Brev til Anna: Min nye nabo vil hele tiden snakke

Kære Anna

For nogle måneder siden flyttede jeg til en dejlig villalejlighed. Jeg bor på første sal, og i stuen bor en jævnaldrende kvinde (vi er i slut-40’erne) med sin teenagesøn.

Hurtigt efter jeg var flyttet ind, gik det desværre op for mig, hvor snakkesalig min underbo er – og det har allerede nu udviklet sig til en frygtelig situation, hvor jeg nærmest føler mig fanget i mit eget hjem.

Hver gang jeg går op eller ned ad trappen, åbner hun døren for at snakke, og jeg kan nærmest ikke slippe af sted igen – selv om jeg siger, at jeg er på vej på arbejde, har en aftale, eller jeg står med varm takeaway i armene.

Hun taler gerne i 30 minutter – og starter som regel samtalen med noget fælles praktisk om huset, hun har tænkt på.

Og herefter udspørger hun mig om mit liv og fortæller ellers bare løs.

Når jeg skal i vaskekælderen, er jeg begyndt at liste ned i hjemmesko, fordi jeg ellers ved, at hun åbner døren.

Mine venner har også bemærket det, for hun står i vinduet, når de kommer, og stikker ofte også hovedet ud i opgangen for at hilse på, når de går op.

Vores have er opdelt med en hæk, men i dét øjeblik jeg går ud for at slappe af, stikker hun hovedet over hækken for at snakke, også selv om jeg signalerer, at jeg gerne vil være i fred, f.eks. ved at tage hovedtelefoner på.

Jeg føler efterhånden, at jeg skal snige mig ud og ind af mit eget hjem, og som det første er jeg begyndt at lægge mærke til, om hendes bil er hjemme, for at vide, om jeg kan ”være i fred”.

Jeg har kun boet her i få måneder, men det fylder allerede utrolig meget – hun er også meget dominerende med regler – sender sms’er om, at hun ikke kan sove, fordi min emhætte kører, eller at jeg ikke må vaske efter klokken 19, fordi maskinen larmer.

Skal jeg bare én gang for alle tage en hård snak og få trukket en streg i sandet?

Vi skal jo også fremadrettet kunne samarbejde om diverse praktiske og økonomiske ting, som følger med at have et hus.

Jeg har ikke noget imod at sludre lidt om løst og fast indimellem, men det her er bare ALT for meget, og jeg frygter, at det må ende med, at jeg må sælge min dejlige lejlighed igen.

Kh Overboen

Kære Overbo

Hvad ville der ske ved, at du, når din nabo åbner døren og begynder at snakke, ganske enkelt stopper hende venligt ved at sige, at du ikke har tid?

Stregen i sandet behøver jo ikke vokse sig til Den Kinesiske Mur. Den slags er så upraktisk at klatre hen over, når man bor i samme ejendom.

Hvis I har konkrete ting, der skal drøftes, så gør det ikke i trappeopgangen, men aftal et decideret husmøde.

På den måde er du med til at adskille uønsket småsnak fra de vigtige diskussioner, I skal have om ejendommen. Det er helt nødvendigt, at du selv sætter dagsordenen, hvad angår jeres nabosamvær.

Din underbo kan nemlig ikke gætte sig til, ­hvor din grænse går.

Selv om du tænker, at du ved at stille dig til rådighed for trappesnak efterhånden må have dækket hendes behov, lyder det mere, som om du derved skaber et nyt.

Hvad husregler angår, er det vel nogle, I sammen må enes om.

Jeg har svært ved at tro, at du har emhætte og vaskemaskine kørende hele natten, så hvad med at foreslå et mere rimeligt tidspunkt at forlange ro på?

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.