Samfund
15. august 2023

Simi Jan var især skeptisk på ét punkt, da Taliban overtog magten i Afghanistan: ”Jeg er ked af, at jeg fik ret i det, jeg forudså”

Når Simi Jan skriver og taler med sine afghanske kontakter, står én ting klart for hende. Kvinderne og pigerne har betalt den højeste pris, siden Taliban overtog magten for to år siden.
Af: Silje Qvist
simi

Foto: Robin Skjoldborg

Tiden går i Afghanistan, men hun føler, at den står helt stille. Hver dag stiller hun sig selv spørgsmålet: Hvad kommer der til at ske med mig? Hun er 16 år gammel, og det er forbudt for hende at gå i skole - ligesom alle andre piger.

– Far, kan du ikke sørge for, at jeg kan komme i skole igen? Spørger hun og fortsætter:

– Du lovede, at jeg kunne blive læge.

I hendes øjne kan far klare alt. Men det her kan han ikke hjælpe hende med. Simi Jan har kontakt med både datteren og hendes far. Hun fortæller, at flere forældre føler sig bundet på hænder og fødder.

Da Taliban overtog magten i Afghanistan for to år siden 15 august 2021, var det med et løfte om, at pigerne stadig kunne få lov til at gå i skole.

Korrespondent Simi Jan var allerede skeptisk dengang, fordi hun var sikker på, at deres forældede kvindesyn ikke havde ændret sig.

– Jeg er ked af, at jeg fik ret i det, jeg forudså dengang. I dag er Afghanistan et åbent fængsel for kvinder.

I dag er Afghanistan det eneste land i verden, hvor det er forbudt for piger og kvinder at gå i skole og tage en uddannelse.

Simi Jan har i mange år været korrespondent i Mellemøsten, hvor hun har boet i både Pakistan og Afghanistan. For to år siden på denne dato befandt hun sig i Afghanistan, hvor hovedstaden Kabul krakelerede for øjnene af hende, og den islamistiske bevægelse Taliban overtog magten i landet.

Selv om der også er en lettelse blandt befolkningen over, at krigen er afsluttet - i særligt det sydlige Afghanistan, hvor der var bomber, og mange civile måtte lade livet - er det stadig en kamp mod kvinder, der fylder hos folket, fortæller Simi Jan.

Inden Taliban overtog magten, havde kvinderne ellers fået en smag for frihed - særligt kvinderne i de større byer. De kunne ytre sig. Der var kvindelige ministre og advokater, læger, meningsdannere og ministre.

Smagen for frihed er efterhånden forsvundet. For det er et sort kapitel, der er over de afghanske kvinder, fortæller Simi Jan.

– Forestil dig lige, hvordan det må føles, at ens køn pludselig er under angreb, og man føler, at der er noget galt med en selv, fordi man er født som pige. Det er psykologisk terror, der foregår mod kvinderne og pigerne i Afghanistan.

Forbud mod kvinder

Der er for Simi Jan ingen tvivl om, at det er kvinderne og pigerne, der betaler den største pris for Talibans styre. Restriktionerne, der skærper kvinders rettigheder i landet, har formeret sig hurtigt og voldsomt.

Først kom der kønsadskillelse i skolerne. Så måtte pigerne ikke gå i skole efter sjette klasse. Kvinderne på universiteterne måtte ikke læse journalistik eller ingeniørfag. I december blev det forbudt kvinder at gå på universitetet.

https://imgix.femina.dk/2023-08-15/23223368555700-5000x3333ma_0.jpg

Foto: Ebrahim Noroozi/AP/Ritzau Scanpix

Det er 80 procent af de afghanske piger og unge kvinder i den skolesøgende alder, der ikke går i skole. Det svarer til 2,5 millioner piger og kvinder.

Simi Jan fortæller, at hun snakker med flere afghanske piger, der græder, fordi de ikke kan komme i skole. I stedet for at sidde derhjemme går de i hemmelige undergrundsskoler, hvor de får undervisning af kvinder. Det er ulovligt, men deres eneste mulighed for at få undervisning. Kvinderne, der underviser, risikerer deres liv for de unge piger.

– Det, der sker lige nu, er, at vi får skubbet en hel generation af kvinder tilbage med flere årtier, fordi de ikke får en uddannelse.

Når Simi Jan har rejst i Afghanistan, har hun mødt voksne kvinder, der er analfabeter, fordi de tilbage i 90’erne ikke fik lov til at gå i skole under det daværende Taliban-regime.

– Det ødelagde en hel generation af kvinder.

Hun frygter, at det samme kan ske for den kommende generation.

Skønhedssaloner lukket

Det er ikke kun inden for skolesystemet, at kvinder har fået forbud. De må ikke længere gå en tur i parken alene, for de må knapt forlade deres hjem uden et mandligt familiemedlem. De må heller ikke træne i træningscenter. De skal bære tørklæde alle steder, og de må ikke gå i stærke farver.

– Det er social kontrol, som når en helt anden højde. Du må ikke sige noget imod Taliban, for hvis du protesterer eller råber op, går det ud over din familie.

https://imgix.femina.dk/2023-08-15/20230814-183712-1-4608x3330ma_0.jpg

Foto: Samiullah Popal/EPA/Ritzau Scanpix

Kvindernes sidste fristed, hvor de kunne mødes, grine og hygge sig, blev taget fra dem i starten af juli måned. Her fik landets skønhedssaloner en måned til at lukke deres forretninger. Da Taliban lukkede for skønhedssalonerne, blev der nedlagt 60.000 arbejdspladser.

– Tusindvis af familier er nu påvirket af, at skønhedssalonerne er lukkede, for kvinderne må nu ikke arbejde, og de kan ikke få et nyt arbejde. Nogle af kvinderne var tilmed også eneforsørgere i familien.

Omkring 50 kvinder gik på gaden i midten af juni for at protestere mod nedlukningen af skønhedssalonerne.

– Det er med livet som indsats. De er blevet skudt med tåregas, der er blevet skudt varselsskud i luften for at stoppe protesterne, kvinderne er blevet tilbageholdt.

Men kvinder ser ikke, at de har noget at miste, fortæller Simi Jan.

Talibans argument for at lukke skønhedssalonerne er, at eksempelvis plukning af bryn er imod islamiske værdier.

Det internationale samfund kigger væk

En anden konsekvens af det talibanske regime er sulten, der fylder i hjemmene. Arbejdsløsheden er højere end nogensinde før, og økonomien er præget af høj inflation - også i de afghanske hjem.

Det får dog sjældent den opmærksomhed, som det skal, mener Simi.

– Taliban ved godt, at der er krig i Europa og i Ukraine. De ved, at de kan slippe af sted med rigtig meget, uden at det vækker vores opmærksomhed. Derfor er det vigtigt, at vi taler om kvinderne, og at vi skriver om dem.

Kvindespørgsmålene bliver i høj grad brugt som forhandlingskort. Den amerikanske regering har indefrosset de afghanske regerings midler i USA. Det betyder, at de kommer til at gå glip af, hvad der menes at være omkring 9,4 milliarder dollars.

Når Taliban indfører flere restriktioner mod kvinderne og pigerne i landet, så har de mere at forhandle med.

– Taliban håber på at kunne bløde Vesten op til at anerkende dem som regering. Men så står Vesten i et etisk dilemma. For hvis Vesten anerkender dem som regering ved eksempelvis at lade pigerne gå i skole igen, anerkender man også dem, som man har bekriget med våben i 20 år.

Simi Jan efterlyser opbakningen fra det internationale samfund, for hun hører fra de kvinder, hun kender i dernede, at de føler sig svigtet af verdenssamfundet. Det er Simi enig i.

– Det internationale samfund har svigtet de afghanske kvinder og piger. Et af vores argumenter for at deltage i krigen dernede, der har varet i 20 år, var, at vi blandt andet skulle støtte og hjælpe kvinderne. Jeg synes, vi har et moralsk ansvar for kvinderne i Afghanistan.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også