Brev til Anna Mejlhede: Skal jeg bryde helt med ham?

Kære Anna

Jeg er havnet i et samlivsophør, der kom som et chok, jeg er i krise og kan ikke finde mening i min ekskærestes ord og handlinger.

Jeg har kendt ham i mange år, og vi var i et forhold i otte måneder for 19 år siden. Forholdet sluttede pga. jalousi fra min kærestes side.

Jeg har aldrig kunne glemme ham helt. I årene efter har jeg skrevet til ham ved jul og fødselsdag, på trods af at vi begge var i nye forhold.

Jeg fik nogle gange svar, andre gange ikke.

I 2015 svarede han pludselig med en lang mail, hvor han gav udtryk for, at han heller aldrig var kommet sig helt over vores brud, og han foreslog, at vi mødtes over en kop kaffe.

Kaffemødet endte ud i, at vi indledte en affære trods det, at vi begge var i faste forhold.

Ikke en handling nogen af os var stolte af, men følelserne vandt over fornuften.

Dog blev han ved med at finde ting, som jeg skulle bevise, førend han ville gå skridtet videre og forlade sin sambo.

Jeg forlod min hjemegn, flyttede til Sjælland, og jeg forlod min mand – alt sammen for at vise, at jeg var oprigtig, og at min kærlighed til ham ægte.

Det tog ham tre år, med mange undvigende forklaringer, inden han forlod sin sambo og flyttede ind hos mig.

Da han var flyttet ind hos mig, ønskede han, at vi købte en bolig sammen, han ville giftes, og alt fremstod som fryd og gammen.

Jeg lod mig overtale, og alt virkede godt en tid. Men så begyndte han at sætte en masse restriktioner for besøg af mine børn/børnebørn, og skulle jeg tale i telefon, skulle det foregå i et andet lokale eller udenfor.

Da brylluppet nærmede sig, forholdt han sig totalt passiv, derfor meddelte jeg ham, at det måtte vente til, at han kunne udvise et større engagement, hvilket så aldrig skete.

Tidligere havde vi et godt og hyppigt sexliv, dette sluttede helt med fælles bolig. Han afviste mig flere gange, og når jeg påtalte det, vendte han det til, at det var mig, der ikke forstod at holde liv i sexlivet.

Vi gik til parterapeut, men han deltog kun en gang, hvorefter han ikke ville det "pjat" mere.

Forholdet fortsatte med ups and downs.

Han kunne ikke fastholde sine jobs, han blev stresset pga. uro, fik pension og har siden ligget på sofaen og set sport.

Fuldstændig ud af ingenting meddelte han mig så for fire uger siden, at han havde fået en lejlighed meget langt væk fra, hvor vi bor, og at han vil flytte om en måneds tid.

Han vil ikke gøre forholdet forbi, da han fortsat ønsker, at vi er et par, og han håber på, at vores tid sammen bliver bedre, når han får friheden til at kunne trække sig, når han ikke orker at være sammen med mig.

Hans ord og handlinger har igennem årene og nu stukket i hver sin retning, og jeg føler, at jeg har mistet mig selv fuldstændigt.

Jeg bryder sammen ved hans kulde og afvisninger, men jeg kan ikke give slip.

Samtidig står jeg med følelsen af at være blevet holdt for nar, jeg føler mig nedgjort og trådt på som menneske.

Jeg oplever, at jeg bare er en kegle i hans spil! Jeg ved oprigtigt ikke, hvad der er det rigtige at gøre nu?

Jeg elsker ham, men er også bange for at blive endnu mere såret og ødelagt, hvis jeg fortsætter med at se ham og følge hans præmisser.

Kh.

"En såret og fortvivlet kvinde"

Kære sårede, fortvivlede kvinde

Det er forbandet svært at slippe en kæreste, man stadig elsker. Alligevel er jeg sikker på, at du kommer godt og stærkt igennem det brud, der er i gang.

For det er, som du selv er inde på, langt bedre end at lade ham suge livet ud af dig.

At han stiller så besynderlige krav til dig i jeres samliv, og i det hele taget behandler dig som en brik i sit eget egocentriske puslespil, får alle alarmklokker til at larme inden i mig.

Dit liv skal ikke dikteres af en mand, som på ingen måde er hverken din kærlighed, din sorg eller din længsel værd.

Selv om det er smertefuldt, så tror jeg, at du skal bryde helt nu. For du er langt mere, større og vigtigere end det, han gør dig til!

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.