Samfund
5. november 2024

Se den sjove video: 'Avengers'-stjernerne genforenes for at støtte Kamala Harris

Det er over fem år siden, vi tog afsked med den superpopulære 'Avengers'-franchise, men i weekenden var filmenes stjerner samlet igen i anledning af det forestående præsidentvalg i USA.
Af: Signe Bjørg Granberg
mark_

Foto: Instagram/Mark Ruffalo

Hvis der er en film-franchise, der har trukket folk i biograferne de seneste 10 år, er det Marvels Avengers med superstjernerne Robert Downey Jr., Chris Evans, Don Cheadle, Paul Bethany, Mark Ruffalo, Danai Gurira og Scarlett Johansson på rollelisten.

Det er nu mere end fem år siden, den sidste film fik premiere, men i weekenden var castet samlet igen af en helt speciel årsag. Scarlett Johansson, der spiller Black Widow i filmene, havde nemlig hidkaldt dem alle i håb om at få skabt opmærksomhed om det kommende præsidentvalg i USA - og ikke mindst at vise den ene præsidentkandidat, Kamala Harris, deres fælles støtte.

I en video, der første gang blev delt af det amerikanske branchemedie Vanity Fair, tonede de store stjerner frem på skærmen i et fælles zoom-kald med det formål at få folk til stemmeurnerne.

I vanlig humoristisk Avengers-stil brainstormede holdet på et valgslogan til Harris, og endte med det lidt tvetydige "Down with Democracy", som både kan betyde "ned med demokratiet", eller at man skal være "nede med demokratiet".

Se hele videoen fra skuespiller, Mark Ruffalo (der spiller Hulk i Avengers), her:

Kamala Harris lavede i øvrigt selv en overraskende gæsteoptræden i det amerikanske sketchshow, Saturday Night Live, over weekenden. Her er folk vant til at se skuespilleren, Maya Rudolph, imitere Harris, men denne gang fik Rudolph altså selskab på scenen af den ægte vare.

https://imgix.femina.dk/2024-11-05/20241103-111342-L-4200x2800ma.jpg

Foto: Charly Triballeau/AFP/Ritzau Scanpix

Alle Avengers-filmene kan ses på Disney+. Saturday Night Live kan desværre ikke ses i Danmark på nuværende tidspunkt.

Læs mere om:

Læs også