Pendulet vil svinge for Trump – hurtigere og hårdere end tilhængerne tror

Emil Norsker er ansvarshavende mediechef for femina og chefredaktør på Heartbeats. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Når man ser Elon Musk danse ind som en arytmisk dukke på verdensscenen ved en amerikansk præsidents indsættelse ved man, at vi er trådt ind i en ny tid, der bedst kan betegnes som absurd teater. Det er bare ikke sjovt. Det er dødens alvor.

Man kan måske tilgive Elon Musk, hvis han tror, at han vitterligt har nået verdens tinde. Han er verdens rigeste mand, og han er den mest magtfulde mand i verdens mest fortrolige. Men hvis han ikke bliver for meget forblændet af projektørlyset, kan han måske skimte sin forgænger, Steve Bannon stå ude i siden. Slidt, fordrukkent og for nyligt løsladt fra fængsel.

Engang var han også Trumps højre hånd. Engang var det ham, der tegnede linjerne i Trumps vanvittige ideologi, hvis mest formildende omstændighed er, at den er så tyndt formuleret (og udført), at den smuldrer ved det mindste sollys. Steve Bannon fik titlen af chefstrateg, da Trump blev indsat første gang. Det holdt otte måneder, så blev han fyret.

Som med Bannon vil det formentlig gå med Elon Musk. Og sådan vil det formentlig gå med andre – også danske politikere – der danser samme arytmiske dans til Trumps nye toner. Pendulet vil svinge. Og det vil svinge hurtigere, end de tror, og det vil svinge kraftigt.

Trump kommer bragende ind med en tale, der bedst kan koges ned til, at alt i USA og verden er i opløsning, og han er frelseren, der kan fikse det. Begge ting ved alle (formentlig også ham selv) ikke er sandt.

Han har populistens klarsyn og er som andre lignende figurer som Boris Johnson og Nigel Faragel god til at pege på problemerne med fx indvandring. Men han har ikke evnerne til at løse dem. Det så vi første gang, da han var i embedet, og han er kun blevet yderligere radikaliseret og har taget loyale (men uerfarne og ubegavede) populister med sig.

Selvfølgelig kan Trump ikke løse almindelige menneskers reelle problemer. For det første er han ligeglad, og for det andet har han ikke tålmodigheden til at udføre det.

Trump har to værktøjer. Smiger og en hammer. Han ynder at smigre magtfulde diktatorer og true små lande som Danmark med hammeren.

Flere steder kan man med slet skjult skadefryd se ellers godt begavede kommentatorer og politikere (også herhjemme) more sig over Trumps bulderbasse-tilgang, hvor han tramper på det politisk korrekte etablissement. Og måske har der været brug for en rusketur. Til demokraterne, til europæerne, og til eliten. Men Trump er stadig bare en bølle, der nok kan ruske, men han kan ikke løse noget. Han kan ikke skabe noget.

Om mindre end to år er der midtvejsvalg, og her vil skuffede vælgere i millioner møde op og straffe det republikanske parti. I sådan en grad, at de ikke vil komme til magten igen, før de får gjort op med den tid og person, der har taget deres parti som gidsel.

Det er ikke sikkert, at det opgør bliver kønt. Alle de, som Trump med fryd tramper på, vil trampe tilbage, når de får chancen.

Kære Elon Musk, stil et billede af Steve Bannon på dit skrivebord, og husk, hvordan det plejer at gå for Trumps nærmeste. Og hvordan det også vil gå for Trump. Det ender ikke godt.