Brev til Anna Mejlhede: Står der nasserøv hen over min pande?

Kære Anna

Jeg sidder i en lidt penibel kattepine, som jeg meget gerne vil have din mening om.

Vi er vist ude i et luksusproblem, men det går mig alligevel på.

Før coronakrisen inviterede min gode ven (der er intet romantisk imellem os) mig på en dejlig lille ferie sydpå.

Vi havde før rejst sammen, nydt det meget og betalt halvdelen hver.

Men denne gang var min indtægt ikke så stor, så jeg havde sagt, jeg måtte springe dette år over.

Min ven valgte så at invitere mig, ”da det er meget hyggeligere at rejse med dig end alene” – og jeg takkede meget glad ja.

Min ven er ikke rig, men bor alene og billigt og har en god fast indtægt.

Jeg gav en lille gave, middag og drinks dernede, men min ven betalte alt andet. Og jeg sagde også, at når jeg engang kom til flere penge igen, ville jeg selvfølgelig også invitere den anden vej.

Nu er det sådan, at jeg ER kommet til flere penge igen, men jeg har også fået en masse andet at bruge disse penge på: Nyt hus, skade på bil, datter, der skal flytte, osv.

Min ven har selvfølgelig intet sagt og gør det nok heller ikke – og slet ikke lige nu, hvor vi alligevel ikke kan rejse. Men den dårlige samvittighed nager …

Så hvad tænker du? Kan jeg bare springe fra at invitere tilbage, eller står der nasserøv hen over panden på mig?

(Lige nu tænker jeg mest det sidste selv).

Det skal lige siges, at jeg nyder at rejse med min ven og meget gerne vil gøre det igen.

Du må gerne give mig et los i r…

Mvh Den rejseglade

Kære Rejseglade

Nej, der står ikke ”nasserøv” hen over din pande.

Til gengæld tror jeg, din dårlige samvittighed render af med dig, hvis ikke du holder dit løfte. Du gav det nemlig i lige så høj grad til dig selv som til din ven.

Det er nok de færreste, der nogen sinde befinder sig et sted i deres liv, hvor pengene ikke nemt ”får ben at gå på”.

Ligegyldigt hvor sund en økonomi vi så har. Men nu er der jo ingen, der siger, at den eneste måde at gengælde din vens gavmildhed på er med en dyr udenlandsrejse.

Sandsynligvis har den slags alligevel lange udsigter. Hvad med i stedet at byde ham på et hyggeligt weekendophold et sted i Danmark?

Den, som inviterer, bestemmer jo, hvilket prisleje oplevelsen skal befinde sig i. Det kunne også være en endagstur ud i det fri med en overdådig picnickurv?

Din ven lyder ikke til at være typen, der laver millimeter-retfærdige regnskaber over, hvem af jer som har bidraget mest med hvad og hvordan.

Alene det, at du viser initiativ ved at tilrettelægge en hyggelig oplevelse for jer to sammen, tror jeg, vil gøre ham glad.

Men gør det nu, inden din dårlige samvittighed får lov at kravle under huden på dig og hindre dig i at gøre noget som helst andet end at skamme dig.

Det får ingen af jer hverken glæde eller gavn af.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.