Bolig
13. november 2018

4 flotte adventsstager, du også kan bruge resten af året

Måske er du den, der hvert år glæder dig til at binde din egen, kreative adventskrans – eller måske vil du bare gerne have en nem løsning. Men du kan sagtens sætte dit eget præg på en smuk adventsstage med julekugler, kogler og gran. Her får du fire stager, som kan bruges både i juletiden og resten af året.
Af: Josefine Gammelgaard
Ferm Living Bow Lysestage

foto: Ferm Living, m.fl.

Når første søndag i advent er lige om hjørnet, er der pludselig meget, vi skal nå, og det kan godt virke en smule uoverskueligt at skulle binde sin egen adventskrans mellem pakkekalendere og pebernøddebagning. Det kræver tid og overskud – og måske er du ikke ligefrem en verdensklasses kransebinder. En adventsstage er en hurtig og smuk løsning.

Heldigvis har mange interiørbrands lavet deres egen adventsstage, som du frit kan dekorere med den pynt, du kan lide. Og når julen er slut, fjerner du bare alt det julede og bruger stagen til daglig. Sådan lyder rådet fra boligjournalist på femina og Mainlifestyle, Mette B. Seerup.

- Der er virkelig kommet mange stager, som ikke er deciderede adventsstager, men som har plads til fire lys. Flere og flere vælger stagen frem for kransen. Det er den nemme udvej, men det giver mulighed for at lægge nogle andre julede sager rundt om stagen, så det bliver lidt mere julet. De fleste vil gerne selv lave juledekorationen, og enhver kan finde ud af at hænge nogle ornamenter eller kugler på stagen. Man kan også stille den på et fad og lægge nogle julekugler og en grangren rundt om. Det er simpelt og dekorativt. Jeg tror, stagen falder ned i den bæredygtige tankegang – vi kan godt lide, at den symboliserer jul, men vi kan også godt lide, at vi ikke køber noget, der kun kan bruges i 24 dage.

Har du mod på at binde din egen krans, så find inspiration og læs om, hvordan årets adventskrans skal se ud, her.

Her får du fire flotte stager, du også kan bruge efter jul.

LÆS OGSÅ: 10 enkle adventsstager

4 flotte adventsstager

Bow-lysestage fra Ferm Living, fås i sort og hvid, 899 kr.

Bow Lysestage Ferm Living

Molekyl-lysestage fra Gejst, fås i guld og sølv, 999 kr.

Molekyl Stage Gejst

Candle Tray fra The Oak Men, fås i lyst træ med sorte stager og i mørkt træ med guldstager, 699 kr.

Candle Tray The Oak Men

Candle Mobile svævende lysestage fra Kristina Dam, 1.650 kr.

Candle Mobile Kristina Dam

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_6.png

Læs mere om:

Læs også