Stil
25. december 2019

Dæk op til nytår: 3 festlige nytårsborde

Snart går året på held, og et nyt år venter lige om hjørnet. Bliv inspireret til et smukt nytårsbord, hvad enten du er til en festlig middag med masser af glitter og glimmer, eller foretrækker en afslappet aften i mere rolige omgivelser.
Af: Nadja Wehlitz
https://imgix.femina.dk/media/article/headerpynt.jpg

Foto Pernille Enoch

NYTÅRSNAT MED STJERNEDRYS

https://imgix.femina.dk/3xnytaar09.jpg

Lad nattehimlen med stjerneskud og fyrværkeri komme helt ind på nytårsbordet med guld og glimmer, natblå dug og vaser og glimtende stjerner over bordet. Dug og vandglas fra Stilleben, lampe fra H. Skjalm P, stole i egetræ fra Takt, billede i stor træramme og lille billede i sort ramme fra Poster & Frame, stofservietter og vinglas fra Broste Copenhagen, sort bestik fra Christian Bitz, guldstjerne og kogleranke fra Notre Dame.

TIP: Har du ikke fået købt serpentiner, så brug sølv- eller guldfarvet gavebånd i stedet.

SÅDAN FÅR DU STILEN

https://imgix.femina.dk/stjernedrys.jpg

En sommerfugl om servietten: Lav en dekorativ servietring af et bredt bånd, bundet om en stofserviet, og sæt en sommerfugl fast på båndet. Tallerken fra House Doctor, glastallerken fra Kähler, skål og sommerfugl fra Notre Dame, bånd fra Bungalow og stofserviet fra Broste Copenhagen.

Flag for en festlig aften: Lav et lille flag af glimmertape, skriv navn på og sæt det fast på et sugerør som navneskilt. Simpelt og festligt! Glas fra Stilleben, vinglas fra Broste Copenhagen, stjerner på pind og sugerør med lille flag fra Søstrene Grene.

ISLANDSKAB

https://imgix.femina.dk/3xnytaar01.jpg

Går du efter et elegant og stilfuldt nytårsbord, så søg inspiration i et isende vinterlandskab og hold bordet i toner med elementer i hvid, grå og sølv. Brug enkelte dele i lyst træ til at bryde med de kolde farver, og understreg den festlige stemning med en ranke med lamettakvaste over bordet. Dug fra Stilleben, lampe fra Jysk, billede i ramme fra Poster & Frame, tallerken og skål fra Rosendahl, bestik fra Kähler, stofserviet fra Broste Copenhagen, vandglas og champagneglas fra Nordal, træfad, karaffel med trælåg og kunstig gren med sølvblade fra Notre Dame, nytårshatte, ranke med lamettakvaste og guirlande i forskelligt glimmer og sølvfarvet papir fra Søstrene Grene, stolen med fransk flet er loppefund.

SÅDAN FÅR DU STILEN

https://imgix.femina.dk/islandskab.jpg

Bordets midtpunkt: Lav et stemningsfyldt stilleben midt på bordet af mindre vaser, fyrfadstager og glimtende papirpynt i flere størrelser. Hvid vase, glimmerstjerner og hvid stjerne fra Notre Dame, fyrfadstage i flerfarvet glas fra Hübsch, lille skål fra Studio Arhoj, lille fyrfadstage i glas fra Lyngby Porce-læn) og "Happy new year-skilt” på pind fra Søstrene Grene.

Kort med kvast: Lav bordkort af manillakort og tegn kanten op med en sølvtusch. Bind bordkortet i et tyndt bånd og vinkl om en stofserviet, som en alternativ servietring, og pynt evt. med en dekorativ kvast. Serviet fra Broste Copenhagen, kvast og bånd fra Notre Dame, skål og tallerken fra Rosendahl og bordkort med sølvkant fra Søstrene Grene.

LÆS OGSÅ: Farverig nytårsmenu: Her er årets sidste festmåltid

VARM OG DÆMPET

https://imgix.femina.dk/3xnytaar05.jpg

Sølv og sort er de mest oplagte farver, når nytårsbordet skal dækkes, men en opdækning i varmere, brændte nuancer kan også sagtens gøres festlige. Pynt med en smule serpentiner eller glimmerbånd og få metalglimt på bordet med vaser og stager i messing. Dug fra Stilleben, vandglas og lampe i flet fra Broste Copenhagen, lille og stort billede i ramme fra Poster & Frame, stor glasvase, fyrfadsstage med metalring og dråbeformet vase fra Notre Dame, champagneskål fra Ferm Living.

Tip: Du behøver ikke købe en lang ranke for at få pynt over bordet. Gør som her og bind en snor op, som du kan sno alt slags pynt om.

SÅDAN FÅR DU STILEN

https://imgix.femina.dk/varm-og-daempet.jpg

En fjer på: Pynt hver kuvert med en blomst af fjer og et guldblad på pind. Skriv evt. navn på guldbladet, hvis du har bordplan til aftenen. Stofserviet og skål fra Stilleben, tallerken fra Mette Duedahl, vandglas fra Broste Copenhagen, spisepinde og fjerblomst fra Notre Dame og guldblad i karton på pind fra Søstrene Grene.

Naturens konfetti: Gå i skoven eller til blomsterhandleren efter tørrede kvaste og kogler og brug det som dekoration på bordet i stedet for masser af glimmer og konfetti. Lavasten fra File Under Pop, vase, fyrfadsstage med metalring og sølvfarvet gren fra Notre Dame, lille skål fra Studio Arhoj, vandglas fra Broste Copenhagen og champagneskål fra Ferm Living.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_6.png

Læs også