Ny minister peger på "overset område": "Ligestillingskampen må ikke kun være en kvindekamp"

Ligestilling handler ikke kun om kvinders rettigheder. Det handler også om de mænd, der mislykkes - og tabes på bunden.

Sådan lyder det fra den nytiltrådte ligestillingsminister Marie Bjerre. Mænd og mænds rettigheder er et overset område, når det kommer til ligestilling, mener hun.

Det er første gang Marie Bjerre sidder i spidsen for et ministerium. Men hun var ikke i tvivl, da hendes telefon ringede med et nyt jobtilbud.

“Har du brug for betænkningstid?” lød det fra partiformand Jakob Ellemann Jensen.

Det havde hun ikke.

Spørger man Marie Bjerre, hvilken del af ligestillingssagen hun brænder mest for, kan hun ikke holde sig fra at sige to ting, fordi hun mener, at de to ting hænger sammen.

– Hvis jeg skal sige det i en sætning, så er det, at kvinder skal klare sig bedre i toppen, og færre mænd skal mislykkes i bunden. Hvis vi skal i mål med ligestilling, så skal begge ben kunne balancere.

Marie Bjerre vil som ligestillingsminister særlig gribe fat i mænd og drenge som tema. Hun synes, at det tidligere har været et overset område, når det kommer til ligestillingsudfordringer.

– Ligestillingskampen må ikke kun være en kvindekamp. Det handler også om, at vi har nogle drenge, som ikke passer ind i vores folkeskole, ikke slår til og for mange mænd, der mislykkes i bunden af samfundet. Det er er en lige så stor udfordring, som at kvinder har svært ved at lykkes i toppen.

Marie Bjerre mener, at der formelt set på det lange stræk er ligestilling i Danmark, fordi det står skrevet i vores lovgivning. Men hun mener også, at der er enkelte området, hvor der er udfordringer, der skal tages hånd om.

Når det kommer til kommunale tilbud til eksempelvis forældre med fødselsdepression eller hjælp til partnervold står mænd dårligere stillet end kvinder.

Det er en forskel, som Marie Bjerre gerne vil udligne, så begge køn kan få den hjælp, de har brug for. Kønnet skal ikke afgøre, hvilken hjælp man kan få.

For ministeren er det dog større end strukturelle forskelligheder. Det handler om vores syn på kønnene og kulturen.

– Der er kæmpe problemer med de normer, de strukturer, den kultur og den moralisering, som vi har i samfundet og over for hinanden, der gør, at vi ikke har ligestilling. Om det så er mænd, der vælger at arbejde i omsorgsfag, tage mere barsel eller kvinder, der går karrierevejen og tager kort varsel. Det skaber en hindring for, at man kan udleve sit fulde potentiale og gå efter det, man drømmer om, fordi man hele tiden bliver holdt tilbage af andres forventninger.

Forventningspres

Marie Bjerre har selv mærket de forventninger til hende som mor, som kvinde og ikke mindst som politiker. Hun føler tit, at man kun kan være kvinde på en bestemt måde.

Hun vil gerne være med til at brede kønsbegrebet mere ud, for det handler i sidste ende om personlig frihed.

Arbejdsdagene bliver ofte lange, når man beskæftiger sig med politik. Ministeren møder ind lidt i otte, og nogle dage bliver ved helt til et sted mellem 22 og 24 om aftenen. Marie Bjerre bruger tirsdag til fredag i København, og når det bliver weekend, tager hun hjem til sin familie i Aalborg.

Det betyder, at hendes mand afleverer, henter og passer deres små piger selv i de fleste hverdage.

– For mig giver det den perfekte balance. Jeg kan arbejde igennem, når jeg er herovre, og når jeg kommer hjem, så har jeg god samvittighed. Jeg lægger mobilen til side og er nærværende over for mine børn.

Marie Bjerre fødte sin ældste datter for fire år siden, og da hun var ni måneder gammel, blev Marie valgt ind i Folketinget. I den periode blev hun altid mødt med spørgsmål.

Savner du ikke dine børn i hverdagen? Kommer du ikke til at være meget væk fra dine børn? Hvordan kan I få det til at fungere? Skulle du ikke have ventet med at gå ind i politik til at dine børn er blevet lidt større?

Bag de ellers velmenende spørgsmål, ligger der tunge forventninger om, hvordan man er en god mor, føler hun. Det provokerer hende, for ingen af hendes mandlige kolleger på Borgen bliver mødt af lignende spørgsmål.

– Det havde de aldrig spurgt mig om, hvis jeg havde været en mand. Når kvinder bliver mødt med de spørgsmål, så får man dårlig samvittighed, og det gør, at man begrænser sig.

Marie tog otte ugers barsel med sin yngste datter, og der blev hun mødt med lignende spørgsmål. Hun følte, at hun var nødt til at forsvare sig selv.

– Jeg synes, jeg er en god mor, men jeg gider ikke skulle retfærdiggøre det. Jeg føler, det har været en kamp, og jeg har taget den offentligt.

Netop debatten om barsel har Marie Bjerre blandet sig meget i. Hun var en af de første i sit parti, Venstre, til at nævne, at barslen skulle være øremærket til mænd. Det gjorde hun allerede i 2017. Partiet ændrede holdning til spørgsmålet, og forslaget blev vedtaget af Folketinget sidste år.

Arbejdsmarkedet for kvinder

Men spørger man ministeren, om hun er feminist, væver hun lidt.

Hvis det handler om at kæmpe for lige rettigheder, muligheder og værdighed, så vil hun gerne kalde sig feminist.

Hvis det indebærer at kæmpe for særrettigheder til kvinder, så bliver det et nej fra ministeren.

– Hvis man ikke tror på, at man kan være feminist og liberal, synes jeg, at man har misforstået tingene. Jeg er klar over, at nogen mener, at feminister kæmper for særrettigheder til kvinder. Men det, mener jeg, er helt forfejlet politik.

Særrettigheder til kvinder, mener Marie Bjerre, vil ødelægge ligestillingen. Hun vil meget gerne bryde det kønsopdelte arbejdsmarked, fordi hun mener, det kunne give en effekt, når det kommer til ligeløn.

Marie Bjerre mener, at der er et problem med ligeløn i Danmark. For selvom meget kan forklares ud fra, at mænd og kvinder vælger forskellige brancher og har forskellige interesser, er der en lille del, der er uforklarlig, hvor mænd og kvinder ikke tjener det samme for det samme stykke arbejde.

Hvad kan man gøre for at imødekomme ligeløn?

– Jeg tror, man kan gøre mange ting. Dybest set bunder det i kulturer og normer, at kvinder vælger anderledes end mænd. Det skal der være plads til. Men jeg tror, vi kan gøre noget for, at man som kvinde ikke bliver holdt nede, at det bliver mere almindeligt for kvinder at beskæftige sig med mere traditionelle mandefag, og at man bliver bedre til at forhandle og slå i bordet omkring løn.

På samme tid synes Marie Bjerre, at man skal passe på med at indføre kvoter på arbejdsmarkedet.

– Man kan risikere at gøre noget værre. Kvinder skal vælges, fordi de er kompetente, ikke bare fordi de er kvinder. Jeg kunne være bange for, at det får en skadelig virkning.

Men når du siger, at kvinder skal have bedre muligheder i toppen, kan kvoter så ikke have en virkning, hvis man vil skabe en kulturændring i virksomheder?

– Med årsskiftet er der indtrådt regler om, at man skal lave en politik for det underrepræsenterede køn, og jeg synes, i respekt for det, vi må se, om man ikke får vendt udviklingen med de værktøjer. Jeg oplever, at mange gerne vil have flere kvinder på direktionsgangene og i bestyrelserne. Men man bliver nødt til at have et ordentligt fokus på det. Det kan være med den regulering, der nu er kommet.

Drab på kvinder

Marie Bjerre mener, at de normer og forventninger, vi har til manden, er med til at skubbe til et bestemt kønsbillede. Et billede, der i sidste ende kommer til at spille en rolle, når vi snakker om vold mod kvinder.

– Det kønsbillede, vi har af mænd og som er dominerende, er, at mænd har magt over kvinder. Det er den dynamik, der gør, at når mænd mistrives, så ender det i partnervold og partnerdrab. Så hvis man kan få skubbet til det kønsbillede, så tror jeg, at det vil hjælpe på den dagsorden, siger Marie Bjerre.

Derfor står der i regeringsgrundlaget, som kommer til at danne rammerne for de fire år, at der skal ske en ”holdningsændring til volden”, når vi taler om partnervold.

– Hvis vi ændrer holdning til vold, så kan vi skabe en kulturændring. En del af det bunder i, at mænd føler en berettigelse til at udøve dominans over kvinder. Vi skal turde at gøre op med kulturen.

For Marie Bjerre er det klart og tydeligt, at kvinder bliver slået ihjel, fordi de er kvinder.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er en ligestillingsudfordring. Jeg tror dybest set, at det bunder i de kønsroller vi har, samt at mange mænd mislykkes og mistrives.

Hun mener, man bør se nærmere på hårdere straffe, når det kommer til partnervold. Straffer man hårdere, så tror Marie Bjerre på, at det vil skabe en virkning i samfundet, fordi det bliver italesat mere.

– Det handler om at turde at tage debatten op. Der er ikke noget i vores lovgivning, der siger, at vi skal have sådan et kønsbillede, at man kun er en mand, hvis man ejer kvinden og kan passe på hende. Det er noget kulturelt, og jeg tror, hvis man formår at få skubbet til den kultur, at forandre den kultur, så er det langt stærkere, end man nogensinde kan nå med noget regulering, fordi det kommer til at sprede sig på alle områder, siger Marie Bjerre og fortsætter:

– Vi skal alle sammen forstå, at partnervold og partnerdrab er et problem i Danmark, og at det ikke er noget, vi vil finde os i.

Udover det, mener ministeren, at man kan sikre, at vi alle sammen får bedre værktøjer til at opdage tegnene på partnervold som kan føre til partnerdrab i sidste ende. Det inkluderer også skolerne, jordemødrene, sundhedsplejerskerne, alle de steder, hvor kvinder kommer i kontakt med systemet.

– Der har været flere sager i pressen, hvor man har tænkt, at det var mærkeligt, at ingen har set og stoppet det noget før. Vi kan sætte straffen højere. Vi kan give myndighederne flere værktøjer. Men jeg tror ikke, at det er nok. Vi bliver nødt til at få italesat denne her kultur, der gør, at mænd tyer til vold og drab.

Sidste år fremlagde den tidligere minister for ligestilling, Trine Bramsen, en handlingsplan mod partnerdrab. Planen skal hovedsageligt finansieres gennem SSA-reserven, som er puljemidler på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Det vil sige, at man ikke afsætter varige midler af, og netop dét har fået en del kritik.

Et af Marie Bjerres første tiltag som minister bliver at udarbejde en ny handlingsplan mod partnervold og partnerdrab. Her ønsker Marie Bjerre bl.a. at sætte 16 millioner kroner af til ambulante tilbud for voldsramte kvinder og mænd. Her er der også tale om en midlertidig bevilling, og det møder samme kritik.

En kritik, som Marie Bjerre forstår, selvom hun mener, at man fra regeringens side anskuer midlerne på den rigtige måde.

– Tænk nu, hvis initiativerne viser sig at være dårlige, og man har lavet en permanent bevilling, der er svær at ændre på. Det ville ikke være i orden, siger Marie Bjerre.

– SSA-reserven er tiltænkt nye initiativer, hvor man ser, om ting virker. Hvis initiativerne virker, så er der en forhåbning om, at man kan få en permanent bevilling til det.