Til en gymnasiefest blev hun spurgt om noget, der skar i hendes åbne sår. Hun husker det stadig

“Skal du så være grønlænderstiv i aften?” spurgte en dansk klassekammerat Aka Hansen inden en gymnasiefest.

Spørgsmålet skar i det store, åbne sår, som filminstruktøren har været mærket af siden barnsben.

Selv om hun i dag er 36 år gammel, husker hun stadig episoden, der blot er en ud af mange fordomsfulde oplevelser, hun har haft gennem tiden.

Akkurat ligesom hun oplever, at den gamle klassekammerat også kun er en ud af mange danskere, der bærer rundt på en stereotyp opfattelse af det grønlandske folk.

- Beder jeg en dansker om at fortælle, hvad de tænker på, når det kommer til grønlændere, så tænker folk ofte på misbrugsproblemer, overgreb og negativ social arv, men det er jo kun et lille bitte kapitel i vores samlede historie. Vi er så uendeligt meget mere end det, siger Aka.

At gøre op med de ifølge hende skadende stereotyper, der er blevet fastholdt gennem flere hundrede år og visuelt vise en anden side af Grønland, end den man oftest ser, er derfor blevet centralt for Akas fiktions- og dokumentarfilm.

Aka bor i dag i Nuuk med sin familie, men hun er født og opvokset i Gellerupparken i Aarhus med sin inuitiske mor og danske far, og gennem barndommen skiftede familien mellem at bo i Grønland og Danmark.

At have både en dansk og grønlandsk baggrund har givet hende en dyb indsigt i kulturforskellene mellem de to lande, som ifølge hende er uvurderlig for hendes filmiske virke.

Men det har heller ikke været omkostningsfrit for Aka at tilbringe en del af sin opvækst i Danmark, da hun oplever, at en stor del af danskerne hylder danskheden og ser skævt til det, der er anderledes.

- Jeg følte, at jeg skulle være en lyshåret, høj, langbenet, blond, slank kvinde, men det var ikke muligt for mig, fordi sådan ser jeg bare ikke ud.

- Jeg prøvede generelt at passe ind, men når man tænker på, hvor stor forskel der er på grønlændere og danskere, når det kommer til udseende såvel som kultur og sprog, var det en umulig kamp.

Hun følte sig forkert på baggrund af noget, som hun ikke kunne ændre på og følte, at hendes grønlandske ophav ikke var noget at være stolt af.

Og sådan oplever hun desværre, at mange grønlændere har det.

Årsagen til det stereotype og negative billede af Grønland, mener Aka, er rodfæstet i, at Danmark har svært ved at forsvare sit virke som kolonistat. Derfor er der et behov for at tænke på grønlænderne som nogle stakler, der skal reddes, forklarer hun.

Men for Aka og hendes familie har den danske stat langt fra været et ubetinget gode.

Hendes onkel er juridisk faderløs og var lige ved at ende som et af eksperimentbørnene, der blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark.

Hendes morfar var udsat for føderetskriteriet, der betød, at en dansker fik mere i løn end en grønlænder for samme arbejde.

Og hendes familie har også været ramt af spiralskandalen, hvor tusindvis af grønlandske kvinder fik opsat spiraler, oftest uden samtykke.

Og det har ikke været uden konsekvenser. Hverken for hendes familiemedlemmer eller de andre grønlændere, der blev udsat for lignende ting.

Det sætter hun fokus på i sit arbejde, ligesom hun brænder for at videreformidle de dele af den grønlandske kultur, der stammer tilbage fra før koloniseringen.

Ved at vise en anden og til tider glemt side af Grønland i sine film, vil hun give grønlænderne stoltheden tilbage og åbne danskernes øjne for en dybere forståelse og opfattelse af Grønland og det grønlandske folk.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: