Ny barselslov er et stort skridt for ligestillingen: "Men det er kun fars barsel, der omtales som tvang"

Regeringen landede tirsdag aften en historisk aftale om øremærket barsel, der fra august 2022 betyder, at både mor og far har 11 ugers øremærket barsel, som ikke kan gives til den anden forælder.

Der er bare ét stort men: Selvstændige er undtaget i aftalen, som regeringen indgik med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Venstre.

Hvis du nu tænker: Har jeg ikke lige læst en nyhed om øremærket barsel til far for nylig?

Så er det, fordi aftalen først blev indgået mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening i september, inden den fik en tur gennem Christiansborgs maskineri, hvor den altså nu er blevet vedtaget.

Men havde det ikke været for et EU-direktiv, der har pålagt alle medlemslande at øremærke ni ugers barsel til både mor og far i 2022, havde danske fædre næppe opnået denne rettighed.

Med i aftalen følger også, at regnbuefamiliers orlovsmuligheder skal forbedres.

Der er dog den hage ved aftalen, at selvstændige er undtaget. At det indtil nu har været vilkåret for kvindelige iværksættere, har dog ikke fået nogle regeringer til at tage særlige hensyn til selvstændige hidtil.

Ikke ligestilling for alle

Anette Borchorst, som er professor ved Aalborg Universitet, har forsket i ligestilling i årtier, og hun påpeger, at fars øremærkede barsel faktisk bliver genindført med den nye lov.

Under Poul Nyrup Rasmussens regering i 1998 blev der tilføjet to ekstra uger til den samlede barsel, som blev øremærket far.

Men da Anders Fogh Rasmussen kom til magten, fjernede den daværende regering de to uger, selvom den med samme pennestrøg faktisk udvidede den samlede barselsperiode.

Hør tre mænd fortælle, hvorfor barsel til far er en god ide:

– Spørgsmålet om fars barsel har altid været konfliktfyldt i Danmark, og hvis ikke, der var kommet et direktiv fra EU, havde vi ikke fået den nye lov, konstaterer Anette Borchorst.

– Men det er klart, at det ikke er ligestilling for alle, når de selvstændige er undtaget, pointerer hun.

Alligevel er det dog et stort skridt for dansk ligestilling, mener hun. Men:

– Det er jo også en minimumsimplementering. Det bliver epokegørende, fordi det har været så stort et diskussionsemne og været så konfliktfyldt, siger Anette Borchorst.

At ligestillingsemner og den øremærkede barsel er en politisk hvepserede, vidner hele forløbet omkring den nye lov også om.

– Regeringen har ikke travlt med at stå frem og tage credit for den nye lov. I stedet for at gå forrest har de spillet bolden videre til parterne og ladet dem forhandle.

– På den måde kan de sende kritikken videre til EU og partnere. Regeringen tager generelt helst få beslutninger om ligestilling og har i det hele taget et lavt ambitionsniveau på området, siger hun.

Hvis man kigger på listen over tiltag, der ellers for alvor kan skubbe Danmark i en meget ligestillet retning, står en mere lige fordeling af barslen ellers utroligt højt oppe på listen.

– Men regeringen markerer det slet ikke som et ligestillingsforslag eller et instrument, der kan skabe mere ligestilling, siger Borchorst.

Det er kun tvang, når det handler om far

I debatten om den øremærkede barsel til far, er den også blevet omtalt som tvang, og igen og igen lyder argumentet om, at den enkelte familie skal have frihed til selv at bestemme, hvordan barslen skal fordeles.

Et sejlivet argument, barselsloven, fortæller Borchorst, har været reguleret siden 1901 og er et af de mest regulerede områder.

– Familierne bliver ikke mere frie med den nye aftale, men det er altså også kun fars barsel, der bliver omtalt som tvang og formynderi. Indtil nu har mor haft 14 uger øremærket efter fødslen, som aldrig har været omtalt som tvang, siger Anette Borchorst.

Hun håber, at den nye barselslov kan ryste ved den noget fastlåste ligestillingsposition, Danmark befinder sig i:

– Den skæve barselsorlov i dag cementerer den skarpe kønsopdeling på arbejdsmarked, for barslen har ligget i det offentlige, hvor der er flest kvinder ansat.

– Jeg forventer, vi kommer til at se, at der vil blive afholdt mere barsel i det private, hvor der er flest mænd ansat, siger hun.

I dag er det kønsopdelte arbejdsmarked med til at opretholde uligelønnen, hvor kvinder i gennemsnit tjener cirka 15 procent mindre end mænd, fortæller Borchorst.

Når far holder mere barsel, er forventningen også, at livet i familierne kommer til at ændre sig.

Mor kommer til at overdrage en del af hjemmets projektledelse til far, så han også tager barnets første sygedag, kommer til at pakke flere idrætstasker og smøre flere madpakker.

Forhåbentligt vil det også blive comme il faut for erhvervslivets ledere at betragte ikke blot kvinder, men også mænd som personer, der skal tage barsel.

I fremtidsprognoserne ser man også for sig, at kvinder kommer til at være kortere tid væk fra arbejdspladsen og dermed ikke går glip af lige så mange lønstigninger og potentielle forfremmelser.

Den nye lov træder i kraft i 2022.