"Selvom man måske ikke selv har noget at kæmpe for, så er der mange andre, der har"

Skuespiller og model May Lifschitz ser i anledningen af kvindernes internationale kampdag tilbage på året, der er gået, og glæder sig over, at 2024 var et "stort år for repræsentation på film og tv."

Af: Signe Larsen

Foto: Mathilde Schmidt

Hvad synes du er det vigtigste, der er sket for kvinder i det forgangne år?

- Jeg synes, vi har sat repræsentation på dagsordenen i 2024. Vi er på vej fremad, og jeg synes, der har været en voksende fælles konsensus om, hvor vigtigt det er, hvilke poster forskellige mennesker bliver set på i forskellige brancher og organisationer.

- En ny rapport fra San Diego State University viser, at 42 procent af de bedst indtjenende film i sidste år havde kvindelige hovedroller, hvilket er en ret stor forbedring fra tallet året før, som kun var 28 procent. 2024 var et stort år for repræsentation på film og tv, og det er vigtigt, for det betyder noget, hvem vi ser og hører.

Hvad ville du ændre i vores samfund med det samme, hvis du kunne?

- Det er et stort spørgsmål. Jeg tror, at jeg ville prøve at ændre på ulighed mellem mennesker, hvis jeg kunne. Så forskellige livsvilkår og veje ikke længere betyder, at vi har forskellige sociale positioner og muligheder.

- Jeg kender mange kvinder, der har svært ved at sætte krav til løn, eller som afholder sig fra at søge bestemte jobs, de drømmer om, fordi de måske ikke opfylder alle punkterne, som et jobopslag efterspørger. Jeg ville ændre på, hvor meget vi tror på os selv, vores position og potentiale. Og ændre idéen om en hierarkisk opbygning, så man i stedet vokser op med ideen om, at the sky is the limit.

- Man skal gå efter tingene og kaste sig ud i det, for det værste, der kan ske, er, at man får et nej.

Kvindernes internationale kampdag

På femina kæmper vi for kvinders rettigheder hver dag. Men derfor er 8. marts stadig en helt særlig dag.

I år har vi valgt at give ordet til en række kvinder, der på hver sin måde er en vigtig stemme i ligestillingsdebatten: Debattør og aktivist Manila Ghafuri, aktivist og forfatter Emma Holten, iværksætter og debattør Mary Consolata Namagambe, skuespiller og model May Lifschitz, forfatter Cecilie Lind, fodboldspiller Sofie Junge Pedersen, fotograf og performancekunstner Nina Sikkersoq Kristoffersen og medstifter og bestyrelsesmedlem i organisationen Frítt Val Katrin Sigurpálsdóttir Kamban.

Hvilke råd ville du give til dit yngre jeg om at være pige og kvinde i dag?

- Jeg ville sige til mig selv, at jeg skulle have lov til at fylde og give mig selv lov til at træde forkert i stedet for at være så fokuseret på at gøre alt rigtigt.

- Ungdommen er en tid, hvor man får lov til at eksperimentere, og det gjorde jeg også, men stadigvæk med en frygt for, at jeg tog for meget plads, og at jeg ikke havde ancienniteten til at være i forskellige rum. Det ville jeg sige til mig selv, at jeg skulle blæse et stykke.

Hvilken kvinde har inspireret dig mest?

- Judith Butler, den amerikanske filosof, sociolog og queer-teoretiker, har været en stor inspiration for mig og mange andre i forhold til at forstå forskellen på det sociale og biologiske køn; at der er noget, der hedder biologisk køn, men der er også mange aspekter af mennesker, som ikke er biologisk betinget, og at der er afvigelser af vores gængse forståelse af kønsspektret.

- Det sociale køn er den måde, vi socialiserer og tænker køn på. Det er den måde køn bliver til en idé om, at kvinder gør x og mænd gør y, og at der ikke findes andre måder at forstå vores køn på, som udspringer af en fælles forståelse, vi historisk har skabt.

- Jeg synes, hendes teorier er et godt udgangspunkt, hvis ikke man har sat sig ind i den forskel, og bare tager det, vi kalder mand og kvinde, for givet i bred forstand.

May Lifschitz

29 år.
Skuespiller og model, blandt andet har hun medvirket i Netflix-serien Warrior Nun og DR’s Orkestret. Hun blev også som den første transkønnede model hyret af undertøjsfirmaet Victoria’s Secret.
Dansk-argentinsk. Hun kom til Danmark fra det nordlige Argentina i 2002 med sin danske mor og argentinske far.
May kæmper imod stereotyper om transkønnede kvinder og insisterer på, at hun og andre queers også hører til i mediebilledet, i kulturen mm.

Hvad vil du sige til dem, der ikke mener, der er noget tilbage at kæmpe for?

- Jeg ville nok prøve at opfordre til - på den blødeste, sødeste måde - at se ud over egen næsetip. Selvom man måske ikke selv har noget at kæmpe for, så er der mange andre, der har.

- Det grønlandske folkefærd går eksempelvis igennem en altomvæltende tid lige nu. Vi hører historier om grønlandske kvinder, børn og mødre, der har været udsat for en masse traumer, som også har brug for at blive beskyttet og få forbedret deres vilkår.

- Som foregangsland synes jeg, det er vigtigt, at vi holder fast i at se fremad, fordi vi lige nu ser en hel verden, der på mange måder er på tilbagegang. Retten til at råde over egen krop er på spil igen og bliver rullet tilbage i flere lande, og vi skal forsøge at stå som fanebærer for de rettigheder.

- Lige nu er der der er et helt folk af queer-personer, som også får begrænset deres mulighedsrum. I USA får de trukket pas tilbage, som ikke bare er et pas, men som er billede på, hvordan du anerkendes af din stat, hvordan du får lov til at få adgang til sundhedsvæsenet, og hvilke offentlige rum du får adgang til.

- Vi skal udøve en smule mere medmenneskelighed og se på fakta i stedet for at håndhæve skrækscenarier om fx omklædningsrum, som ikke er gyldige.

Hvordan markerer du dagen?

- Jeg skal være sammen med nogle veninder. Jeg har ikke nogen bestemte planer, men jeg vil hylde alle de kvinder, jeg holder af.