskeder fra kvinder, der har følt sig ensomme og utilstrækkelige som mødre. Efter udgivelsen skriver Olga Ravn et debatindlæg i Politiken med titlen: ”Den tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for at bringe nye børn til verden”. I mellemtiden har MeToo-debatten fået fat i Danmark og sat kvinders rettigheder på dagsordenen.

6. oktober 2020: Olga Ravn fortæller i et interview med femina.dk, at hun har modtaget flere end 300 beskeder som reaktion på Politiken-debatindlægget. ”Der er meget ubearbejdet traume”, siger hun.

8. oktober 2020: Mødrehjælpen lancerer et manifest for en tryg fødsel. De ønsker blandt andet gratis fødselsforberedelse i små hold, gratis hjælp døgnet rundt til at komme godt i gang med amning og gratis hjælp til alle familier med psykiske efterveer. I et interview med femina.dk fortæller direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, at der på det tidspunkt er 10.000 underskrivere, og at flere end 500 har indsendt deres fødselsberetning. ”Jeg synes, voldsomheden er slående,” siger Ninna Thomsen.

17. november 2020: En gruppe jordemødre bakker op om Olga Ravn og de kvinder, der oplever svigt i den danske fødselskultur i et debatindlæg i Information. De fremhæver, at strukturel sexisme også eksisterer i den danske fødselskultur. Allerede i 2015 protesterede jordemødre i et fælles opråb, og i 2016 forlod Morten Hedegaard Rigshospitalet i protest efter at have været fødselschef på stedet i 14 år. Han mente, der var for få hænder og for lidt tid til de fødende.

December 2020: Hvidovre Hospital melder ud, at alle førstegangsfødende med ukompliceret graviditet og fødsel skal sendes hjem otte timer efter fødslen. Regeringen og dens støttepartier samt Alternativet bliver enige om finansloven for 2021. Selvom det fremgår af regeringens forståelsespapir, at den vil forbedre de fødendes forhold, er de fødende ikke nævnt i finansloven. Over 27.000 har nu underskrevet Mødrehjælpens manifest, og over 1.200 har sendt deres vidnesbyrd til dem.

Januar 2021: Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden afviser Hvidovre Hospitals anmodning om at sende førstegangsfødende med ukomplicerede forløb hjem efter otte timer. 30.000 har nu underskrevet Mødrehjælpens manifest, og over 1.200 har sendt deres vidnesbyrd til dem.

Februar 2021: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldes i samråd om fødselsområdet.