Tabita tog til Sverige for at få sin abort: “Hvis jeg var blevet voldtaget, kunne jeg have fået den herhjemme”

Efter lang tid med mavesmerter tog Tabita Mortensen til lægen. Hun var bange for, at det kunne være kræft i underlivet. Det døde hendes mor af.

På den kolde briks fik hun en besked, der kom bag på hende.

“Du er gravid,” sagde lægen.

Umuligt, tænkte Tabita. Hun havde været på prævention så længe, hun kunne huske. 20 år med p-piller, og derfor lagde hun ikke mærke til, at menstruationen udeblev.

Men da Tabita hurtigt meldte ud, at hun ville have en abort, blev hun chokeret over lægens svar.

“Du er på grænsen til, at du ikke kan få den, fordi du er omkring de 12 uger henne,” sagde lægen.

Tabita følte sig snydt af sin egen krop. Tænk, den ikke havde fortalt hende, at hun var gravid.

Det var tilbage i 2015, at Tabita fik beskeden om, at hun var gravid. Hun var 38 år gammel. Hun ønskede ikke at få børn. Al hendes kærlighed, energi og tid skulle gå til hendes karriere.

Tabita ville bare gerne være Danmarks bedste tjener. Det var karrieren, hun prioriterede. Hun arbejdede over 60 timer om ugen, og hun elskede det.

- Man skal sætte børn i verden, fordi man elsker dem, og man vil dem. Ikke fordi, nu kom de der tilfældigvis, fortæller Tabita i “Abortturisten”.

Hun vidste, at hvis hun valgte at få barnet, ville hun blive alenemor. For faren til barnet var en gift mand.

Tabitas tanker omkring graviditeten var klare fra start. Abort var det eneste rigtige for hende.

Hun blev sendt videre i systemet. På sygehuset sad hun et par dage efter over for to læger, der netop havde foretaget en scanning af hende, så de kunne fortælle, hvor hun var i sin graviditet.

- Vi havde en lang snak om, at jeg ikke havde lyst til at få et barn. Jeg ønskede det simpelthen ikke. Men så fortalte de mig, at jeg var længere end uge 12, og at de derfor ikke kunne lave aborten, fortæller Tabita.

I Tabitas journal stod der præcist: “Foster med fin hjerteaktion. Målt til 69,1 milimeter. 13+0.”

Præcist én uge for sent til at få aborten foretaget.

Samrådets beslutning

Der var dog stadig én mulighed, hvis Tabita skulle have gennemført sin abort i Danmark. Hendes sag skulle igennem et såkaldt abort-samråd, der skulle vurdere, om hun kunne få aborten, eller om hun skulle gennemføre graviditeten.

Samrådet kan give retten til det, der hedder “senabort”. Her er det muligt i særtilfælde at få en abort frem til 22. graviditetsuge.

Samrådet sagde nej til Tabita. Hun kunne ikke få den abort, hun ville have, og hendes verden brød fuldstændig sammen.

- I har smadret mit liv. I har taget en beslutning om at smadre mit liv, sagde Tabita til rådet.

Samrådet, der besluttede, at Tabita ikke kunne få en abort, opfordrede hende til at skynde sig til et andet land. Et land, hvor grænsen for fri abort var højere, og hvor muligheden stadig var der.

Sverige blev Tabitas redning. Her fik hun aborten.

- Det der, der var i min mave, det var ikke et liv. Jeg synes, det er decideret respektløst over for mit liv at tvinge mig til at skal tage mig et andet liv, som ikke er et liv på det tidspunkt, hvor jeg blev konfronteret med det, fortæller Tabita i “Abortturisten”.

Hvor går grænsen?

Debatten om abortgrænsen er taget til. Organisationen Sex og Samfund mener, at grænsen skal rykkes til 18. uge, så kvinder, der er i lignende situationer som Tabita, kan få foretaget en abort uden at skulle igennem et samråd, der træffer beslutningen for en.

Som et led i diskussionen kigger man særligt på “levedygtighedskritieriet”, som omfatter, hvor tidligt et barn kan overleve uden for sin mors mave. I lang tid har det ligget på uge 28, men det blev flyttet ned til uge 22 i 2005 i Danmark.

Derfor mener flere sundhedsfaglige personer ikke, at man skal rykke abortgrænsen. I podcasten snakker Radio 4 med professor og læge Gorm Greisen, som er tidligere formand for Etisk Råd.

Han fortæller, at de som læger er bange for et scenarie, hvor man på én stue på hospitalet aborterer børn, som har samme alder, som dem, man forsøger at redde på andre stuer, hvis de er født for tidligt, eller hvis der har været andre komplikationer med graviditeten.

Andre sundhedsfaglige som Øjvind Lidegaard, der er overlæge og professor på Afdelingen for kvindesygdomme på Rigshospitalet, mener ikke, at den nuværende grænse er tidssvarende længere og anbefaler, at grænsen hæves.

I 1973 blev grænsen sat til 12. uge, fordi alle aborter dengang blev udført kirurgisk. Det var derfor en del mere kompliceret at udføre aborten i forhold til den medicinske, og derfor blev grænsen sat med kvindens sikkerhed for øje.

Det Etiske Råd meldte i slutningen af sidste år ud, at de vil se de danske abortregler igennem og vurdere, om den 12-ugers abortgrænse bør ændres.

Det kan dog tage flere år at træffe en afgørelse.

Op til 12. graviditetsuge er det muligt for en kvinde at få foretaget en abort i Danmark. Reglerne for aborten herhjemme er ikke blevet ændret siden 1973, hvor reglerne indtrådte i den danske lovgivning.

Tabitas historie er blot én af mange, der opdager graviditeten for sent i forhold til, hvornår man kan få en abort. Aborten har ikke været fri for hende.

- Hvis jeg var blevet voldtaget af en mand, så kunne jeg have fået en abort. Men nu er det systemet, der siger, du har ikke nogen muligheder. Der er kun en vej for dig. Du skal have det barn, fortæller Tabita i “Abortturisten”

Du kan lytte til første afsnit på linket nedenunder.