“At vi beskæftiger os med andre ting end bål, brænde og natur, overrasker mange”

Ligegyldigt om det handler om, hvem der skal hugge brænde, være leder i en gruppe eller have kasserer-rollen, så har vores spejdere altid nogle kvindelige rollemodeller at spejle sig i, siger Pia Risør Bjerre, der er formand hos De Grønne Pigespejdere.

Spejderkorpset har eksisteret i siden 1919 og har i dag 4.000 medlemmer fordelt over hele landet. Pia Risør Bjerre forklarer, at hos pigespejderne er det vigtigt at vise, at alle roller kan være pigeroller.

Hun startede selv som spejder som 6-årig, og pigespejderne er en stor del af hendes liv. Som formand understøtter og arbejder hun for de ønsker, som pigespejdere i hele landet måtte have.

Nogle gange arbejder hun frivilligt 30 timer om ugen ved siden af sit fuldtidsarbejde.

Blandt pigespejderne er blandt andet 15-årige Susanne Andersen og 19-årige Clara Drap. De fortæller entusiastisk om det fællesskab og de oplevelser, de har fået i spejderkorpset.

– Jeg synes, det er fedt, at man kan være spejder på en anden måde end bare at lave bål og tage på lejr, men også engagere sig i samfundet og lave politisk arbejde, siger Susanne.

Mere end bare friluftsliv

Pigespejderne er i dag samlet på De Grønne Pigespejderes hovedkontor på Holmen, og snakken falder hurtigt på, at der er en lidt gammeldags opfattelse af, hvad en spejder er.

– At vi beskæftiger os med andre ting end bål, brænde og natur, overrasker mange. Når jeg fortæller, at jeg skal lave politisk arbejde, så har folk virkelig været overraskede, siger Susanne, der til daglig er spejder i Vigersted.

Clara, der er spejderleder for en gruppe 11-årige piger i Horsens, fortæller også om, hvordan de udfordrer pigerne og får dem til at føle, at de kan bruge deres færdigheder i en anden sammenhæng i livet.

– Vi bruger meget det her med ”piger, der tør, bliver til kvinder, der kan”, siger hun.

Pia supplerer, at friluftslivet kun skal danne rammen om det, de gør, og de skal huske at tale om, hvorfor de gør det.

– Hvis pigerne selv tør hugge brænde, så er det også overførbart til, når de sidder i klasselokalet eller på deres første fritidsjob. Så tør de lidt mere, fordi de har prøvet en masse ting af, siger hun.

Et pige-fællesskab

Og hvordan er det så at være i et rent pigefællesskab uden nogen drenge?

Susanne og Clara er enige om, at det skaber et sammenhold og en åbenhed mellem pigerne. Et fællesskab, hvor de føler, de kan være dem selv.

– Vi kan snakke om alt, og det er nogle af mine tætteste veninder. Hver gang jeg møder nye spejdere, er der med det samme den her energi, glæde og gåpåmod, siger Susanne.

– Man bliver ikke dømt. Især da jeg var mindre, blev man hurtigt stemplet med, at grunden til, jeg lavede en fejl, var, fordi jeg var pige. Det var irriterende, for alle kan jo lave fejl.

Skal man være en bestemt type for at være pigespejder?

– Bestemt ikke. Jeg har lige været på lejr med piger, der kommer med fuld friluftsoppakning, og andre, der kommer med akrylnegle og mascara, siger Clara.

– Man skal bare have lyst til at være i et fællesskab, hvor der er plads til alle. Så er man mere end velkommen, siger Susanne.

Ud på skateboard

I arbejdet med ligestilling har De Grønne Pigespejdere også startet projektet “Girls act”.

Tanken bag projektet er at samle unge, virksomheder, politikere og organisationer, der aktivt kan gøre noget for piger og kvinders ligestilling i Danmark.

– Det er et slags handlefællesskab. Rigtig mange taler om ligestilling uden egentlig at gøre noget, siger Pia.

“Girls act” har indtil videre afholdt en konference, der handlede om at vise, hvordan man kan handle, når det gælder ligestilling.

– Vi havde en workshop, der hed ”Learning by doing”. Her sendte vi alle vores deltagere ud på skateboard. Det drejede sig ikke så meget om nye kompetencer, men om at deltagerne skulle have mulighed for at mærke på egen krop, hvordan det er at udfordre sig selv og kaste sig ud i noget nyt, siger Pia.

Kan man sige, at det er ligestilling, som starter i det små?

– Ja, lige præcis. Det handler om, at pigerne skal lære, fra før de starter i skole, at de kan de samme ting som drengene. Der er nogle sociale dynamikker, der kan være imod os, og derfor er det så vigtigt, at pigerne har mulighed for at være i et rent pigefællesskab, siger Pia.

Forbillede for andre

Til “Girls act”-konferencen var værter og reportere unge pigespejdere, der var udvalgt til at være ”Young Spoke Girls”. Clara og Susanne er nogle af dem. De skal være med til at sprede budskabet om pigefællesskaber og ligestilling.

Clara kan også mærke, at efter hun er blevet en “Young Spoke Girl”, så har hendes gruppe af spejderpiger på 11 til 14 år følt sig set.

– De har også oplevelser og tanker, som de gerne vil dele. Pigerne føler, at de kan være med, selv om de ikke er voksne endnu, siger hun.

Det handler for pigespejderne om at have nogle piger, der er rollemodeller for yngre piger. Nogle, de kan snakke med og føler sig hørt af. De er med til at skabe et frirum, hvor der kan tales om alt fra menstruation til ligestilling.

Vil bryde kønsnormerne

Clara og Susanne har også oplevet, at de er blevet uretfærdigt behandlet på grund af deres køn.

De fortæller, at hvis de har haft hårde følelser eller været sure, så har deres menstruation fået skylden. Eller bare det at sætte sig i en busk og tisse er der blevet set skævt til, fordi de er piger.

Det er de fri for, når de er sammen med pigespejderne.

– Vi prøver at gøre op med, at så snart man gør noget, så er man repræsentant for sit køn eller sin alder. Hver gang man klarer sig godt, men får at vide, at det er imponerende for en pige eller imponerende for sin alder, er det en lille deleligtimering, siger Pia og fortsætter:

– Vi kan ikke sættes fri for, at vi er en del af en større sammenhæng, men det sker i mindre grad hos os. Vi er så vant til hos pigespejderne, at piger løser alle opgaver.