9 tv-serier med curvy kvinder, der sparker r**
Fredag, 9. november 2018 (Sidst opdateret den 1. september 2017) - af Redaktionen
I løbet af de seneste år er der kommet flere og flere kurvede rollemodeller på skærmen, som viser os hvor powerfuldt og sexet det er at vise sine former frem.
Disse 9 tv-serier har stærke kvindelige karakterer med smukke kurvede kropsfigurer, som viser, at stærke kvinder og hovedroller kommer i alle former og størrelser.
9 tv-serier, vi elsker
1. Orange Is The New Black
OITNB byder på et væld af sjove og stærke karakterer med curves. En af dem er Dayanara Diaz (Dasha Polanco), som er en indsat i Litchfield fængsel. Daya er stille og genert, men når det kommer familien, er hun ikke bange for at stå frem og gøre hvad der skal til for at beskytte dem. Der er indtil videre 5 sæsoner, som kan nydes på Netflix.
2. Girls
Hanna Horvath (Lena Dunham) er en sprælsk og fantasifuld sjæl, som ikke er bleg for at vise sin krop frem – og vi elsker hende for det! Sammen med sine smukke veninder går hun igennem 20’ernes op- og nedture, og forsøger at opnå sin drøm om at blive forfatter. Serien består af 6 sæsoner, som alle kan ses på HBO.
3. The Mindy Project
Fødselslægen og gynækologen Mindy Lahiri (Mindy Kaling) er romantiker for alle pengene. Hun er dedikeret til at finde kærligheden, også selvom det kikser et par gange eller to. Med sine sjove kommentarer og farverige tøjsmag, trækker man altid på smilebåndet, når hun dukker op på skærmen. Det er funny-feelgood for alle pengene.
4. Mad Men
Man kan ikke lave en liste som denne uden at nævne Mad Men og Joan Holloway. Vi behøver bare nævne Joan Holloway (Christina Hendricks), og alle, der kender til serien vil straks tænke på hende som den ultimative femme fatale. Joan har runde hofter og ben i næsen og er et stærkt bevis på, at det ikke kun var mænd, der var magtfulde i 60’erne.
5. Ugly Betty
Betty Suarez (America Ferrera) er den kiksede, unge mexicanske kvinde, som får job som personlig assistent på modemagasinet Mode. Betty er den ultimative rollemodel for piger verden over, da budskabet må være, at man ikke skal lave om på sig selv, selvom alle andre forsøger ihærdigt på det. Meeen “ugly” er langt fra, hvad vi vil kalde den skønne Betty.
6. Modern Family
Smukke colombianske Gloria Pritchett (Sofía Vergara) er en temperamentsfuld, sjov og højlydt person med så meget karakter, at man ikke kan andet end at elske hende. Og så har hun den smukkeste timeglasfigur, som hun også er kendt for ude i den virkelige verden.
7. Grey’s Anatomy
Miranda Bailey (Chandra Wilson) og Callie Torres (Sara Ramirez) er to hardcore, intelligente kvinder, som redder liv på Grey-Sloan Memorial Hospital i Seattle. Serien har kørt siden 2005! Og de gode læger har stardig travlt med at redde liv - men Callie tager i øjeblikket en pause fra serien og forlod således Seattle Memorial i slutningen af sæson 12.
8. Gilmore Girls
Den elskværdige Sookie (Melissa McCarthy) har en sprudlende personlighed og er dybt passioneret i hendes arbejde som kok. Hendes vægt har aldrig været noget, man har omtalt i serien, da hun bare er en normal, troværdig karakter; Laurelis veninde.
9. Drop Dead Diva
Jane Bingum (Brooke Elliott) udvikler sig til at blive en kropsbevidst og selvsikker kvinde, der efterhånden lærer, at hun sagtens kan være smuk og magtfuld selvom man har lidt ekstra på sidebenene.
LÆS OGSÅ: Manden bag "Rita": Disse tv-serier om stærke kvinder elsker jeg selv
LÆS OGSÅ: The Notebook bliver til tv-serie