Brev til Anna Mejlhede: Kan mine erfaringer stadig bruges?

Kære Anna,

Min datter er gravid – og det er fantastisk. Men jeg oplever, at tiderne er skiftet.

Dengang jeg ventede mig, brugte jeg alle de ældre kvinder i familien (især mormor, men også mor) som opslagsværker. Jeg var en ung mor og kunne aldrig have klaret mig uden deres mange gode råd.

Men i dag bruger unge forældre Google, veninder eller apps, og de råd, de får, ligger ofte fjernt fra det, vi andre fik at vide. Jeg oplever også tit, at unge mødre sidder med hovederne nede i deres mobiltelefoner i stedet for at kigge på deres nyfødte.

Skal jeg dele den viden, som er blevet overleveret gennem generationer i min familie, som for eksempel: “Pas på, at katten ikke lægger sig på baby i barnevognen”, eller skal jeg vente, til jeg bliver spurgt, selv om jeg må bide mig i tungen?

Kh,
Marianne H.

Kære Marianne H.

Gode råd angående spædbørns ve og vel har på utallige områder forandret sig gennem tiden. Derfor kan det være svært at transportere erfaringer, fra dengang vi selv var nybagte forældre, direkte ind i nutiden. Jeg tror, noget af det bedste, du kan gøre for din datter, er at stole på hendes sunde fornuft samt tilbyde rigelige mængder konkret og praktisk hjælp.

Selv om du har særlige erfaringer, du tænker, din datter vil have gavn af, så bring dem først på banen, hvis du bliver spurgt – og gør det med største omtanke. At bide sig selv i tungen kan godt gøre ondt, men af og til kan det være nødvendigt.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna: Skilsmissejul med barnebarnet

Når man prøver at finde fodfæste i den enorme glæde og det store ansvar, det er at drage omsorg for et lille nyt menneske, hjælper det ikke altid at have hele slægtens stemmer i øret som summende kommentarspor.

Nybagte forældre vader i forvejen rundt i syv tons skyldfølelse, fordi de er så bange for, om de overhovedet kan gøre noget rigtigt. Derfor kan dine besyv med på vejen godt gå hen og blive til larm i din datters hoved i stedet for den støtte, du havde til hensigt.

Derimod er der ingen tvivl om, at du i den grad kan hjælpe ved at favne hende med den ro, du netop har, fordi du ved, at du har været gennem hele møllen selv – og fået en sund og fin datter ud af det.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna: Må man melde fra, når man har sagt ja?

Medlemmer af dyreriget er nok stadig ikke velkomne i barnevognen, medmindre de tilhører bamse-arten. Med så fintfølende babyalarmer, der findes på markedet i dag, hører det dog nok til de sjældne forældreudfordringer. Om det så er vågne babyer, regn, katte eller rotter i barnevognen, skal forældrene nok hurtigt tage affære.

Du bliver snart mormor. En rolle, der indeholder så mange muligheder for at give alt det videre, du har i dig af omsorg, kærlighed og tid. Dén slags vil aldrig gå af mode!

Kærlig hilsen,
Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.