Brev til Anna Mejlhede: Min svigersøn er et pattebarn

Kære Anna

Jeg ved godt, at man som udgangspunkt skal acceptere ens barns valg af kæreste.

Men nu har min datter bare fundet en mand, som jeg kan se er dårlig for hende.

De har også fået et barn, og når sådan nogle små kommer til verden, så har de problemer, der var i forvejen i et parforhold, det jo med at stå endnu tydeligere frem.

Og ham her, hun har fundet, er et stort pattebarn simpelthen. Han tager ikke sin del af ansvaret og opgaverne, og han er meget egoistisk.

Min datter har flere gange været ved at gå ned med stress.

Det er hende, der primært tager sig af barnet, hun er begyndt på job igen, og når jeg besøger dem, og det gør jeg tit, kan jeg ikke lade være med at bide mærke i, hvordan kæresten ikke rydder op i hjemmet eller hjælper nævneværdigt til.

Jeg har ham mistænkt for, at han fra sit barndomshjem er vant til, at hans mor gjorde alt, og det tager han så med sig videre.

Han støtter ikke min datter, og jeg har endda hørt ham klage over, at der ikke er ryddet nok op.

Han går gladeligt og ofte til fodbold eller ud med vennerne, selv om han har et barn på et år, og min datter siger fra.

Min datter elsker ham dog, og jeg tror da også, at han elsker hende, men nogle gange må man jo også kigge på de praktiske og barske realiteter: Er han god for hende?

Jeg har ikke en speciel god kemi med min svigersøn, skal jeg ærligt sige. Men det er ikke derfor, jeg synes, at hun skal overveje deres forhold.

I hvert fald skal han tage sig kraftigt sammen, for han er slet og ret ikke sin opgave som far og kæreste voksen.

Jeg har ikke sagt noget direkte til min datter, og som udgangspunkt synes jeg som sagt, at man som mor skal bakke op om valg af kærester næsten uanset hvad, men ham her er ikke noget godt match.

Skal jeg sige min ærlige mening om ham til min datter?

Gode hilsner

En mor

Kære mor

Jeg tror, du nøje skal overveje, hvad der reelt vil hjælpe din datter. Som du beskriver hendes hverdag her, er jeg ikke i tvivl om, at hun har brug for din omsorg og støtte.

Men giver du hende den bedst ved at sige din ærlige mening om den mand, hun har valgt at leve sammen med?

Ham som også er far til dit barnebarn?

Jeg kan sagtens komme i tanke om situationer, hvor du absolut skulle blande dig.

Men at din datter har valgt en umoden mand som sin livsledsager og far til sit barn, er desværre ikke rigtig noget, du som sådan kan ændre på.

Grundlæggende ser du også kun toppen af isbjerget, for det er svært at bedømme, hvordan helheden i deres parforhold ser ud.

Der er mange situationer og sammenhænge, hvor du ikke er sammen med dem. Derfor kan du ikke alene ud fra, hvad du ser, vurdere deres relation.

Frem for at sige, hvad du mener om kæresten, så spørg i stedet din datter, hvordan hun har det.

Prøv om du kan gøre det ud af kærlig ømhed, og ikke med den skjulte agenda rullet op i ærmet, at du vil have hende til at overveje at gå fra sin kæreste.

Husk på at hun elsker ham. Du risikerer at skubbe hende fra dig, hvis du stiller spørgsmålstegn ved hendes kærlighed og dens berettigelse.

Vær i stedet opmærksom på hendes ve og vel og spørg, hvordan du bedst kan være der både for hende og dit barnebarn.

Lige så frustrerende det kan være, at vores voksne børn vælger en livsledsager, vi ikke synes er gode for dem, lige så vigtigt er det, at vi accepterer, at det valg ikke er vores.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.