Tinne vidste ikke særligt meget om det, før hun blev mor. Nu kan selv en tur i supermarkedet virke uoverskuelig

Da Tinne Hjersing Knudsen blev mor til sin datter Norma i foråret, vidste hun ikke særlig meget om kolik.

Hun huskede Det Brune Punktums sang “Vi skal ud i det blå”, hvor de blandt andet synger om Pernille, som de skal “skåle og spilde og trøste”, fordi hun har fået et barn med kolik.

Og så vidste hun, at kolik er noget, læger siger, et spædbarn har, når de løber tør for forklaringer på, hvorfor barnet græder så meget.

I dag ved hun meget mere. For siden datteren kom til verden, har hun grædt rigtig meget – hun har kolik.

Det skriver Tinne Hjersing Knudsen, som er korrespondent i Storbritannien for DR, i et Instagram-opslag:

“Jeg kunne lave en liste over situationer fra mit arbejdsliv, jeg hellere ville gennemleve igen end tre måneders babygråd. Den ville tælle at blive skygget af den iranske efterretningstjeneste og at blive spyttet efter af serbiske Putin-ekstremister,” skriver hun og fortsætter:

“Forældre, der har haft kolikbørn, bør få en fortjenstmedalje og et venligt brev fra dronningen.”

Men heldigvis er det blevet lidt bedre nu, fortæller hun til femina update:

– Hun græder langt mindre nu end for bare et par uger siden, men jeg er stadig hele tiden på vagt, fordi jeg er bange for, hun bryder ud i utrøstelig gråd.

Det er ligesom at være i en form for undtagelsestilstand, oplever Tinne – bare over længere tid.

– Det er den, der gør, at man er bange for at forlade hjemmet og gøre trivielle ting som at gå i supermarkedet efter mælk. Jeg er skrækslagen for at stå midt i en frugt og grønt-afdeling med et skrigende barn.

– Jeg kommer ud og går ture, ellers bliver jeg skør af at se på de samme fire vægge dagen lang, men det er en kamp på trods, fortæller hun.

Så hvordan håndterer man at blive mor til en baby, der græder så meget?

Tinne Hjersing Knudsen holder blandt andet fast i den følelse af “ubetinget kærlighed”, som hun følte, da hun fødte Norma:

– Jeg følte, at alt andet nu var ubetydeligt, så længe hun var sund og rask. Den har jeg holdt rigtig godt fast i, når kolikken har været værst.

Og så lever hun højt på de øjeblikke, hvor Norma har smilet i stedet for at græde.

For desværre er det ikke bare sådan ligetil at få et barn med kolik til at stoppe med at græde.

I løbet af de seneste måneder har Tinne Hjersing Knudsen fået rigtig mange velmenende råd, men “der er jo ikke noget, der rigtig virker,” som hun siger. Og der er ingen garanti for, at det, der virkede i går, også virker i morgen.

Hun og hendes mand har gjort alt, hvad de kunne, for at trøste deres datter - timevis af squats, indtil benene brænder, dyre slyngevugger og babymassage.

– Hvis jeg skulle give et godt råd til andre forældre, ville jeg sige, at man skal have lov til at synes, det er hårdt. Man er nødt til at acceptere, man ikke fik den der supernemme baby, der kunne tages med alle steder fra fødslen, siger hun.

– Det er først nu, hvor der er gode dage næsten uden gråd, at jeg kan mærke, hvor hårdt det egentlig har været. Jeg fik en besked fra en bekendt, der har været gennem det samme, som kaldte det baby-PTSD.

For Tinne Hjersing Knudsen er det meget rammende for, hvad de har været igennem.

Efter hun delte sit opslag på Instagram, er det strømmet ind med beskeder og reaktioner fra forældre, der også har haft børn med kolik.

– Før jeg fødte, hørte jeg meget om den frygtede “bare vent”-mafia, som fortæller forældre, at hvis de synes, det er hårdt nu, så skal de bare vente til x, y eller z! Jeg har i stedet fået mange virtuelle kram fra følgere, venner og bekendte i Danmark, som siger, at det bliver bedre. En omsorgsfuld “det bliver bedre”-mafia. Det er ret fantastisk, siger Tinne Hjersing Knudsen.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: