3 soveværelser i 3 stilarter
Foto: Mette Wotkjær
Eklektisk mix
Kunstner Stine Maria Aalykke kombinerer 80’er-cool elementer med hyggelig mormor-nostalgi i sit soveværelse. Resultatet er et personligt rum, der inspirerer hende til nye værker.
– Mit soveværelse skal fungere som en hyggelig hule. Tapetet af en rævejagt er gammeldags, og sammen med mine blondegardiner får det rummet til at se lidt mormor-agtigt ud. Det får modspil af lidt 80’er-kant som det blanke stål på sidebordet og det lyslilla velour. Jeg går meget på loppemarkeder, og her elsker jeg at finde ting, som ikke alle andre har.- Tapet, Fox Hunting, b 68,6 cm x l 8,2 m, 625 kr. fra Mandrup-Poulsen Tapeter. Sidebord, figur og lampe er loppefund. Den lille lågkrukke er fra Tiger.
- Pude i 100 % bomuldsvelour, fås i forskellige farver, 50 x 50 cm, 399 kr. Malling Living.
- Bordlampe, Alva, i stål med skærm i tekstil, fås i forskellige farver; h 45 x dia 19 cm, 299 kr. Malmbergs.
- Print af Stine Aalykke, i A4, limited edition, signeret og nummereret, 250 kr. Galleri Can.
Etnisk oase
Hos chefdesigner Michala Wiesneck kommer du kloden rundt på 12 m². Hun har indrettet sit soveværelse med fine etniske fund fra alverdens kroge.
– Jeg har altid været tiltrukket af det etniske, da mit liv har bestået af rejser. Jeg har boet i Indien, da jeg var barn, og i Frankrig, fra jeg var 18, til jeg var 34 år, og rejser stadig meget den dag i dag. Det etniske er en del af mig og faktisk et ubevidst valg.
Shopping til din etniske oase:
- På toiletbordet fra Kyoto står en rumduft fra Fragonard, mens det lille hoved og elfenbensæsken er fra Myanmar.
- Duftolie, Persimmon & Copal, 100 ml, 299 kr. Voluspa.
- Quiltet tæppe i silkevelour; fås i flere farver og størrelser, 105 x 220 cm, 2.747 kr. Oi Soi Oi.
- Håndlavet tæppe i 100 % uld, 90 x 180 cm, 2.498 kr. A Simple Mess.
- Kommode i mangotræ, h 80 x b 60 x d 40 cm, 4.700 kr. House Doctor.
Se mere på Michalawiesneck.com
Feminin hotelstil
Poetiske skyer og harmoniske tone i tone-farver bringer stemning ind i soveværelset hos kunstner Lill-Marlen Elnegaard.
– Jeg er tiltrukket af den elegante nordiske stil. Vores hjem må gerne være enkelt indrettet, da vi også bor med farverig kunst. Derfor er soveværelset indrettet som et sted, hvor vi kan koble af, og der er ikke noget, der forstyrrer mentalt.
Shopping til dit feminine soveværelse:
- Busten er en rejsesouvenir, og duftlys er fra Living Mart Cph. Hovedgærde fra Ilva, sengetøj fra TrueStuff. Sidebordet er et loppefund. Væggen er malet af kunstner Henrik Elnegaard.
- Sengegavl, Beitstad, i massiv fyr, betrukket med stof i bomuld, hør og lyocell; fås i forskellige størrelser, h 110 x b 160 x d 13 cm, 1.299 kr. Ikea.
- Fototapet, Over Clouds Sepia, i non-woven materiale, laves på mål, 229 kr. pr. m². Photowall.
- Plaid, Kelis, i 100 % bomuld, 130 x 170 cm, 1.499 kr. Lene Bjerre.
Se mere til Lill-Marlens værker på GalleriPulsArt.dk