Brev til Anna Mejlhede: Vores datter har ingen respekt

Hej Anna

Jeg har en datter som efter en del år i storbyen er flyttet tilbage til sin fødeby. Hun har en kæreste og vores barnebarn på tre år.

Hun er meget bestemmende, og hun vil gerne styre og fortælle alle i familien, hvad de skal og ikke må.

Hun er et kæmpe rodehoved og undskylder alt med, at hun ikke kan overskue at gøre de få ting, vi prøver at bede hende om.

Hun er altid i søvnunderskud, og hun bruger meget tid på at fortælle, hvor lidt hun sover om natten.

Når hun kommer med familien, bliver alt serveret for dem, og når de skifter vores barnebarn, ligger de brugte bleer på gulvet.

Hun smider alt, hvad hun har brugt, hvor hun kommer frem. Brugte vatpinde, hygiejnebind osv.

Hun forventer, at vi tager faste dage, hvor vi henter vores barnebarn og har mad klar til dem, når de kommer fra job.

Vi vil rigtig gerne være sammen med vores barnebarn, og det er ikke et problem, at vi skal hente vores barnebarn og lave mad til dem.

Det, som er problemet, er at vores datter jager rundt med sine nærmeste, og at tingene skal være på hendes præmisser.

Med alle de kommentarer vi får, når vi gør noget, som ikke passer vores datter, er vi ved at trække os fra dem.

Det er nemlig ikke til at holde ud. Hun udnytter os og ved, at vi står på spring, hver gang hun ringer og vil have os til at gøre noget.

Hun får rigtig mange ting af os, men vi får aldrig en tak fra hende. Aldrig en blomst eller påskønnelse af vores tjenester.

Når vi prøver at fortælle hende, at hun kan få frigivet en masse tid ved at lægge mobilen væk en gang imellem, bliver hun meget sur og kommer igen med en masse undskyldninger.

Jeg kunne nævne rigtigt mange andre ting. Hun har ingen respekt for os overhovedet. Vi skal bare være klar til at behage hende altid.

Hvad skal vi gøre for at komme ud af denne situation uden at skabe en masse problemer?

Mange hilsner fra

den frustrerede mormor

Kære frustrerede mormor

Selv om du og din mand er godt møre af at føle jer brugt som dørmåtter, så tænker jeg, at der må være andre veje at gå, end at I trækker jer fra kontakten med jeres datter.

I kan sagtens vise hende jeres ubetingede kærlighed og samtidig stille nogle helt rimelige krav og trække nogle grænser. Måske skal I overveje, hvordan I bedst gør det?

Jeg kan dog ikke lade være med at spekulere på, hvad det er i jeres datter, som får hende til at opføre sig så respektløst.

Nogle gange kan vi opføre os helt urimeligt over for lige præcis de mennesker, vi har mest brug for at føle os elsket af.

Ofte er det netop vores nærmeste, vi lader vores frustrationer og galde gå ud over. Fordi vi forventer, at de kan tåle det.

Det sørgelige er, at vi derved risikerer at skubbe dem fra os i stedet.

Kan du og din mand spørge jeres datter, om der er noget helt grundlæggende i hendes liv, der går hende på?

Måske kan det kaste en smule lys over det fastlåste i situationen.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.