Brev til Anna Mejlhede: Er jeg egoistisk?

Kære Anna

Jeg har vist brug for et godt råd, for lige nu føler jeg mig som en ussel, egoistisk veninde.

Sagen er, at jeg blev fyret for halvandet års tid siden fra et job, jeg havde haft i seks år, og jeg har gået ledig siden, hvilket går mig meget på

Jeg arbejder i lidt af en niche, hvor jobbene ikke hænger på træerne.

På mit daværende job blev jeg gode venner med en sød kollega. Hun havde været der lidt længere tid end mig og var ”lidt højere på strå i systemet” og meget vellidt.

Hun er en enormt sød og positiv kvinde, vi ses mindst et par gange om måneden og hygger os meget sammen.

Nu er der desværre sket det, at hun også er blevet fyret på grund af ”coronanedskæringer”.

Og nu synes hun, at vi skal hjælpe hinanden og sparre sammen om at søge job. Men vi søger jo inden for det samme (lille) område.

Og jeg har slet ikke lyst til at dele mine små chancer for at få job igen med hende!

Jeg er ærligt talt bange for, at hendes chancer for at få et eventuelt job er større end mine.

Og nu føler jeg mig frygtelig ussel, for det er jo i bedste mening, hun synes, at vi skal tippe hinanden om mulige job, skrive ansøgninger sammen, danne et netværk og så videre.

Men lige på det punkt vil jeg bare gerne køre sololøb. Hvad skal jeg dog gøre?

Dbh.

Den ledige

Kære ledige

Det kan være både sjovere og langt mere effektivt at udvikle sine idéer og netværk i samarbejde med andre.

At søge arbejde er virkelig et hårdt job! Især under det pres, man kan føle sig næsten kvast under efter en længere ledighedsperiode.

Derfor tænker jeg, at du skal gøre, hvad du kan for netop IKKE at køre sololøb.

Ofte er det de små udefrakommende puf, der hjælper os med at tænke ud af boksen.

Vi kan nemt komme til at se så snævert på tilværelsen, når vi nulrer alene rundt med det hele.

I ens solo-selskab kan man jo køre sur i det meste og miste troen på, hvad man overhovedet kan og har af muligheder.

Jeg er overbevist om, at din veninde kommer med sit forslag i den overbevisning, at I kan støtte hinanden og ikke spænde ben.

Måske kan I inspirere hinanden med idéer til, hvad jeres kompetencer og erfaringer også kan lede hen til? Også gerne uden for jeres ”smalle felt”.

Dine jobmuligheder hænger ikke på træerne, siger du. Men de ligger måske heller ikke i sprækker og lommer, der er ustyrligt svære at få øje på i den tilstand af panik og mismod, vi blændes af, når noget ikke lykkes.

Du har erfaring og evner, som jeg er overbevist om, kan bruges i langt flere sammenhænge, end du selv tror.

Hvad med at du og din veninde hjælper hinanden til at tænke bredere jobmæssigt?

På den måde vil de chancer, du frygter, er små, måske vise sig at være flere, end du overhovedet turde håbe på.

Selv om I søger inden for samme felt, så er der stadigvæk forskel på jer både fagligt og menneskeligt.

Jeg tror derfor ikke, at valget nogen sinde vil komme til at stå mellem jer to i forhold til et konkret job.

Selvfølgelig kommer det hele an på, hvor gode venner I er, og hvor meget tillid I har til hinanden.

Kan du tage en åben drøftelse med din veninde om, hvad I hver især godt kunne tænke jer sparring omkring?

Tag en snak om, hvordan I hver især kan drage nytte af hinandens støtte, og om der kan være områder, hvor I risikerer at falde over hinandens ben?

Jeg synes bestemt, at I sammen skal give den fuld gas med at sparre med hinanden.

To hjerner tænker bedre end én, og selv om du hverken er ussel eller egoistisk, hvis ikke du tager imod hendes forslag, så tror jeg, du går glip af en god mulighed for at vriste dig selv ud af dødvandet.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.