Brev til Anna Mejlhede: Min mand er mig utro

Kære Anna

Jeg har været sammen med min mand i tyve år. Det er længe, og selvfølgelig påvirker det også ens sexliv.

Vi har ikke været i seng sammen de sidste par år.

Savner jeg det? Ja, jeg savner, at vi føler os mere forbundne, men selve det seksuelle tænker jeg ikke over. Indtil for nylig.

For jeg fandt nogle sms’er på min mands mobil, hvor jeg godt kunne se, at det ikke var frimærkesamlinger, de skrev sammen om.

Jeg spurgte ham ind til det, og efter længere tids dumme udenomsforklaringer indrømmede han, at han havde en affære med en kollega.

Det har stået på i et halvt år, men han er ikke forelsket i hende. Han har lovet at stoppe forholdet.

Og det er her, jeg står nu. Med håret i postkassen og et såret hjerte. Jeg elsker ham stadig.

Min stolthed siger mig, at jeg burde gå, at man ikke skal acceptere utroskab og da slet ikke over så lang tid, men mit hjerte siger mig, at vi alligevel har for meget sammen til at slutte vores forhold.

Men jeg føler mig bare så svigtet, så selv om jeg måske gerne vil blive i forholdet og arbejde på det, ved jeg ikke, om jeg kan.

Til gengæld siger han, at vi skal arbejde på vores sexliv, for det er vigtigt for ham i et parforhold, men også det synes uoverskueligt for mig efter det, han har gjort.

Jeg synes slet ikke, at han angrer nok. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre?

Den fortvivlede kone

Kære fortvivlede kone

Nu er utroskab næppe noget, ret mange af os bare siger ”nå” til og derefter træder uberørt henover, som om det bare var en fjer på vejen.

Men alligevel skal man ikke altid handle blindt efter, hvad stoltheden og et såret hjerte dikterer.

Stoltheden kan nemt skubbe os ud af relationer, som tilgivelse og tid godt kan redde.

Jeg ved, at også omgivelserne kan være uhyre kategoriske, hvad det her angår.

Som om vi ligefrem daler i andres agtelse, hvis vi vælger at blive i en relation, hvor der har været utroskab.

Men det er umuligt at holde balancen på livets trædesten, hvis vi udelukkende lader vores stolthed diktere retningen.

Fokusér i stedet på, hvordan du grundlæggende har det med din mand.

Har du stadig en gnist af tro på, at jeres fælles historie og dén kærlighed, du har til ham, kan være med til at bære jer hen over dette tillidsbrud?

Jeg har hørt flere parterapeuter sige, at alle ægteskaber har flere forskellige ægteskaber i sig.

Fordi det nærmest er umuligt at styre uden om ”aftalebrud”, der tvinger os til at se på os selv og vores samhørighed fra nye vinkler og med andre øjne.

At blive sammen med din mand er ikke det samme som at acceptere hans utroskab. De ting kan godt adskilles.

Men det kræver, at I begge er villige til at sluge et par kameler eller syv, hvis relationen skal genetableres og tilliden bygges op på ny.

Selv om du ikke selv savner det seksuelle, så har du en partner, som gør.

Spørgsmålet er, om I vil det samme, og om I kan afstemme jeres længsler, håb og forventninger til jeres samliv på en måde, så I begge kan være i dem?

Den belgiske parterapeut Esther Perel, som jeg før har anbefalet varmt her i brevkassen, har blandt andet skrevet bogen ”Hvad utroskab kan lære os om kærlighed”.

Prøv at læse den – sammen med din mand.

Min egen erfaring er, at ingen parter i en tæt relation bærer hele skylden, når noget går skævt. Heller ikke den, som har danset helt uden for stregerne.

At din mand ikke ”angrer nok”, kan være udtryk for, at han ikke føler, at årsagen til hans utroskab udelukkende ligger i hans egen adfærd.

Det tror jeg, I skal have hjælp til at finde rundt i.

Selv om vi kan bedrage hinanden på så mange andre alvorlige måder, graver det seksuelle bedrag de dybeste grøfter imellem os.

Fordi netop dén type aftalebrud truer vores følelsesmæssige tryghed. Derfor er det vigtigt, I to finder en vej, hvor jeres forskellige syn på sex og intimitet kan finde et fælles fodslag.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.