Brev til Anna Mejlhede: Hvor møder jeg en mand?

Kære Anna

Jeg er en voksen kvinde på 51 år, og jeg bor alene. Jeg har igennem livet haft to længerevarende forhold, et på fem år og et på syv år og flere af kortere varighed.

Det ene længerevarende forhold førte en datter med sig. Men nu har jeg været alene i ti år, dog ikke frivilligt. Jeg vil rigtigt gerne møde en mand, men det er svært.

Jeg er på Tinder on/off, men jeg synes ærligt talt, at jeg er blevet skuffet mange gange. Jeg har nemlig været på dates med mange mænd, men jeg støder ofte ind i de samme problemer.

Enten er der ikke nogen gnist for nogen af os, eller også er manden mest kun til hyggesex og ikke et reelt forhold, eller også er jeg ikke rigtigt interesseret i ham.

Selvfølgelig er jeg nogle gange blevet forelsket, og jeg har da også haft et par kortere forhold på baggrund af Tinder, men de gik desværre i sig selv igen.

I de mørkeste stunder bliver jeg selvfølgelig bange for, at der er noget galt med mig. Rent objektivt synes jeg dog, at jeg har ok kort på hånden.

Jeg er en pæn kvinde, og jeg synes, at jeg har nogle interessante livserfaringer og indsigt. Jeg bor i byen og kan godt lide kunst og kultur og at diskutere de store spørgsmål, der rækker lidt ud over os selv.

Jeg synes dog tit, at når jeg forsøger at åbne op og vise, hvem jeg er, hører mændene meget sjældent efter, og så klapper jeg i.

Jeg har også tænkt på, om det er, fordi jeg har den alder, som jeg har, at jeg har svært at finde én, men der må da også findes modne mænd, der foretrækker en moden, klog kvinde, der også har oplevet livets skarpe kanter.

Jeg må samtidigt sige, at jeg synes, at der findes mange mænd, som ævler meget om dem selv, ofte om ret uinteressante karriereting, men som slet ikke ser mig.

Jeg vil selvfølgelig gerne møde en mand uden for Tinder, men jeg møder ikke rigtigt nogen. Mine kollegaer på arbejdet kender jeg ud og ind. Jeg er træt af at lede, men jeg ved ikke, om jeg kan lade være.

Kh.

Singlen

Kære single

Nej, det er ikke altid så ligetil at møde en, man svinger med i en grad, så man ligefrem bliver kærester af det. Hverken i vores alder – eller i andre for den sags skyld.

Men at det ikke er lige ud ad landevejen betyder dog ikke, at det dermed er umuligt.

Jeg tror ikke, det er noget som helst ved din person, der hindrer dig i at møde et menneske, du har lyst til at dele tilværelsen med.

Der er lige så mange singlemænd som kvinder i halvtredserne, der brænder efter at møde et menneske, der ser dem med åbne, kærlige øjne. Så måske handler det i stedet om, hvor du leder efter kærligheden?

Uden at være den store Tinder-ekspert, tænker jeg, at der må være andre og måske bedre måder at brede din berøringsflade med andre singler ud på.

Mange par har mødt hinanden gennem deres arbejde eller gennem fælles venner. Men fritidslivet kan i høj grad også være stedet at møde en hjertenskær.

Hvad med at tage på sommerhøjskole eller melde dig til et fag på Folkeuniversitetet? Du bor jo i byen og har dermed let adgang til dens brede vifte af kulturelle muligheder og ditto sammenhænge, hvori du kan møde mennesker, der vil andet og mere end "hyggesex" eller at høre sig selv holde enetaler …

Ofte er det i de sammenhænge, hvor vi ikke decideret leder efter en kæreste, at vi bedst finder en. Prøv at drej perspektivet en kende og overvej, hvor og i hvad du kunne tænke dig at gå på opdagelse?

Ikke kun i udvalget af potentielt ledige mænd på "kærestemarkedet", men i oplevelser, horisonter – og dermed mennesker, du gennem de gængse datingsider måske aldrig ville møde.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.