Brev til Nikoline Werdelin: Jeg tør ikke overlade mit barn til min mor

Kære Nikoline Werdelin

Jeg har en kedelig mistanke om, at min mor drikker for meget, og derfor tør jeg ikke lade hende passe min datter. Det er først det seneste års tid, at det er gået op for mig, at hun måske har et alkoholproblem. Jeg er vokset op alene med hende, og hun drak aldrig til hverdag, da jeg var barn.

Da jeg flyttede hjemmefra, rejste jeg til den anden ende af landet for at studere, og her fik jeg i første omgang job og kæreste, så i årevis så jeg kun min mor på weekendbesøg. Nu har min kæreste og jeg imidlertid bosat os i min barndomsby, hvor vi for et halvt år siden blev forældre til en skøn, lille pige. Det betyder, at jeg ser en del mere til min mor, og jeg har lagt mærke til, at hun ofte virker påvirket – selv hvis jeg kommer på besøg ved middagstid med den lille.

Jeg forstår ikke, hvad der foregår, for min mor har altid givet indtryk af, at hun var glad og tilfreds. Hun har en del veninder, men gik på pension for et par år siden, så måske keder hun sig.

Egentlig havde jeg forestillet mig, at min mor kunne hjælpe os i hverdagene, når min barsel slutter, men det tør jeg ikke længere. Jeg kan dog heller ikke lide at konfrontere hende, for tænk, hvis jeg tager fejl! Hvordan finder jeg ud af, om min mor virkelig har et problem?

Bedste hilsener, Emma

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Min mor er bitter og negativ

Kære Emma

Hvis du tror, din mor har et alkoholproblem, er det i min optik sandsynligt, at hun har det. Med misbrug ser de pårørende ofte kun toppen af isbjerget. Ikke bare er misbrugere mestre i at skjule deres misbrug for andre – de er også mestre i at skjule det for sig selv. Undtagen måske i en meget sen fase – der gælder det bare om at få fat i stoffet uden at blive forhindret.

Du kommer ikke uden om en konfrontation. Kan du ikke vende det om i dit hoved og tænke på, at du gør din mor en tjeneste? Hun behøver hverken kede sig eller have et dårligt liv for at have udviklet alkoholisme – nogen mennesker er disponerede for det, og på et tidspunkt i deres liv sker det. Jeg har hørt en ædru, amerikansk alkoholiker omtale sit liv op til misbruget som ”I was an alcoholic, waiting to happen”.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Min mand udspionerer mig

Jeg synes, du skal læse om alkoholisme på nettet. Og hvis du forstår engelsk, kan du lytte til ”recovery stories” og AA speakers på Youtube. Du kan også google Jellinek-kurven, der beskriver det forløb, som stort set alle alkoholikere følger. Så vil du kunne se, hvor på kurven din mor befinder sig nu – og hvis hun ikke vil hjælpes, vil du være forberedt på de næste faser. Jeg har personligt aldrig hørt om en misbruger, der kom ud af sit misbrug alene – så din mor skal række ud. Og dét er svært og uvant for de fleste!

I bor i nærheden, og I har en lille datter. Der er – ud over livet selv – uendelig meget at hente for din mor, hvis hun beslutter sig for at blive ædru. Men beslutningen skal tages af hende, og hun skal gøre det for sig selv – og hun kan først tage imod, når hun er klar. Så jeg synes, at du både skal hjælpe hende med at åbne sine øjne – og væbne dig med tålmodighed.

Mange hilsener, Nikoline

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Mine venner er nærige med værtindegaven

Vil du skrive til Nikoline Werdelin?

Skriv til SØNDAG, Postboks 420,
0900 København C, og mærk kuverten
»Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.