Brev til Anna Mejlhede: Min date er alt for flot til mig!

Kære Anna

Jeg har vist brug for et kærligt spark, inden jeg skal på en date med en meget skøn mand. Jeg har været single i et par år, er 44 og har to store teenagere med min eksmand.

Jeg har datet lidt uden held, men nu tror jeg, den er der. Vi mødte hinanden på helt ”analog” vis, nemlig på en bar, hvor han var med sit arbejde, jeg med en veninde.

Vi snakkede, drak drinks, dansede, kyssede lidt, og kemien var helt i top.

Siden har vi skrevet og talt i telefon, og selv med min skarpeste Sherlock Holmes under armen har jeg ikke kunnet opstøve noget om manden, der ikke lyder positivt, eller virker, som om han har en skjult dagsorden.

Problemet er dog, at han er alt for flot til mig! Det lyder måske underligt, men jeg har aldrig mødt en – i mine øjne – så indbydende mand, der også var interesseret i mig.

Jeg er helt normal og gennemsnitlig og har aldrig følt, det var mit udseende, der bragte mig nogen vegne i den romantiske verden, snarere min intelligens, humor osv.

Jeg er allerede nervøs, fordi han har inviteret mig ud på en drink. Jeg er pludselig en helt uvant version af mig selv: Sitrende, urolig og måske også alt for meget ovre i ham, for mine tanker kredser hele tiden om, hvorvidt jeg er flot nok til ham?

Det irriterer mig grusomt, jeg plejer ikke at være så usikker, men jeg plejer jo heller ikke at være forelsket. Hjælp, Anna!

Kh

Mettemarie

Kære Mettemarie

Nogle gange er vi vores egen værste fjende. Hvad vil det i det hele taget sige at være flot?

Ligegyldigt hvor meget din date ligner en græsk gud, er han jo også bare et menneske, som gerne vil elskes. Tanken om, at nogle mennesker næsten er ”for lækre til love,” er ikke bare titlen på et spøjst underholdningsprogram.

Det er decideret forkert. Vi kan derimod sagtens være for selvoptagede til kærlighed, men det lyder din date ikke til at være.

Jeg kender godt fornemmelsen af at flyde ud og forvandles til en lille forelsket pyt, der dårligt kan stave til sit eget navn af ren benovelse over, at et smukt menneske viser os sin interesse.

Vi kan jo slingre os selv helt derud, hvor vi tror, vi ikke er andet end en blank flade, andres vidunderlighed kan spejle sig i, mens vi selv nærmest holder op med at eksistere.

Dén følelse vil jeg hjertens gerne skubbe dig så langt væk fra, at du ikke kan huske, hvor du lagde den!

Hvis jeg kunne, så mødte jeg op på din bopæl og skrubbede din usikkerhed og din uro ud af dig.

Men jeg ved desværre godt, at om vi to så brugte den strideste havekost og implanterede et helt backup-kor i ørerne på dig – hele vejen igennem din date – så er den lille, lede stemme i vores eget hoved altid mere larmende.

Den, der forsøger at overbevise os om, at vi nok ikke er værd at elske. Især ikke af en, vi selv finder helt ufatteligt tiltrækkende.

Et sted, du kan begynde, er at huske dig selv på, hvem du er. Og at det menneske, du er, vil være præcis lige så skøn, hvad enten denne mand falder for dig på den længere bane eller ej.

Tænk på, at han i øvrigt uden tvivl tænker præcis det samme om dig. At du er så skøn, sjov og intelligent en kvinde, at han er bange for, om han overhovedet kan leve op til al DIN lækkerhed?

Så læn du dig nu godt tilbage og nyd, at du overhovedet kan blive forelsket. Bliv i dig selv, så du stadig er dig, når I mødes, og du ser ind i hans flotte øjne.

Jeg er overbevist om, at det eneste, de øjne ønsker, er at blive set af dine.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.