Brev til Nikoline Werdelin: Jeg er træt af vores sommergæster

Kære Nikoline

Nu nærmer sommeren sig, og min mand og jeg skal tilbringe en masse tid i vores dejlige sommerhus. Det plejer jeg at se frem til, men i de senere år er jeg blevet mere og mere betænkelig.

Vi har et stort sommerhus, der ligger tæt på Vesterhavet, og vi har som regel mange gæster – både familie og venner. Det er hyggeligt, men jeg må indrømme, at det også er et stort arbejde, som jeg efterhånden ikke kan overskue.

Det føles, som om hver eneste weekend går med at købe ind, varte op og gøre rent, og det er lige før, jeg ser frem til at lande på min kontorstol igen, når det bliver mandag. Det er en hel luksus at kunne hente mad i kantinen.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline: Vil jeg fortryde, hvis jeg bliver hos ham?

Jeg har forsøgt at få gæsterne til at hjælpe til, og det gør de egentlig også. Men det er jo stadig mig, der skal have overblikket over køleskabet og de rene håndklæder. Inderst inde drømmer jeg om at sælge og rejse væk sammen med min mand hele ferien, men han elsker vores sommerhus – og weekenderne ved havet.

Hvordan kommer jeg til også at holde ferie?

Kærlig hilsen Britta

Kære Britta

Hør, hvor er din mand henne i dette regnestykke? Det er meget godt, at han nyder weekenderne og de mange gæster – men så er det vel også ham, der skal springe ud som kok, servitrice, rengøringsdame og bestyrer af badehotellet.

Hvad med, at du sætter dig ned og laver en realistisk kalender over, hvor mange gæster du egentlig orker at se i løbet af en sommer? Hvis du har mod på fire besøg, skal du og din mand sammen planlægge, hvornår I skal have besøg, og hvem der skal komme.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline: Jeg fik et ubehageligt opkald af min chef

Træd tilbage (selv om det er svært for en husmor), og aftal med din mand, at det fremover er ham, der tager sig af opgaverne – du kan tilbyde at være med til at planlægge og skrive indkøbslister.

Du kan også vælge, at du for eksempel orker to gange overnattende gæster denne sommer – resten må leje sig ind i sommerhuse i nærheden og kigge over til middag.

Når først man går ned på selskabelighed, kan det vare meget længe, før man får trangen igen – det siger jeg af erfaring. Jeg boede otte år i Berlin, og de første tre udviklede sig mere til ”Halløj på Badehotellet” end et egentligt hjem.

Mange hilsner Nikoline

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline: Har min gamle mor fået anoreksi?

Skriv til Nikoline Werdelin

Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.