Undskyld Paris Hilton. Det, du var udsat for, var hævnporno
Foto: Pete/Backgrid/Ritzau Scanpix
Vi kender hende for det blonde hår, store solbriller, lyse stemme og hendes ”that´s hot ”-catchphrase.
Hun var 00’ernes partygirl nummer et og har deltaget i en række forskellige realityshows. Hun var alle vegne.
Men det, der for alvor satte Paris Hilton i rampelyset, var, da hendes ekskæreste, den 13 år ældre Rick Salomon, i 2004 offentliggjorde en tre år gammel video, hvor man kunne se de to have sex.
Videoen, der blev optaget i 2001, trak overskrifter i alle de kulørte blade rundt om i verden, og det blev hyppigt nævnt og grint af i diverse talkshows.
Men fokus dengang var nok noget anderledes, end det ville være, hvis det var sket i dag.
For i stedet for at fokuserer på en ung kvinde i 20’erne, der mod sin vilje får delt en så intim video, blev vi blændet af sensationen og den skandale, det blev blæst op til være.
– Vi kiggede ikke på Rick Salomon, der havde presset hende til at lave videoen, for tre år senere at sælge den videre og tjene penge på den. Det var hende, der blev stemplet og beskyldt for selv at lække videoen med vilje for at fremme hendes karriere siger kulturjournalist Nanna Balslev.
Hævnporno
I april fortalte Paris Hilton i et interview med Vanity Fair, at hun lider af PTSD efter oplevelsen med den lækkede video.
– Jeg græd hver eneste dag og ville ikke udenfor for en dør. Jeg følte, at mit liv var ovre, siger hun om episoden, der stadig konstant rumsterer i baghovedet på hende.
I dokumentaren "This is Paris" fra 2020, forklarer hun også, at det føltes, som om at hun blev voldtaget elektronisk.
Så hvorfor grinede vi den gang, fremfor at reagerer på alvoren i det og sige fra?
Nanna Balslev tror blandt andet, at det er grundet det image Paris Hilton havde fået bygget op om sig selv den gang.
– Folk troede, hun selv havde iscenesat det, og det var med til at farve, den måde man så hende på. Hun blev skildret i medierne som den her dumme og naive blondine, der måske i virkeligheden ikke havde andet at byde på end at være smuk og sexet, forklarer Nanna Balslev.
Og nok var hun ung og smuk. Men det, hun blev udsat for, var hævnporno, eller det, man i dag kalder digital krænkelse.
– Og lige meget, hvor kendt man er, er det ulovligt, siger Nanna Balslev.
Paris Hilton har på alle fronter været meget forud for sin tid, og da hun blev udsat for hævnporno, var det ikke et begreb, vi kendte endnu.
– Hun er lidt en forgangsperson for at være kendt for at være kendt og at gøre sit navn til et brand, som man kan tjene rigtig mange penge på. Hun var jo influencer, før vi overhovedet kendte det begreb, siger Nanna Balslev.
Dengang var der ikke meget information og kendskab til livet med sociale medier, og bagsiden af dem.
Wake-up call
At det er blevet det nu, kan vi blandt andet takke de sociale medier og MeToo for, siger Nanna Balslev.
– Vi har fået et wake-up call af sociale medier og har de sidste 10 år set bagsiden af dem. Vi står i en tid, hvor vi hele tiden skal forholde os til, hvordan vi navigerer i dem, og hvilken fortælling om os selv, vi skaber på sociale medier, siger hun.
– Samtidig er der en generation af unge, der vokser op uden retten til at være anonyme, fordi alle har smartphones. Det kan misbruges både til hævnporno eller onlinemobning.
Vi har altså nu fået et sprog at tale om det på.
Vi hører blandt andet om det i medierne, og sager om hævnporno ligger ikke længere uberørt hen.
Men der er også sket et skred i forhold til vores holdning til kvinders seksualitet.
Vi har haft en MeToo-bevægelse, der har åbnet for samtalen om, hvad vi kan gøre for at undgå sexisme.
– Der er måske en form for uskyldstab, der har rykket sig. Vi snakker ikke om, hvorvidt der er sexisme, men i stedet hvad vi skal gøre for at deale med det, og hvordan vi holder folk ansvarlige, siger Nanna Balslev.
Derfor er hun også sikker på, at offentligheden havde reageret anderledes på den lækkede sexvideo med Paris Hilton, hvis det var sket i dag.
– Det er jo Rick Salomon, der har gjort noget forkert. Jeg tror helt klart, at han ville blive stillet til ansvar, eller i hvert fald ville blive fordømt for det, han har gjort.
Undskyld
Vi så det også tidligere på året med Britney Spears.
Hun blev, ligesom Paris Hilton, forfulgt af paparazzifotografer, der tjente godt på hendes nedbrud og dikterede, hvilken historie der blev fortalt, og hvordan det prægede hendes image.
Hun blev udskammet for at reagere.
For at være et menneske, der havde fået nok og ikke kunne leve op til det billede, der var blevet skabt af hende i medierne, siden hun tonede frem på skærmen i børneprogrammet "Mickey Mouse Club" som den søde girl next door.
Undskyld, jeg kaldte dig for luder. Vil du ikke nok have sex med mig?
Måske vi nu er i gang med en selvransagelsesperiode, hvor vi øver os i at tage afstand og sige undskyld.
For vi skylder Paris Hilton en undskyldning for ikke at kunne se, hvad hun blev udsat for, da Rick Salomon solgte videoen af dem videre. For ikke at se, hvilke konsekvenser det havde, og stadig har, for hende.
Men vi skylder også Britney Spears og alle de andre offentlige personer, der gennem årene er blevet udskammet og seksualiseret i medierne, en undskyldning.
Undskyld for, at vi ikke var der og sagde fra over for den ensidige og kyniske diskurs, vi blev præsenteret for.
Undskyld for ikke at kunne se den måde, I blev udstillet og seksualiseret i medierne.
For det er ikke første gang, og nok heller ikke den sidste, at vi får øjnene op for noget, vi i lang tid har lukket dem for, og nu står tilbage med dårlig smag i munden.