Selvudvikling
10. august 2012

Skal vi hylde det naturlige?

Der bliver lavet bryster og brugt Botox som aldrig før. Alligevel er det som om, der er en tendens, der – også – peger i den anden retning: At holde fast i det naturlige look. Er der noget om snakken, og hvad tror DU på?
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/august/naturligeprim.jpg

foto: All Over

Der er kysselæber, glatte pander og struttende bryster overalt. Ikke kun til Copenhagen Fashion Week eller i modebladende, men egentlig også i gadebilledet, hvor helt almindelige unge, modne eller ældre, danske kvinder, gerne lægger sig under i kniven eller lægger rynker til 'udfyldning'. Hvorfor? Måske fordi det er nemt, fordi det kan lade sig gøre, og fordi vi dagligt bombarderes med perfektheds-idealer. Og måske fordi det ser godt ud? Det er bare ikke alle, der gider være med …

Tilbage til naturen?
Megatrenden er, at vi er villige til at gøre næsten hvad som helst for et perfekt look," siger fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen.
"Alligevel er der modstridende tendenser, fordi der er en gruppe af folk, for hvem det handler om at finde en form for autenticitet, og hvor photoshop og kirurgi er det rene snyd," fortæller hun. I de kredse smider veluddannede kvinder stilletterne, er imod kemi og kirurgi, lader det grå hår stå - og naturen tale. Og det er der sådan ikke noget nyt i.
"Det jordnære og autentiske har været cool længe. Men tendens fik endnu bedre betingelser i kølvandet af finanskrisen, så endnu flere nyder i dag hjemmebag, løse skjorter og plads til fødderne i et par uhøjtidelige Birkenstock", fortæller Birthe Linddal.

Bryster som triumfkort!
Men bryster og Botox er stadigvæk træfsikre hits. Hos de veluddannede, men - Ikke mindst - hos de knapt så højtuddannede, og det er der en forklaring på.
"I enkelte cirkler kan look og nye bryster risikere at være det eneste rigtige triumfkort, du har at smide, og så er ens kritiske sans overfor kirurgi måske ikke helt så udtalt," forklarer fremtidsforskeren.
"Og så er der også stor forskel på, om man får lavet kæmpestore bryster, eller om man slet ikke har lyst til at fortælle om sin operation eller flashe de nye bryster."

Fra grim til gudinde
Men at vi kaster os over kirurgiens hjælpende hænder, er det ikke så underligt.
"Faktum er jo bare, at det er de færreste, der som udgangspunkt ser så fantastiske ud som de perfekte modeller, vi støder på i mediebilledet. Der er dem, og så er der os andre uperfekte, og du kan jo ikke forvandle et virkeligt dårligt udgangspunkt til noget helt perfekt natten over," siger Birthe Linddal Jeppesen Men vi kan jo rette en smule op. Og det er langt fra kun de helt unge, der gerne betaler for skønheden. Kvinder over 50 år er i dén grad hoppet med på vognen, og dét er en nyere tendens.

Når spejle lyver!
"Idealet er vel den naturlige skønhed, men den er der bare ikke så mange, der har. Og de folk, vi spejler os i, er jo blevet valgt - også fordi de ser godt ud, så vi spejler os altså i noget næsten perfekt og i en genmasse, de færreste kan leve op til … i stedet for at spejle os i virkeligheden," forklarer Birthe Linddal, der mener, at der måske er en lille forandring i folks opfattelse at spore.
"Der er forskere og psykologer, der forsøger at råbe lidt op og fortælle modehuse, trendsættere og medierne at grænsen er ved at være nået, at vi skal forholde os en smule mere til virkelighedens realiteter, end vi gør nu."
Det er - måske - et lille skridt i den naturlige retning …

"Det' bare bryster"!

"Flyt fedtet - og få din drømmekrop"!

Shop, shop …

Tror du på det? Læs dit horoskop!

Læs også