Råber vagt i gevær: Besparelser vil få konsekvenser på fødegangene

Flere fødeafdelinger står overfor store besparelser - besparelser, der vil få konsekvenser for kvaliteten på fødselsområdet, skriver ledelserne på landets fødeafdelinger i et bekymringsbrev femina har set.

Brevet er stilet til sundhedsminister Sophie Løhde og Danske Regioner.

I 2022 blev der på finansloven afsat 475 millioner kroner til forbedringer på fødeområdet, og ifølge fødeafdelingernes ledelse er jordemødrene så småt begyndt at vende tilbage til de offentlige fødegang, ligesom den patientoplevede kvalitet ifølge brevets afsendere så småt er i fremgang.

Men nu er flere fødeafdelinger blevet pålagt store besparelser.

"Vi taler altså om, at situationen fra før finansmidlerne kan vende tilbage," lyder det i brevet. Her peger afdelingsledelserne på, at besparelserne vil betyde afskedigelse af personale, udfordringer med at honorere jordemødre nok til fødslerne, ammerådgivning, der nedlægges eller beskæres, samt en række andre punkter.

I et svar til Information skriver Danske Regioner, at regionen har brugt midlerne fra finansloven efter hensigten, men at regionernes økonomi er presset af udgifter, der vokser hurtigere end den økonomiske ramme. Det skyldes blandt andet stigende udgifter til tilskudsmedicin, fremgår det.

femina har løbende dækket forholdene på de danske fødegange. I november 2021 kunne vi blandt andet fortælle at 105 jordemødre på landets største fødeafdelinger, frygtede at miste et barn på grund af travlhed. I marts 2023 kunne vi fortælle, at det allerede var sket.

I det nye bekymringsbrev understreger afdelingslederne, at det selv med de bebudede besparelser "vil være sikkert at føde i Danmark".